[Video-reportage + de første resultater] fra den danske aften på Reeperbahn Festival 2017

Udgivet
31.10.2017
240 branchefolk var mødt op til den danske reception forud for de fire koncerter

Danish Night At Reeperbahn Festival er én af MXD’s og dansk musiks store koncertaftener i udlandet. I år – den niende udgave – var ingen undtagelse: Omkring 240 musikbranchefolk (fra blandet andet internationale labels, festivaler og agenturer) og journalister mødte op til netværksarrangementet, der traditionen tro fandt sted i den lille gårdhave ved siden af det legendariske Beatles-spillested, Indra.

Efter to timers networking gik branchen til koncert med Velvet Volume, Irah, School of X og M.I.L.K.

De tyske fans stod også i kø, så da dørerne åbnede ind til koncertsalen og branchefolkene, blev spillestedet lynhurtigt propfyldt. 

De første resultater

Danish Night At Reeperbahn Festival gav hurtige afkast til to af de fire bands: Velvet Volume blev umiddelbart efter deres koncert booket til Eurosonic Noorderslag, bandet fik en hollandsk agent (Mojo) og har også indgået samarbejde med den østrigske agent, Ink Music. Efterfølgende har bandets danske management, Over & Aude, været i dialog med flere pladeselskaber og agenturer i Tyskland, Schweiz og USA. Jannie Overgaard fra Over & Aude beretter om en støt voksende interesse for Velvet Volume, og at de vil tage sig tid til at sætte det rigtige hold. 

School of X fik også prompte feedback på deres optræden og indgik en aftale med den hollandske promoter “Friendly Fire” efter koncerten.

MXD følger op på alle resultaterne, efterhånden som de tikker ind. 

Se en video-reportage af aftenen her (og læs Carsten Holms oplevelse af Danish Night @ Reeperbahn Festival nedenunder):

DRØMMENDE. DUNKELT. DANSENDE. DANSK!
af Carsten Holm

For niende gang var der danskermøde på Reeperbahn Festivalen, hvor fire bands indtog spillestedet Indra og spillede overfor et publikum af nysgerrige Hamborgensere og en bred vifte af internationale branchefolk.

Det er efterhånden en stor tradition. Hver lørdag på Reeperbahn Festival, mødes danske og internationale branchefolk i gårdhaven til spillestedet Indra. Med en burger venstre hånd, så man kan bruge den højre til at hilse pænt på folk, navigerede indkøbere ind og ud imellem hinanden. Store smil, glade gensyn og nysgerrige øjne flakkede rundt imellem hinanden, mødtes i en skål og endte med en aftale om det ene eller andet.

Kontakterne er i alle fald blevet skabt og efter et par timer i de nok så gemytlige omgivelser, blev dørene åbnet til selve spillesalen og de fire navne, der i løbet af aftenen ville komme til at stå på scenen; M.I.L.K, School of X, Irah og Velvet Volume.

Velvet Volume

Måbende og i vild jubel! Det er sådan jeg har oplevet publikum, når de har hørt en koncert med Velvet Volume for første gang. De tre unge kvinder fra Aarhus, tager gerne spillesteder og festivaler med storm – og er det til en sid-ned-koncert, er det sikkert som at der er sand i Sahara, at publikum ender med at komme op af sæderne.

Sådan gik det også denne aften – overraskelsen var til at få øje på blandt publikum, der blev betaget af bandets stilsikre og hårdtslående rock, der spillede sig igennem marv og ben.

Velvet Volume gav deres tredje koncert på Reeperbahn – dette var den sidste. De foregående dage, var gået over al forventning og med klubber der var pakkede.

Denne sidste aften på Indra var også godt pakket. De sidste mennesker blev lige klemt indenfor døren, resten måtte blive udenfor og høre bandet spille og publikum juble. Sangene kom fra den plade, som Velvet Volume udsender i oktober – deres første album. Paradoksalt, at bandet er så godt spillende, så sikre i deres udtryk og har den tillid til hinanden, som de udviser hinanden på scenen, før at have udsendt et decideret album.

Alt tyder på, at Velvet Volume, og deres hold af managere, musikselskab og bookere, er klar til verden – og omvendt. Efterfølgende gik snakken hastigt på Indra, om at der var en del bud efter bandet og deres performance – så noget siger mig, at det bare er om at nyde Velvet Volume på dansk grund, for snart er spiller de over alverdens bjerge.

Velvet Volume (Foto: Sara Lindbæk)

Irah

Den danske pendant til Reeperbahn hedder Spot, og har i gud-hved-hvor-mange-år, været afholdt hvert år i Aarhus. Dér oplevede jeg Irah for første gang sidste år, og jeg glemmer det aldrig. De yndigste toner, det mest rolige tempo og den mest intense energi, som jeg sjældent har oplevet – fremført af et band, med kun ganske få måneder bag sig.

Derfor vidste jeg godt, hvad der kom til at ramme mig – og blev stadig overrasket! Nogle tunge og dybe stemninger fra deres seneste single ’Worship The Sun’, over den noget lettere ’Fast Travelling’ til den åbne himmel med ’Lhama’, som er det rene pop – pakket ind i Irahs simple og betagende maleriske univers.

Adi Zukanovic står bag tangenterne og arbejder konstant med dynamikken – ligesom den britiske trommeslager Seb Rochford overfor Adi på scenen, flyder med i en lang bevægelse. Med en jazzet hånd læner han sig op ad intensiteten, som også bliver afspejlet i Stine Grøn, der i front for dem begge, har en af de mest imponerende og betagende stemmer, som dansk musik kan opdrive i 2017.

Lyset var dunkelt, musikken til tider ligeså, og publikum var tryllebundet i de 35 minutter koncerten varede. Alt hvad Irah gjorde fra scenen denne aften, stolede publikum på – allerede efter de første par minutter. Roligt og smilende tog Irah en tur ind i tyskernes hjerte – og hvis de har det ligesom jeg, så er der altid en speciel plads lige dér, til Irahs musik.

Irah (Foto: Sara Lindbæk)

School of X

‘Det var bedre her, end på Roskilde festival i sommer’, sagde en tysk fan efter koncerten med School of X. ‘Men det var også godt dér’, sluttede han.

I sommer var han til sin 36. Roskilde i træk, og havde altid et godt blik for danske bands – School of X kendte han ikke før Roskilde, men læste om bandet forud for den koncert.

Han vidste godt, hvad han gik ind til – men bandet var blevet lidt skarpere siden sidst, og dermed lige klasse bedre.

Han var, som resten af salen, blevet revet med af frontmand Rasmus Littauers inderlige dans på det lille podie hans fødder havde at gøre godt med. Rytmisk ramte hans dansetrin og kropsbevægelser fiktive punkter i luften, i takt til trommeslagerens skarpe markeringer, imens resten af bandet dannede en lettere melankolsk feststemning.

Af og til virkede det som om, at School of X var ved at tage afsted med musikken til et uptempo sted, men hele tiden fik Littauers vokal, personlige tekster og tone i sin stemme, musikken hen på et særligt sted hvor smerte, forhåbninger og fest møder hinanden.

Det var også tydeligt, at Littauer har en masse scene erfaring, der samtidig er ved at finde sin plads i front for et band. Han har turneret verden rundt, bag trommesættet mens MØ er den udadvendte mod publikum. Her er det Littauer selv, der må skabe forbindelsen med folket foran scenen.

Det var ikke det store problem. Sympatien indfandt sig hurtigt, for den velklædte langhårede sanger, når bifaldet kastede et lille genert smil af sig, inden den næste sang kunne begynde.

School of X (Foto: Sara Lindbæk)

M.I.L.K.

Spillestedet Indras, hvor The Beatles spillede deres allerførste koncert i Hamborg, fungerer som et fast spillested under Reeperbahn. I år var Christoffer stedets lydmand under alle koncerter, og måtte sukkende konstatere, at han aldrig tidligere havde oplevet bands, der var så tjekkede i deres forarbejde, imødekommende i deres attitude og suveræne i deres performances. At han også løbende under koncerterne, måtte ryste på hovedet af benovelse over musikken fra scenen, gjorde kun hans glædelige overraskelse større.

Det sidste band på scenen, lavede ubetinget den største fest denne aften. Emil Wilk er i front for M.I.L.K. – et diskoband, der er som skabt til at banke en fest op på selv det mindste toilet. Bandets medlemmer håbede på, at folk stadig med på at feste, men var også godt klar over, at klokken snart ramte midnat, og mange gæster havde været i gang i fire dage i streg.

Men ingen lod sig mærke af nogen som helst træthed – og slet ikke bandet. Med blæs, keys og et dansende groove, fik de fyret op på dansegulvet, der var med på hver en bevægelse, hvert er omkvæd og hver en strofe fra scenen. Da bandet endelig sagde ’tak for i aften’, blev ’zugabe’ ordet der fik dem til at blive på scenen – tyskerne ville have mere – de fik det – og det var en nydelse at opleve deres eufori.

’Vi har ikke forberedt flere sange’, sagde Emil fra scenen, ’så hvad siger i til, at vi bare tager en af dem, vi allerede har spillet?’ – og så fortsatte M.I.L.K. lidt endnu og publikum kunne få brændt den sidste energi af.

M.I.L.K. lukkede og slukkede den niende ’The Danish Night at Reeperbahn’ – næste år er det jubilæum, og hvis festen starter dér hvor M.I.L.K. sluttede deres show, så er der dømt fest!

M.I.L.K. (Foto: Sara Lindbæk)
Redigeret
31.10.2017