Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

– Vi sidder jo ikke og gemmer os

admin

– Det er fedt at krydse grænsen i en
9-personers bus og få nogle fede oplevelser
med at spille musik, mener Rasmus Dall.

Vi fangede Rasmus Dall fra One-Eyed Mule efter den danske aften i Bruxelles.

Hvordan gik det?

– Det gik skidegodt. Det var fedt, at folk var med, og der var en god kommunikation. Det blev ikke sådan brancheagtigt, hvor folk stod med korslagte arme. Det var en rigtig koncert og ikke en opstyltet showcase.

I er blevet valgt ud af en jury bestående af belgiske branchefolk og journalister, der såjJer på SPOT. Hvad betyder det?

– Det betyder, at SPOT rykker på noget-  at det giver afkast at spille der. Vi har satset hårdt på at komme til udlandet og spille her i efteråret, hvor vi har spillet i London blandt andet. Nu går vi efter Benelux, og så arbejder vi på USA og Norge til foråret. Når branchen udvælger én, så er det også en anerkendelse, og så betyder det, at vi får mulighed for at nå presse og branchefolk her i Belgien.

Desuden hører jeg, I har fået lavet en aftale med et belgisk selskab, som I har været til møde med. Tillykke. Hvad betyder det for One-Eyed Mule?

– Vi er ikke band, der breaker fra den ene dag til den anden. Vores første plade, "Hobo In The Land Of Love", skulle være udgivet i Tyskland, men nåede ikke til udlandet, fordi vores pladeselskab, Copenhagen Sound, krakkede. Derfor ville vi rigtigt gerne have den her plade ud, "From The Beats To The Bible", så vi har et bagkatalog og et setup hernede. Så er det også nemmere at komme med plade nummer tre, som vi er begyndt at skrive sange til. Ja, vi ville gerne have vores plade ud, inden vi har skrevet den næste. Det er et langsigtet projekt. Der er en eller anden fundamental ting ved a turnére. Også i udlandet. Det er fedt at krydse grænsen i en 9-personers bus, at få nogle fede oplevelser med at spille musik.

Hvorfor hedder I One-Eyed Mule?

– Ordene indgår i en gammel countrysang. Vi spillede gammel country- og deltablues som kopiband, inden vi udgav "Hobo". Vi har spillet den slags i fem år rundt omkring på værtshuse.

Nu siger I, at I gerne vil til USA. Et kritisk spørgsmål. Er det ikke lidt som at sælge sand i Sahara at tage til USA og spille den musik, I gør?

– Vi bliver tit opfattet som om, vi dyrker en genre. Men det er jo den baggrund, vi har, den musik vi har spillet længe. Genre er ligegyldig, hvis man ikke skriver nogle gode sange, og ikke har noget at komme med. Det er det samme med den der kliché, at musik ikke har nogen grænser. Det er ligegyldigt, hvilken nationalitet man har. Jeg tror faktisk, vi har en god chance. Amerikanere er åbne, og hvis man har sat sig ind i deres musik og kommer derover og spille, så tror vi, de bliver interesserede, på trods af  – eller fordi – man spiller noget musik, der stammer derfra.

One-Eyed Mule lavede aftalen med Debonair Music færdig i forbindelse med årets Spot On Denmark i Bruxelles. Bandet og deres danske pladeselskab, Artiscope har snakket med belgierne siden maj. Bandet udsender deres andet album i Benelux, og Debonair også står for booking og promotion.

– Vi sidder jo ikke og gemmer os. Vi arbejder strategisk på at komme ud over landets grænser. Vi har snakket med dem løbende i et halvt års tid og har haft nogle møder. Det er vigtigt, at det er et cool ungt selskab, som vil lægge en masse arbejde og hype i det, så det udgør en helhed omkring bandet, forklarer Nikolaj Hyltén-Cavallius fra Artiscope.