Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

[Styrk dit eksport-netværk og bliv blæst omkuld] When Copenhell Freezes Over, Season III

Thomas Rohde

WCFO

D. 24. januar 2015 flyver 15 vigtige internationale branchefolk til København for at opleve seks danske metalbands til en højeksplosiv Copenhell-forfest i Vega og for at networke med den danske musikbranche.

Du får her en unik mulighed for at møde nogle af metalscenens tungeste festivaler og medier. Men bemærk, at der herudover også deltager store musikselskaber, som sælger al slags musik. Med andre ord: Dette arrangement henvender sig ikke kun til metalfolket – alle musikeksportører er velkomne (se dog pladsbegrænsningen nedenfor).

Indtil videre har følgende bl.a bekræftet deres deltagelse:

  • Dave Bradley (Livenation/Download Festival UK)
  • Beckie Sugden (X-ray Touring UK)
  • Tom Taaffe (The Agency Group UK)
  • Jeps Salfichberger (Mojo NL)
  • Gunnar Saurman (Season Of Mist FR/US)
  • Anna Bewers (The Agency Group UK)
  • Zachris Sundell (Livenation FI)

Programmet for lørdag d. 24 januar, 2015

Kl. 15:00. Netværksreception mellem den danske og internationale musikbranche på en hemmelig lokation i Kødbyen: Mikkeller (mikkeller.dk) åbner til næste sommer et mikrobryggeri og økologisk restaurant i Kødbyen. På receptionen vil folkene bag Mikkeller give smagsprøver på, hvad det nye sted kommer til at byde på.

Kl. 17:30. Vi går i samlet flok til When Copenhell Freezes Over på Vega. I år optræder også Paceshifters fra Holland som en del af vores nye samarbejde med Buma ROCKS! (Eurosonics søsterfestival for de hårde genrer – Læs mere: When Copenhell Freezes Over indgår hollandsk samarbejde).

Der er reserveret et VIP-område i Vega til de danske og udenlandske branchefolk, så der er mulighed for at networke hele aftenen.

Sådan deltager du (begrænset deltagelse)

Branchefolk, der ønsker at deltage i netværksreceptionen kl 15.00, skriver til anders@mxd.dk. Der er et begrænset antal pladser, så det er ”først til mølle”. Musikeksportører der arbejder specifikt med metal prioriteres dog i denne sammenhæng.

Om 

When Copenhell Freezes Over er et samarbejde mellem Vega, Copenhell og MXD. Formålet er at styrke netværket og det generelle samarbejde mellem den danske og udenlandske branche – og helt konkret at promovere en håndfuld danske metalbands over for udenlandske musikindkøbere og medier under de helt optimale betingelser. Anders Meisner fra MXD uddyber:

– Copenhell udgør en ideel platform til at promovere danske metalbands overfor de udenlandske medier og musikindkøbere. Vega leverer de perfekte rammer, hvad angår lyd og produktion, og Copenhell trækker et imponerende stort hjemmebanepublikum, der uden tvivl vil sørge for en højeksplosiv koncertstemning. Alt i alt et ideelt sted at vise sit band frem foran de internationale branchefolk.  

Se stemningen fra When Copenhell Freezes Over 2014 i videoen nedenfor