Dette indhold er fra websitet MXD.dk.

http://mxd.dk//projekter/spot-on-denmark/spot-mxd-og-dansk-musik-ud-til-millioner-af-seere/

SPOT, MXD og dansk musik ud til millioner af seere

admin

Den fransk/tyske tv-kanal ARTE sendte i aftes et godt syv minutter langt indslag om dansk musik og med fokus på dansk musikeksport.

Dermed er det grundige indslag om dansk musik i det populære, seriøse kulturprogram ARTE TRACKS nået ud til op mod syv mio. seere (det daglige estimerede tal), for kanalen kan ses både Tyskland og Frankrig, Schweiz, Østrig, Holland og Belgien, mens det også udbydes i kanal-pakker i det øvrige EU.

Indslaget bygges op omkring interview med Efterklang, Thee Attacks, pladeselskabet Crunchy Frog, Merger Management samt SPOT On Denmark, og omtaler i rosende vendinger både SPOT Festivalen og MXD – Music Export Denmark som væsentlige faktorer i den nuværende positive stemning omkring dansk musik internationalt – lige som Roskilde Festivalen besøges.

Men se selv indslaget her.