Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Stor forhåndsinteresse for SPOT On Denmark i Bruxelles

admin
 

Slaraffenland – har tydeligvis godt af den
friske luft…
 

Der er allerede nu over 100 belgiske branche- og mediefolk på gæstelisten, når MXD og ROSA for andet år i træk inviterer til ”SPOT On Denmark”-aften i Bruxelles, fredag 14. november på ”in”-spillestedet AB.

Slaraffenland, Tone, Said The Shark og One-Eyed Mule er på plakaten, og den flotte forhåndsinteresse for arrangementet skyldes flere ting:
– dels at de fire navne på forhånd er udpeget som relevante indslag på det belgiske marked af den branche- og medie-delegation fra Belgien som besøgte årets SPOT Festival
– dels at ”SPOT On Denmark” nu arrangeres for andet år i træk, og derfor slet ikke behøver samme introduktion og indkøringsfase. ”Tværtimod”, fortæller MXDs og ROSAs projektkoordinator i Bruxelles, Christian Hald Buhl ”glider det nærmest af sig selv i år”.

 

One Eyed Mule

Stor forhåndsinteresse – fra radio til film!!
Forhåndsinteressen kan ses på mange planer:

  • Studie Brussel – Flanderns svar på P3 med et snit på 551.000 lyttere – sender på onsdag 12. november mellem kl. 22.00 og 23.00 en halv times udsendelse med fokus på dansk musik, SPOT Festivalen og SPOT On Denmark i programmet ”Antenna” . Både med interview med et medlem fra den føromtalte belgiske jury til SPOT Festivalen, med Slaraffenland i radio-session o.m.a.
    (Interesserede lyttere kan i øvrigt følge med ved at gå ind på www.stubru.be – og dernæst klikke på det store link ”Luister Live” (oversat: lyt med live)).

  •  

    FM Brussel bringer nu på søndag ca. kl. 14 foromtale og interview med Christian Hald Buhl
    (kan høres ved at klikke ind på www.fmbrussel.be – klik videre på linket "nuopfmbrussel – live")   

  • Det fransksprogede dagblad Le Soir (oplag: 100.000) og ligeledes franske VIF (ugeblad, oplag: 100.000), bringer previews/foromtaler.
  • Der er konkurrencer på tre forskellige webzines, www.cucamonga.be, goddeau.com og soundslike.be (flamskkyndige kan desuden læse foromtale hér)
  • OG: Allerede nu kan man via YouTube få et sneak-preview (klik hér) af den belgiske filmmager John Erbuers 38 minutter lange handycam-film ”Spotted on SPOT” – om den 43 m/k store Benelux-delegations rejse til årets SPOT Festival. Bl.a. bringer previewet klip med alle fire involverede grupper på SPOT On Denmark-aftenen, mens den færdige film – som har premiere på selve "SPOT On Denmark-aftenen" – har musikklip af hele 20 SPOT-gruppers optræden.

Jo, det nytter

 

Tone

Men nytter SPOT On Denmark-fremstødene i Belgien så? Ja, sidste år blev bl.a. Murder udpeget til det danske fremstød, og gruppens popularitet (koncert- såvel som salgsmæssigt) er nu lige så stor i det belgiske som i Danmark. Fra årets kvartet af navne tegner en lignende storinteresse sig omkring Slaraffenland. Men der er opmærksomhed og henvendelser omkring alle bands: dels fra pladeselskaber – dels fra booking-firmaer og spillesteder.

Ud over SPOT On Denmark-arrangementet er følgende belgiske job på plads for de deltagende grupper:
Tone:
8.11 Café Maison, Maldegem 
Slaraffenland:
6.11 Café Maison, Maldegem
7.11 De Nachten Festival, Antwerpen
(har allerede spillet  i De Kreun)
Said The Shark:
15.11 Café Maison, Maldegem
(og så har Said The Shark netop lavet bookingaftale med Five Roses Press for Benelux-landene og Frankrig).
– –

 

Said The Shark

Programmet for SPOT On Denmark, fredag 14. november 
AB (Ancienne Belgique), Anspachlaan 110, 1000 Brussels.

19.00 Film: "Spotted On SPOT"
20.00 Tone
21.00 One-Eyed Mule
22.00 Said The Shark
23.00 Slaraffenland

Desuden vil der være afterparty med de danske acts Bodebrixen og As In RemekkaMaria fra kl. 24.00 på Café Central
(ligger lige over for selve spillestedet).