Vega, Copenhell og MXD melder klar til Internationalt metaltopmøde i København

Udgivet
24.01.2013


Metal Music Summit

Unik netværksmulighed: Mød 15 internationale sværvægtere på metalscenen!

Panel-diskussioner: Bl.a. “How To Break Through On The European Metal Scene”. When COPENHELL Freezes Over blæser seks danske metalbands ud over Europas grænser fra scenekanten i Vega. Og du kan nå at tilmelde dig endnu…

Kom og mød bookere fra internationale metalfestivaler og -agenturer samt repræsentanter for den hårdtslående genres førende magasiner, når MXD i samarbejde med Vega. Live Nation og festivalen Copenhell arrangerer “Metal Music Summit” 2. februar – med det efterfølgende koncertbrag om aftenen under titlen When Copenhell Freezes Over.

De 15 gæster udgøres bl. a. af bookere fra engelske The Agency Group, bookere og agenter fra tyske festivaler, firmaer etc. som Wacken Open Air, Rock The Nation og Dragon Productions, det hollandske agentur Mojo, brancherepræsentanter fra alle nordiske lande – og derudover forventes det også besøg af internationale metalmagasiner.

The Interbeing spiller hårdtslående metal med både brøl og melodier.
The Interbeing spiller hårdtslående metal
med både brøl og melodier.

Stort program
De inviterede gæster får ganske travlt. Når MXD har givet dem en hurtig rundvisning i København efter ankomsten, er der først meet’n’greet-session på Vegas Ideal bar med den danske branche, hvorefter følger to panel-diskussioner: “Status på den danske metal på det Europæiske marked” efterfulgt af “How To Break Through On The European Metal Scene”.

Dernæst gælder det musikken, hvor Scarred By Beauty, Vanir, The Psyke Project, Helhorse, By The Patient og The Interbeing på skift præsenterer de hårdtslående danske kvaliteter. De seks grupper har allerede “pakket kufferterne til udlandseventyr”, hvis de – støttet af publikum – får overbevist de internationale gæster.

Arrangementet er blevet skabt i tæt samarbejde mellem Live Nations og Copenhells Jeppe Nielsen og MXD samt Vega.

Death Metal-bandet By The Patient har bl.a tidligere spillet på Roskilde.
Death Metal-bandet By The Patient har bl.a tidligere spillet på Roskilde.

Ny platform
– Vi syntes, der mangler en platform, hvorfra de danske metalorkestre kan få et skub til at kunne komme videre ud i Europa. Vi har nu en festival med en stærk international profil og ved hjælp af denne, vil vi gerne være med til at sætte mere fokus på den danske scene. Således kan vi fremover være med til at sætte dagsordenen på den internationale metalscene, som f.eks. Sverige har gjort i mange mange år, siger Jeppe Nielsen og fortætter:

– De de internationale gæster der kommer i år, er den absolutte top inden for metalbranchen i Europa, så vi er meget stolte over at kunne præsentere dem for vores talenter og vores talenter for dem, siger Jeppe Nielsen.

MXD-leder Thomas Rohde supplerer: – De seks danske metal bands får her en rigtig god mulighed for at vise sig frem overfor 15 af metallens vigtigste branchepersoner fra UK, Tyskland, Benelux, Sverige, Finland og Norge.

– Og Copenhell og Vega danner en stærk, professionel ramme for de seks, så de kan levere deres bedste show overfor et tændt metalpublikum. I det hele taget mener vi, at der via det gode samarbejde med Copenhell er blevet skabt en rigtig god eksportplatform for de danske metalbands, som kan tiltrække købestærke spillere på den Europæiske metal scene.

Stadig mulighed for tilmelding
Interesserede kan stadig nå at tilmelde sig til Meet’n’greet-mødet på Idealbar, Vega, som finder sted lørdag 2. Februar kl. 17.00 Tilmelding kan ske via networking@mxd.dk

Redigeret
24.01.2013