Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Rutinerede danske branchetrumfer @ Reeperbahn

admin
 

Der er glimtvis international musikalsk klasse
af Nikolaj Vonsild og kompagni, som til
gengæld mangler en personlig scenepræsens.

Aftenens danske lineup på Knust, de fire bands havde det til fælles, at de formår at skabe en god kontakt live.

I Danmark er såvel When Saints Go Machine, Turboweekend, Oh No Ono og Asteroids Galaxy Tour efterhånden vokset sig til mellemstore headliners, mens Spot On Denmark-koncerten i forskellig grad skulle bruges til at skabe eller genskabe kontakten til den komplekse tyske branche eller det åbenhjertige tyske publikum.

Fire gode præstationer, hver især varierede og med forskellige virkemidler, som lod fjollerierne forblive backstage eller hos aftenens karismatiske, multilinguale toastmaster, radiovært på DR, Carsten Holm. I stedet fik det primært tyske (branche-)publikum professionalisme, entusiasme, tight og nyskabende danske, rutinerede live acts.

Ingen kunne overstråle The Asteroids Galaxy Tour, som uundgåeligt har turneret og hittet allerstørst i det forgangne år – særligt internationalt – men som glædede sig til for første gang at kunne præsentere en koncert efter deres debutplade, ”Fruit”, rent faktisk er kommet i handlen (på det danske og tyske marked i mandags, 22. september). Deres koncert i primetime klokken 23.00 fyldte spillestedet til bristepunktet, mens omtrendt 300 publikummer måtte stå i kø for at opleve til de danske favoritter.

Knust er et ægte St. Paulisk spillested, som ligger nogle hundrede meter fra den brogede og berygtede Reeperbahn. Intimt foran scenen, rummeligt i baren og gårdhaven – og derfor perfekte rammer til livekoncert og efterfølgende branche- eller hyggesladder, mulighed for at møde bands, networke, alt afhængig af hvordan man vælger at formulere det. Knust er på samme tid smart, råt og down to earth-u-prangende. I alt 1000 gæster lagde i løbet af aftenen vejen forbi spillestedet, som altså nåede den maksimale kapacitet på 550 under The Asteroids Galaxy Tour.

 

When Saints Go Machine
satte gang i det dansende
publikum, som blev ved
gennem fire fine danske
koncerter.

Saints leverede varen
Københavnske When Saints Go Machine bød ind med deres helt egen klubvenlige, intelligente elektropop og åbnede ballet på den danske scene. Publikum dukkede lidt uventet op allerede fra start, og kvartetten kvitterede med en flot, opbyggelig showcase over deres bedste materiale fra ”Ten Makes A Face”, som udkom tidligere på året.

Samples, sequensers og synthesizers smelter sammen i en større helhed for debutanterne, der allerede nu glimtvis når internationale standarder.  Bandet kan stadig forbedre sig ved at skifte et par af de tyndeste numre ud med nye, og kan også arbejde med publikumskontakten, som indimellem bliver ofret for et perfektionistisk, lidt indadvendt klubunivers.

Der er ret stor variation mellem When Saints Go Machines numre, fra ”Spitting Image” til ”Fail Forever” eksempelvis, og elektropop er en vag betegnelse for alternative popsange med inspiration fra house og det spøgelsesagtige frem for melankolske undertoner. Tilsæt desuden et strejf af 80’er new wave, så har du fornemmelsen.

Forsanger Nikolaj Vonsild stod med en flot vokalpræstation for koncertens flotte detajle, personligt hans bedste præstation, jeg har overværet i den håndfuld af koncerter, jeg har set med kvartetten. Med til historien hører også, at han heller ikke gør det nemt for sig selv med avancerede melodier, som svinger fra det dybe til falcet-registret.

– Det var fedt at spille. Jeg synes, vi fik leveret varen. I hvert fald én eller anden vare, fortæller Jonas Kenton (synth, samples og vokal) med et grin kort efter koncerten. I øvrigt den første på tysk jord, hvor When Saints Go Machine realistisk set tager sit næste karriereskridt – og den første rigtigt vigtige udenlandske koncert for bandet.

– Vi skulle spille først, og vi havde ikke andre forventninger, end at vi skulle spille et godt job, og så håbe på, at det ville betyde, at nogle kommende fans eller branchefolk bed mærke i, hvem vi er, tilføjer Nikolaj Vonsild.
Deres debutplade er endnu kun udgivet i Danmark, og den udenlandske udgivelse og turnéaktivitet er  langt i forberedelserne, selvom der endnu ikke er kontrakt på nogen aftale.

– Der er også et element af held i det, men det er klart, at vi har en drøm om, at vi skal udgive vores musik internationalt. Du spørger, hvad der berettiger vores musik i udlandet, men du kan vende den om og sige, at vores musik ikke er specielt dansk, siger forsangeren.

 

Selvsikre fra scenen, som vi kender Oh No Ono
men generte og meget lidt brancheagtige
offstage.

Meget lidt brancheagtige
Oh No Onos ”Eggs” står som et uomtvisteligt værk blandt dette års danske plader, men når det kommer til at snakke om brancher, karriere og internationale planer, så står de dårlige undskyldninger i kø for at slippe for at deltage i et kort interview med jeres udsendte. Nicolaj Koch (keys) fik alligevel takket publikum efter en fin – lige dele festlig og pompøs – koncert.

– Det var megadejligt. Det er altid rart at spille sine sange for at nyt publikum, specielt når de bliver glade alligevel. Når vi spiller i Danmark, så reagerer publikum særligt på de gamle numre, som de kender, men når vi spiller en koncert som den her, så bliver sangene ligevægtige, forklarer han.

Sættet lignede til forveksling deres danske sommerkoncerter, og foruden de sfæriske og storladne ”Swim”, ”Eleanor Speaks” og den dynamiske ”Icicles”, så blev der sat tempo på førstesinglen ”Internet Warriors”, og vi fik det fantastiske Radiohead-covernummer, ”Weird Fishes”, som Oh No Ono luftede første gange til Roskilde Festival i år. Desuden den skæve ”Am I Right?” fra debutpladen.

Publikum var dedikerede og nysgerrige og kunne næsten fylde Knust, og efter vanlig standard var kvintetten både ydmyge og selvsikre i deres ret så unikke lydbillede. Hvor ”Yes” var nyskabende og festlig, er ”Eggs”-materialet mere sammenhængende og storladent. Det vil heller ikke være en overdrivelse at sige, at Aske Zidores og Malthe Fischers vokaler er mere integrerede end slagfærdige – og at deres overbevisende livepræstationer drives af den detaljerede bund i lyden, som ikke kan præsenteres på et hi-fi, og værkfornemmelsen, der trinløst føres med til livekonceptet.

– Jeg tror ikke, vi gør noget specielt, for at vores musik skal kunne passe til et specielt marked. Vi laver den musik, vi har lyst til at lave, og stod det til mig, så brugte vi nok alt vores tid på det kreative og at indspille plader. Den holdning er resten af bandet nok ikke enige med mig i, fortæller Nicolaj Koch.

– Vi er nok et af de bands, som er dårligst til at være brancheagtige, til at netværke eller slikke røv, eller hvad der skal til. Når vi alligevel som regel får spillet nogle fine brancheting, så er det nok fordi, at vi er meget interesserede i, hvordan vores musik bliver opfattet af publikum. Præsentationen bliver et medie i sig selv, ligesom en video eller et albumcover ville være det for vores musik.

”Yes” er udgivet i Japan og Europa, mens ”Eggs” endnu kun har distribution i Danmark. USA- og Japan-turnéer er på tegnebrættet, ligesom en bredere europæisk release kan være på vej.

 

The Asteroids Galaxy Tour – på toppen af
Reeperbahn et år efter.

Den hotteste danske stjerneflugt pro tempore
For præcist et år siden stor The Asteroids Galaxy Tour samme sted, på Knust, foran et ret begejstret Reeperbahn-publikum, med mulighederne foran sig. Lørdag aften var de tilbage efter et arbejdsomt og hæsblæsende år, hvor det kun er gået én vej. Op. Det til trods for, at deres debutalbum ”Fruit” først udkom i mandags.

The Asteroids Galaxy Tour var aftenens samtaleemne, fremhævet i de tyske aviser og musikmagasiner, den danske aftens ubestridte publikumssucces, som resulterede i, at mange gæster gik forgæves til den lange kø foran Knust. Tilsvarende var det en hård kamp at komme igennem menneskemængden, ja bare at få et glimt af det seks mand store band, som rundhåndet delte ud af de festlige, fremragende ”Bad Fever”, ”The Sun Ain’t Shining No More” og ”The Golden Age”.

Sætlisten var sjovt nok næsten den samme som deres koncert for et år siden, men numrene har naturligvis fået endnu mere gennemslagskraft efter at være blevet forfinet gennem 150 koncerter og at publikum kollektivt har haft materialet tilgængeligt. Der var fællessang og undtagelsvist for showcase-formatet ekstranumre til publikum, som totalt overgav sig til Mette Lindbergs søde Duffy-agtige retrosoul-stemme, mens den musikalske mastermind og producer Lars Iversen klassisk havde gemt sig bag sin bas og iført sig den karakteristiske lilla(?) pelshat med enorme ørevarmere.

Ud over at have nogle fremragende pophit-hooks og gode melodier, så har The Asteroids Galaxy Tour et klippefast lydbillede, og live giver blæserne Miloud Sabri og Svend Meinild power, farve og storhed til den struktur.

– Hver gang vi spiller koncert eller møder nye mennesker, så er det en mulighed for at få spredt vores musik ud. Men det er helt nyt for os at have en plade ude. Det betyder, at publikum har noget at forholde sig til. Vi har spillet rigtigt mange koncerter det sidste år, men idet vores debutplade først er ude nu, så føles det som om, det kun lige begyndt, fortæller forsanger Mette Lindberg.

– Vi har aldrig fået noget ud af at spille branchefestivaler eller spille på SPOT. Det, der har boostet os, er, at vi har spillet røven ud af bukserne og udgivet singler som ”The Sun Ain’t Shining No More”, som satte gang i det hele for os. Vi bliver hele tiden konfronteret med, at det er Apple-nummeret (”Around The Bend”, som blev brugt i en verdensomspændende Apple-reklame, red.), der helt ud af det blå har gjort os til en sensation. Det er klart, at det har betydet noget, og vi har bevidst valgt at bruge eksponeringen til vores musik, men historien om The Asteroids Galaxy Tour starter længe før det, og er ikke bare et udtryk for held, som er en fordom, vi møder – særligt hos den danske musikpresse, tilføjer Lars Iversen, der er slet tilfredse med et par af de lunkne anmeldelser, som ”Fruit” har fået i danske medier, hvorimod de udenlandske medier er overvejende positive i deres dækning og kritik, forklarer han.

The Asteroids Galaxy Tour er bygget op om bandets eget pladeselskab, Small Giants, og en managementaftale med det velrenommerede engelske IE Music. Distribution og bookingaftaler varierer fra region til region, men der er også et stort område at følge op på i kølvandet på bandets turnéaktivitet på store festivalslots og som headliners gennem Tyskland, Frankrig, England og USA, hvor Asteroids blandt andet har spillet til South By Southwest og haft en længere tour gennem de store Nordamerikanske byer. Downloadsalget har eksempelvis også rundet millionen.

– Den måde vi har bygget det op med vores eget pladeselskab betyder, at vi har total kreativ og forretningsmæssig frihed. Vi har selv alle rettighederne til vores musik, og kan selv bestemme hvad vi gør ved den. Det er i grundlaget meget mere indie, end hvad de såkaldte indiebands laver, fortæller Lars Iversen.

 

Powerafslutning med Turboweekend og
vokalsikre Silas Bjerregaard.

Turbopowerafslutning
Man må bøje sig i støvet for den energi, som Turboweekend sendte afsted i den danske aftens afsluttende showcase. Et halvtfyldt spillested og nye udfordringer for den københavnske elektrorock trio, som live stiller op som en kvartet med Anders Stig-Møller på ekstra tangenter.

Turboweekend, som kommer fra to tyske supportshows for WhoMadeWho i Berlin og Dortmund, startede som et gedigent og rutineret elektro-klubband med vægt på den tunge bund og repetative elementer, men de har udviklet sig enormt mod deres anden plade, ”Ghost Of A Chance”, som udkom tidligere i år. En overgang var de måske lige ved at blive så seriøse, at det satte en bremse på liveenergien, men hvis det nogensinde var et issue, så er det glemt igen, for speederen er i bund i hovedparten af deres koncert.

Turboweekend disponerede deres sæt opbyggeligt fra ”Sweet Jezebel” og satte af med ”Trouble Is”, og med en afslutning i hit-trekløveret ”After Hours”, ”Trouble Is” og deres gamle single fra debutpladen ”Into You” var forsanger Silas Bjerregaard så selvsikker, at han hoppede ned fra scenen for at vække publikum ved at hoppe rundt med en tamburin – og kortvarigt var det lige ved at være lidt for gøglet, specialt da den kort efter han var kommet tilbage op på scenen efter adskillige kraftfulde slag komisk splintredes mellem hans hænder.
Om ikke andet fik københavnerne leveret insisterende og smittende energi fra scenen og et flot greb i deres undervurderede anden plades sangmateriale.

– Det var rigtigt fedt at spille koncerten. Vi har ikke rigtigt prøvet at spille branchefestivaler, udover by:Larm, men det var ikke helt det samme. Jeg synes, at Spot On Denmark har skabt en god konstellation af bands, som klæder hinanden rigtigt godt, og som repræsenterer Danmark på hver deres måde, fortæller trommeslager Martin Ø. Pedersen.

Turboweekends booking i Europa bliver koordineret af det svenske selskab Pitch & Smith, som var til stede under koncerten. De satser i første omgang på Tyskland, Østrig og Schweiz som internationalt marked. ”Ghost Of A Chance” udkommer i Tyskland og Schweiz i oktober, og i Finland og Norge til november på Sony Music.

Hvad er det næste skridt for Turboweekend?
– Helt konkret så har vi udgivelsen i Tyskland 16. oktober, som vi følger op med nogle koncerter. På længere sigt er vores karriereplan at finde en manager af international klasse, og om halvandet år så skal vi have udgivet vores plade i Europa. Det er vores to delmål.

– Det har altid været en prioritet for os at komme til udlandet, fordi vi laver musik i en niché, som betyder, at vi skal have tilpas mange nichémarkeder, før det kan hænge sammen økonomisk. Nu arbejder vi med udgivelsen af ”Ghost Of A Chance” og prøver at spille en masse jobs, så det hele er på plads frem til vores tredje plade, slutter Martin Ø. Pedersen