SPOT on Denmark indgår samarbejde med den tyske festival C/O Pop

Udgivet
24.04.2014

SpotOnDenmark_hvidbgSPOT on Denmark har besøgt Köln igennem de sidste 3 år – med networking mellem den danske og tyske branche, efterfulgt af en koncertaften på et af byens spillesteder. Nu bliver SPOT on Denmark en del af C/O-Pop’s officielle showcase-program. Samarbejdet vil styrke markedsføringen af SPOT og de danske bands over for den tyske og internationale musikbranche, medier og publikum.  

Tysk jury kommer til SPOT Festival 2014 for at vælge bands
Årets første navn bliver Kill J , som er valgt af bookerne bag C/O Pop. De to andre navne bliver valgt under SPOT Festival af C/O Pop sammen med en jury bestående af branchefolk fra musikmagasinet Intro, booking firmaet A.S.S, Köln Campus Radio og Radio Eins.

Det nye samarbejde med C/O-Pop betyder også, at de tre bands promoveres over for tyske medier igennem festivalens PR-maskine.

Samarbejdet kan sammenlignes med vores aften på Reeperbahn Festival, som vi har haft i mange år, og som fortsat er en kæmpe succes. Og vi vil kunne høste nogle store synergigevinster her; C/O Pop finder sted til august, en måned før Reeperbahn. Det vil give dansk musik en meget synlig tilstedeværelse i medierne henover sensommeren. Og herigennem vi vil kunne opnå en bedre udnyttelse og effekt af vores markedsføringsressourcer”, udtaler Anders Meisner fra MXD.

Hvordan deltager du?
SPOT on Denmark afvikles fredag d. 22. august. Danske branchefolk kan melde sig til netværksarrangementet forud for koncerten, hvor op imod 40-50 tyske og internationale branchefolk vil deltage.

Du får herigennem også adgang til C/O Pop’s konferenceområde og andre events og netværksmuligheder.

Tilmelding til Anders Meisner på: anders@mxd.dk.

NB: Der er et begrænset antal pladser, og de udbydes efter princippet: ”først til mølle…”

Læs mere om C/O Pop her

* SPOT On Denmark er et samarbejde mellem ROSA – Dansk Rock Samråd, SPOT Festival og MXD – Music Export Denmark.

** SPOT On Denmark at C/O Pop er støttet af Statens Kunstråd

Statens_Kunstraad_LOGO_PMS

Redigeret
24.04.2014