Carsten Holm på Reeperbahn #3 – Branchetjek med Niels Anton Heilskov, Flensborg Avis

Udgivet
24.09.2016
img_0527
Niels Anton Heilskov – videojournalist for Flensborg Avis, Tyskland.

Af Carsten Holm

’Det jeg laver er tv-delen af Flensborg Avis, som er et grænsebrydende tiltag, hvor vi prøver at få danskerne til at indse hvor meget der egentlig foregår syd for grænsen, og også lidt den anden vej’.

Hvad er dit forhold til Reeperbahn Festivalen?
’Det er ret jomfrueligt synes jeg. Jeg har boet i Hamborg, da jeg gik på universitetet, og derfra stammer det mest rene forhold til Reeperbahn som sted. Fra de våde aftener der altid sluttede med at man gik op og ned langs Reeperbahn – og blev mere og mere forvirret over hvad det var for en verden man egentlig var endt i. Rent festivalmæssigt synes jeg til tider at det mest minder om en journalistbegivenhed og branchefest  – fordi man hele tiden ser alle dem med blå skilte om halsen, som er alle de delegerede. Men til gengæld synes jeg, at man er meget tæt på musikerne, og når der bliver spillet koncerter er det virkelig i øjenhøjde. Man ser og mærker hinanden, og det synes jeg er meget fedt.’

Skal du tjekke nogle danske bands ud, mens du er her?
’Jeg har oplevet Alex Vargas, og selvom det normalt ikke lige er min kop te, så kunne jeg lide ham, fordi han smækker igennem. Hans vokal er også næsten udansk, vil jeg sige, sådan at han på den måde bare tør at give los. Det synes jeg faktisk var rigtig fedt, og det var også noget som folk reagerede på som en fed koncert, kunne jeg mærke.
Så må jeg indrømme at jeg ikke har hørt Phlake live endnu, og det vil jeg enormt gerne. Der er noget flabet over dem, og samtidig gør deres utroligt lækre lyd at man bare sluprer det i sig. Så det er et band, som jeg meget gerne vil høre live her på Reeperbahn.

Hvis der er nogle danske bands, der sidder og læser det her, hvad skal de så gøre, hvis de gerne vil til den nordlige del af Tyskland for at spille?
’Først skal man indse at Tyskland er et rigtig stort land med mange forskellige typer mennesker. I Danmark har vi måske sådan en idé om, at man prøver at sætte dem ind i campingvogne, give dem joggingsæt på alle sammen, og ligesom skærer dem over én kam. Men der er utroligt mange specialiserede undermiljøer og subkulturer i Tyskland, som træder frem, når man selv åbner lidt op for dem. Så jeg tror, hvis man er et dansk band, der har lavet noget god musik, så skal det prøves af. Prøv at kom til Tyskland – for jeg er selv i min tid i Tyskland stødt på mange danske bands, hvor jeg tænker ’Hold da kæft, det er da underligt at de spiller her – jeg så dem sidst i København eller Aarhus, og jeg vidste slet ikke at der var nogen, der kendte dem her i Tyskland’. Man kommer ind på de her klubber og oplever publikum, der er meget åbne for hvad der end kommer – og synes det er fedt, at der kommer nogle bands, som er fra det eksotiske Nord, og spiller noget lidt andet musik og har en lidt anden lyd og attitude end den som er hernede.
Så jeg tror bare, at man skal ud og prøve at spille nogle gigs, og ikke være bange for at komme ned til nogle folk, der bare står og skæver til en og hellere vil drikke øl og spise pølser.’

Redigeret
24.09.2016