Skab værdi med tværgående musiksamarbejder – SPOT on SYNC i Köln

Udgivet
17.12.2012
Kölner Dom - Byens varetegn, der troner op over hele byen.
Kölner Dom – Byens varetegn, der troner op over hele byen.

Special-fremstødet viste at autentisk forankrede samarbejder og den danske branches tætte samarbejde skaber gode rammer for sync-succes.

Dagen inden SPOT On Denmark skulle foregå i Kölns julemarkeds-omsvøbte spillested Stadtgarten, havde MXD og SPOT Festival inviteret 10 danske og 10 tyske branchefolk til en workshop med emnet ”sync”. Special-fremstødet begyndte med to key-note oplæg, hvorefter der var lagt op til speed-dating og ide-pitching deltagerne imellem. De oplæggene viste to forskellige indgangsvikler til emnet. Det ene med Robin Hoffmann og Steffen Wist fra det tyske musik supervisor-firma HearDis!, der fortalte om deres samarbejde med den danske musiker Kasper Bjørke og det tyske tøjfirma Hugo Boss.

“I vores Hugo Artist Project udvælger vi årligt to musikere, der bruges i mange af Hugo Boss’ markedsføringskanaler og her er Bjørke en af dem.” Fortæller Stefan Wist.”Det handler om, at skabe sammenhæng mellem bands og brands. Bjørke og Hugo Boss er et perfekt match, der fungerer, fordi begge parter vil hinanden. Bjørke går op i mode, ser godt ud og kan lide Hugo Boss’ tøj. Hugo Boss bruger fx Bjørkes interesse for bl.a. gourmet mad som han blogger om på Hugo Boss’ hjemmeside. Omvendt kan Bjørke drage nytte af Hugo Boss’ enorme PR-rækkevidde, til at promovere sig selv og til i nogle tilfælde at få finansiel støtte fra Hugo Boss til fx en ny video. På den måde bliver det mere et autentisk win-win samarbejde, end et sponsorat i klassisk forstand.” fortsætter musik-supervisoren.

Ideerne blev udvekslet og musikken spredt ud til SPOT on Sync workshoppen, hvor Meline Fessmann og HearDis! gav keynote oplæg om emnet.
Ideerne blev udvekslet og musikken spredt ud til SPOT on Sync workshoppen, hvor Meline Fessmann og HearDis! gav keynote oplæg om emnet.

Andet oplæg med Milena Fessmann, musiksupervisor Cinesong og radiovært på berlinske RadioEins, repræsenterede den del af sync-industrien, der arbejder med at få musik i film.

“Når jeg fået et manuskript og et budget fra en filminstruktør eller producer og skal finde musik, der passer til, skal jeg med det samme være ”the bad guy”, og fortælle hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Mit job går ud på, både at komme med forslag til musik, men især at cleare rettighederne mellem licensindehaveren for musikken og filmen.” Forklarer Fessmann om sit arbejde. “Jeg har virkelig været imponeret over kvaliteten af det musik, jeg er blevet præsenteret for, til denne speed-dating. Jeg er vild med skandinavisk musik og spiller det også meget når jeg er radiovært, så har fået flere gode inputs.”

En anden deltagende musik-supervisor, Pia Hofmfann, fortæller ligeledes hvor brugbart det har været at høre uudgivet dansk musik.

“Når jeg fx skal finde musik til en moderne film, går det ikke at sætte et Rihanna hit på, da publikum vil forbinde filmen med 2012 selvom filmen først udgives og foregår i 2013. Den danske musikbranche virker på mig meget professionel og udmærker sig ved at have kendskab til alle partnere omkring en kunstner. Lige fra udgiver, om kunstneren er på Spotify, findes musikken i instrumental udgave. Branchen gode samarbejde gør mit job markant lettere. Derfor vil jeg også gerne bruge penge på dansk musik.”

Læs videre om SPOT On Denmark showcasen her, med bl.a. koncertanmeldelse og en kommentar fra Gunnar Madsen omkring Danmarks styrkede forankring i det tyske marked.

Redigeret
17.12.2012