Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Med SPOT On Denmark i Wiens undergrundstog

admin

Vinnie Who – i radio, dagblade, musikmagasiner – og undergrundstog….

Aftenens SPOT On Denmark-fremstød med Vinnie Who, Sleep Party People og Cody skaber i den grad omtale her i Wien – her følger de væsentligste udpluk fra de sidste par døgn:

  • Her til morgen blev Vinnie Who interviewet og præsenteret i FM4, som er Østrigs svar på P3.
  • De seneste par dage har de store dagblade  Der Standard og Heute (svarende til Jyllands-Posten og MetroXpress) begge omtalt aftenen på både net og i tryk.
  • Infoscreen – informationsplatform med infotavler i alle metrotog og på universiteter – har udvalgt arrangement og reklamerer for SPOT On Denmark mange gange daglig.
  • TBA – Østrigs svar på Gaffa – har simpelthen lanceret en ”Dansk uge” og har lagt 12 historier om dansk musik og aftenens koncert ud på deres net-udgave.

Og mere kommer til.

Alt det – og alt det vi skrev om sidst (se her)– har for længst været med til at sikre fuldt hus ved aftenens arrangement på klubben B72.

Så selv om dette er 2. udgave af SPOT On Denmark i Wien og ”nyhedens interesse” ikke længere kan sælge begivenheden, er sidste års store omtale alligevel overgået betragteligt. Østrigerne har i den grad taget SPOT On Denmark og dansk musik til sig, og der tales stadig om sidste års debut hernede – specielt When Saints Go Machines optræden har sat sig markante spor i det østrigske.

Ud over aftenens koncert på B72 spiller alle tre grupper i morgen på Rockhaus i Salzburg.