Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Tyskland sætter SPOT på Danmark

admin
Lucy Love på SPOT i maj. Efter den koncert blev hun udvalgt til at spille Reeperbahn Festival.

Lucy Love på SPOT i maj. Den koncert blev hun udvalgt fra til at spille Reeperbahn Festival.

SPOT On Denmark-aften 24. september med fire håndplukkede danske navne i forbindelse med Reeperbahn Festivalen – og stor dansk deltagelse på såvel Hamburg-festivalen som Popkomm i Berlin i starten af måneden.

Dansk musik har virkelig fået fodfæste i Tyskland gennem de seneste år, og at forholdet ikke er kølnet spor, af viser koncertkalenderen for september – i høj grad:

Først og fremmest kommer SPOT Festivalen til Hamburg lørdag 24. september, når SPOT On Denmark besøger Reeperbahn Festivalen:  På klubben Indra (hvor The Beatles i sin tid slog sine første akkorder i det tyske) vil et firkløver bestående af Treefight For Sunlights symfoniske pop, Lucy Loves grime og fest, The Malpractices melodiøse alternative rock og pigeduoen Darkness Falls’ pop med dragende synth-klange og twangguitar udgøre cremen fra dette års SPOT Festival i Danmark.

Der var mange emner på bordet, men det var de fire navne, den 10 m/k store tyske jury fra nationale som lokale radiostationer, landsdækkende magasiner, managementfirmaer, pladeselskaber og bookingagenturer endte med at udpege til den årlige danske aften i Hamburg.

Men Reeperbahn Festivalen byder også på masser af andre danske acts 22.-24. september – den nye internationale danske sangstjerne Fallaulah, veteranerne The Raveonettes og de nye amokløbere,  festskaberne Reptile & Retard er bare eksempler (se den foreløbige kalender nedenfor).

Emma Acs på SPOT - nu på vej til Popkomm. (Foto: David Castro)

Emma Acs på SPOT – nu på vej til
Popkomm. (Foto: David Castro)

Også stor dansk aktivitet på Popkomm
Allerede i starten af september er der også stort dansk fingeraftryk på Popkomm festivalen i Berlin, hvor vi pt. har kendskab til at amerikanske bosatte Oh Lands finurlige elektroniske pop, Choir Of Young Believers’  storladne pop og Rock Hard Power Sprays muskuløse akkorder er blandt de 14 hidtil offentliggjorte danske acts (se foreløbigt program nedenfor).

I lighed med tidligere år vil Danmark også være repræsenteret på messedelen af Popkomm. I år sker det som del af en fælles nordisk stand, fra dansk side med støtte fra Kunstrådets Musikudvalg. Yderligere information og tilmelding via dette link.

Altså masser af dansk aktivitet i det tyske – og så vil SPOT On Denmark i øvrigt også have besøgt Köln inden året er omme med flere danske godter valgt på SPOT Festivalen. Men det vender vi tilbage til…

Spiller I på Reeperbahn eller Popkomm? – kontakt MXD
Alle bands, som optræder på eller omkring Popkomm og Reeperbahn, bedes sende oplysninger herom til MXD, som da vil orientere den internationale musikbranche (nyhedsbreve etc.) om den samlede danske deltagelse. Send venligst oplysningerne (navn på band og spillested, dato og klokkeslæt, link til website etc.) hurtigst muligt til dan@mxd.dk
MXD foretager en sidste opsamling 1. september, hvorefter der er lukket for optag.

* Som ved alle SPOT On Denmark-arrangementer vil der også være et internationalt networking-arrangement på Indra i Hamburg 24. september nden selve showcasen starter kl. 20 – mere info snarest.

DANSK MUSIK @ REEPERBAHN FESTIVAL
SPOT On Denmark @ Indra – Lørdag 24. september (arr. af MXD and ROSA)

  • Treefight for Sunlight
  • Lucy Love
  • The Malpractice
  • Darkness Falls

Øvrige:

Torsdag 22. september
Fallulah @ Prinzenbar
The Raveonettes  @ Docks

Fredag 23. september
Reptile & Retard @ Prinzenbar
The Echo Vamper @ Molotow Bar
When Saints Go Machine @ Café Keese

Lørdag 24. september
Kiss Kiss Kiss  @ Silber
Striving Vines @ Silber

DANSK MUSIK @ POPKOMM
Onsdag 7. september
CALLmeKat (Popkomm Showcase @ La Vie En Rose / eftermiddag)
Danish Invasion @ White Trash (præsenteret af DMF – Dansk Musiker Forbund):

  • Dad Rocks!
  • Emma Acs
  • The New Spring
  • Let Me Play Your Guitar
  • Deer Bear
  • Lydmor
  • CALLmeKAT

Nordic By Nature Clubnight @ Magnet & Comet

  • Sleep Party People
  • Chimes & Bells

Torsdag 8. september
Choir Of Young Believers (The Great Escape Night @ Maschinenhaus, Kulturbrauerei)
Dancing With Danes @ SO36 (presented by Target and Mighty Music):

  • Siamese Fighting Fish
  • Helhorse
  • Surfact
  • Rock Hard Power Spray

Dad Rocks! (Popkomm Showcase @ Frisör / eftermiddag)

Fredag 9. september

Tako Lako (East Blok Music presents @ Bohnonen)
Oh Land (Berlin Festival @Tempelhof).