“Rigtig koncert og ikke en opstyltet showcase”

Tone: introvert – og aftenens lille positive overraskelse.

"Det var en rigtig koncert og ikke en opstyltet showcase". Ordene tilhører One-Eyed Mule-forsanger, Rasmus Dall, og er en fin overskrift for SPOT On Denmarks fremstød fredag aften på AB Club i hjertet af Bruxelles. Kombinationen af 120 branchefolk, 140 betalende gæster og den intime scene på et af de bedste belgiske spillesteder gjorde aftenen herligt uformelt, mens kvaliteten på scenen generelt var høj.

Aftenens bands var udvalgt af en otte mand stor belgisk jury bestående af journalister og bookere, som besøgte SPOT Festival i Århus i juni. Le Fiasko måtte aflyse og i stedet trådte One-Eyed Mule ind på et hold som ellers bestod af Slaraffenland, Tone og Said The Shark. MXD-modellen går i korte træk ud på at give danske bands kontakter og aftaler i Benelux-området på baggrund af landenes egen interesse. De danske bands skal trækkes til området af lokale branche- og pressefolk, og ikke skubbes derned.

Inden dørene åbnedes for publikum, kunne branche og musikerne se hinanden an og netværke over en skål chiligryde. Desuden viste AB Club den 40 minutter lange handycam/videodagbog "Spotted On Spot", der følger ROSA – Dansk Rock Samråds bus med 43 medie- og brachefolk fra Benelux-landene til årets SPOT Festival for at spotte nye danske bands. Filmen er ikke spektakulær, men den dokumenterer på fornemmeste vis sammenhængen mellem selve SPOT Festivalen og SPOT On Denmark-aftenerne – og fredagens SPOT On Denmark, var iøvrigt den anden i den belgiske hovedstad.

MXD’s egen mand i Bruxelles, Christian Buhl, var godt tilfreds med, at arrangementet igen i år kunne trække så mange branchefolk og iøvrigt sælge resten af de billetter, der var udbudt til salg. Ikke mindst fordi det beviser, at SPOT On Denmark ikke er en engangsforestilling – indirekte fordi MXD-modellen holder.

– Succeskriteriet er, at de vigtigste, ikke nødvendigvis de største, branchefolkfolk er repræsenteret, dem der arbejder med international musik. To andre delmål er at få publikum og pressen med. Vi har alle de vigtige folk inde, så det er vi meget godt tilfreds med, forklarer Christian Buhl.

Aftenens program bød på et varieret udpluk af støjrock, introvert elektronica, americana og genreeskapisterne fra Slaraffenland. Og så pynter det jo kun, at Bodebrixen leverede festligt indiepop og As In Rebekkamaria elektro-disko-diva til efterfesten på den nærliggende og propfyldte Café Central.

Tone
Sofie Nielsen åbnede scenen med abrupt, knitrende elektroniske dubs med en blød, stærk vokal på toppen. Tone startede roligt uden at gøre væsen af sig, mens publikum fandt på plads, men opbyggede gennem koncerten en god stemning. Det var en helhedsoplevelse, som flere af bookerne og journalisterne kommenterede bagefter. Kristian Ravn-Ellestad var live-vj, og ligesom musikken steg i intensitet, så gjorde det visuelle.

Tone er bedst, når Sofie Nielsen looper sin vokal fra scenen, og den høje vokal møder tunge dubs og skæve rytmer i bedste Blue Foundation-stil. Den indfølende, introverte stil virker distanceret, men med tiden gror musikken ind under huden på tilhørerne, og på den måde overrasker Tone sit publikum ved at eliminere afstanden og komme helt tæt på.

One-Eyed Mule – medrivende stageact, som overgår deres to pladerndsæt.

One-Eyed Mule
Rasmus Dall og kumpanerne, der har adopteret rødderne i amerikansk musik fra ørkenrock, americana, deltablues, country, Woody Guthrie, lidt Dylan og Tom Waits, gav en yderst veloplagt koncert. One-Eyed Mule har potentiale langt ud over deres to udgivelser, for det er deres live-erfaring som kopiband, der skinner igennem. One-Eyed Mule skal høres live!

Det er Rasmus Dall på guitar og Uffe Ipsen på kontrabas, der skriver det meste af materialet, så guitar-riffs og kontrabassen fylder selvsagt meget i lydbilledet. Desuden henter kvintetten en masse lyd fra Rasmus Bondes mundharmonika og Søren Andersen (også Larsen & Furious Jane), der fandt banjoen frem til et Woody Guthrie-tribute nummer. Især  "Where You Don’t Belong" – der er bygget op om Dalls karakteristiske stemme og Gibson-riff – forstærkede indtrykket af, at One-Eyed Mule var aftenens bedste performance.

One-Eyed Mules første plade, "Hobo In The Land Of Love", strandede i Copenhagen Sounds konkursbo, inden det nåede at komme til udlandet. Derfor er bandet ekstra opmærksomme på at vende blikket ud på denne anden plade, "From The Beats To The Bible". Ved SPOT On Denmark kunne bandet offentliggøre, at pladens første udenlandske marked bliver Benelux, hvor pladen forventes at udkomme i starten af næste år. Desuden er der planer om Norge, Tyskland og USA, og så må tiden jo vise, hvad det kan blive til. (Læs interview med One-Eyed Mule hér).

Said The Shark – vekslede mellem støj og stilhed, men kunne ikke rigtigt skabe kontakt til publikum.

Said The Shark
Dansk/canadiske Said The Shark, som har fået meget ros fra anmelderne på deres seneste cd "Silly Killings", blev mødt med enorme forventninger – både fra undertegnede og en stor del af de branchefolk i salen, som jeg snakkede med. Maya Saxells vokal er stærk, og sangmaterialet på deres to udgivelser holder højt niveau. Kim Oxlund, som tidligere slog sine støjende folder i bandet Windermere, har samlet et band, hvor en del af lydbilledet er klokker og andet rasle-percussion, som bandmedlemmerne kaster rundt med og optager fra scenegulvet.

De bærende elementer i Said The Shark er skiftet mellem det ekstremt stille, nærmest Sigur Rós-agtige vokal og skærende guitarer, og det ekstremt larmende, støjende og distortede. Men publikum kunne ikke følge med – fra stilhed til tordentrommer. Der var for meget larm fra salen under de stille numre, og ja, nærmest for lidt entusiasme ellers. Maya Saxell behersker både en indfølende vokal og en decideret rockstemme, men manglede både udtryk og kommunikation med publikum. Der var ikke kontakt, publikum blev ikke rigtigt tændt, og det gjorde lidt ekstra ondt, når forventningerne nu var så høje i forvejen. Til gengæld kan det kun anbefales, at Said The Shark udnytter branchefestivalen til at dele en masse kopier af deres plade ud, og gemmer den gode koncertoplevelse til næste gang. Glem i øvrigt ikke, at bandet blev valgt ud af den belgiske jury efter deres optræden på SPOT 2008.

Slaraffenland – sendte salen til kogepunktet.

Slaraffenland
Slaraffenland nåede kun lige at vende hjem efter en turné i Holland, Belgien og Frankrig, inden de tog turen tilbage til Bruxelles’ SPOT On Denmark. Den lidet praktiske tour-planlægning blev opvejet af den afsluttende koncert, som fik publikum til at stimle sammen foran scenen – de fik publikum til at klappe med og fremkaldte både jublen og skrålen-med på "Watch Out".

Bandet er allerede udgivet i Benelux via deres pladeselskab Rumraket, men SPOT On Denmark-arrangementerne skal bruges til at skabe endnu mere opmærksomhed hos bookerne i området. Slaraffenland spillede også til SPOT ON Denamrk i Utrecht i slutningen af oktober, og så har bandet en masse live-erfaring – blandt andet med fællesturnéer med Efterklang, hvor nogle af medlemmerne spiller med i begge bands.

Slaraffenland er en musikalsk legestue, hvor der er referencer til jazz, hymner og støjrock. Der er blæsere, rungende guitarer og masser af kor. Lydbilledet er sammensat, og der er plads til variationer i materialet, når de spiller live.

Café Central
Bodebrixen spillede koncert klokken 22 på Café Central, og samme sted igen til efterfesten klokken 00.30. Baren havde en lille scene, men Jeres udsendte måtte opgive at komme ind, ligesom mange af gæsterne fra SPOT On Denmark. Der var simpelthen proppet med mennesker – og Bodebrixens mange farvede balloner.

På Café Central var det både lokale gæster, branchefolk fra SPOT On Denmark og nogle af de 3000 danskere, der til dagligt bor og arbejder i Bruxelles, havde også fundet vej til det lille spillested. Til gengæld samledes publikum, presse, bookere og musikere på fortovet ude foran Central, hvor der var tid og ørenlyd til at evaluere de danske rock-fremstøds betydning.

Inden for stillede As In Rebekkamaria op med sit dj-sæt med Johannes Nidam (som Jojo), men resten af bandet var også med i Bruxelles, fordi Rebekkamaria turnerer i Benelux, Holland, Tyskland lige nu –  og i slutningen af november og december i Sverige, hvor hun netop har udgivet sit debutalbum, "Queen Of France".