Verdens største metalfestival, Wacken Open Air i Tyskland, startede Wacken Metal Battle tilbage i 2004 med et klart ønske om at bringe større fokus på den verdensomspændende talentmasse, der findes i metalundergrunden, inklusive Danmark. Siden da er et stort antal lande kommet til, og i dag deltager over 60 lande, som hver sommer sender deres talenter til Wacken efter at have konkurreret i nationale finaler.
I 2024 skrev Danmark historie i Tyskland: For første gang vandt et dansk metalband den store finale til Wacken Metal Battle på Wacken Open Air. THUS vandt branchens hjerter, skrev i kølvandet på succesen bookingkontrakt med Doomstar og har siden sikret sig shows på festivaler som Inferno, Copenhell, Spot og Wacken Open Air i 2025!
Det er dog ikke kun succeshistorien fra 2024, som Danmark kan bryste sig af i Wacken Metal Battle-sammenhæng! Historien taler sit tydelige sprog, når vi ser tilbage på, hvilken succes Danmark har haft med Wacken Metal Battle, som en af de vigtigste showcases for ny dansk metal! Navne som By The Patient, Aphyxion, Huldre, Xenoblight, Lamentari, Katla og Swartzheim har alle været en del af Wackens store internationale talentprogram. Et talentprogram hvor ét dansk band skal spille til den store internationale finale på Wacken Open Air 2025.
Wacken Metal Battle er Wackens måde at præsentere nye talenter på deres festival. Hvert år deltager 30 lande (halvdelen holder pause) i Wacken Metal Battles store internationale finale på Wacken under festivalen. Her spiller talenterne side om side med legender som Iron Maiden og Judas Priest på to af Wackens tre største scener.
I år bliver det danske band fundet til den nationale finale på Gimle i Roskilde den 31. maj. Til finalen spiller de 4 bands:
Finalen på Gimle headlines desuden af 2024-vinderne THUS!
Alle bands er udvalgt blandt 16 bands fra vækstlaget, der har spillet live i de indledende runder i løbet af foråret på henholdsvis Stengade, Godset, Tobakken og Musikhuset i Slagelse. Over 45 bands fra den danske metalundergrund har i år sendt ansøgninger til Wacken Metal Battle Danmark i håb om at blive en del af årets Battle.
Som noget nyt har Wacken Battle Danmark indgået en fed aftale med Spot Metal i Aarhus, hvilket betyder at vinderen af Wacken Metal Battle Danmark 2025 ligeledes skal spille på Spot Festivalen i 2026!
Finalen i år bliver ekstra speciel, da MXD hjælper med at flyve en international jury ind til finalen. Den internationale jury består i 2025 af:
Alle dommere er endvidere klar til at dele råd og erfaringer med de deltagende bands og den danske metalbranche.
Til finaleshowet på Gimle vil der blandt andet være en ‘netværksbar’, hvor alle bands – også dem fra de indledende runder – har fået en invitation og mulighed for at møde branchen.
På Wacken bliver battlebands en del af Wacken Metal Battle-loungen, hvor bandet har endnu en mulighed for at netværke med potentielle internationale samarbejdspartnere. Teamet fra Wacken Metal Battle Danmark vil sørge for introduktionerne nede på festivalen.
Video highlights:
You must be logged in to post a comment.