Hellere sove på en fjeder i et engelsk hul end glo på excel-ark derhjemme

Der er ingen guldgaranti som manager for undergrunds-metalbands – heller ikke hvis man som Nightcrawler Managements Søren Weiss arbejder for seks af slagsen. Der er nærmest garanti for det modsatte, hvis ikke der kastes økonomi, vilje, selvtillid, kreativitet og en masse andre ofre ind i arbejdet.

Søren Weiss sidder ikke og triller tommelfingre. For det er der hverken tid eller råd til, hvis man vil gøre sig inden for den undergrunds-metal, som Søren arbejder med. Hverken som band eller bagmand. Tag bare turneen i England tidligere på året med folk-metalbandet Trold, som han er manager for. Trold spillede support for de engelske folk-metal-veteraner Skyclad – i alt syv jobs og mellem 50 og 100 tilskuere pr aften:

Huller, ja. Men vigtige huller
– Det var bandets første tur derovre, så det var fremragende. Vi fik solgt noget merch og bygget noget netværk op. Og sådan er det med England – der sammen med Tyskland er nogle as de vigtigste metal-lande. Hvis du turnerer som undergrundsband i England for første gang, så får du ingenting – ikke engang en kildevand. Man får ikke en skid – og du sover på en fjeder. Ja, det er huller. Men det er vigtige huller, når det gælder om at få en hulens masse erfaring, som man kan bygge på til næste tur og få lidt bedre økonomi. Og så understreger det også, hvor godt vi har det herhjemme. Den slags ér inspirerende, og for mig er sådan en tur bare enormt givende. Det er her man for alvor mærker det hårde arbejde. Langt mere end at sidde foran excel arket på kontoret, siger han.

Søren Weiss’ tilværelse er støbt i metal. Han er 6-dobbelt manager i enmandsfirmaet Nightcrawler. Han er co-arrangør af det årlige internationale power metal event i Roskilde, Epic Fest. Og så har han de sidste 12 år været dansk bindeled til verdens største metal-festival i tyske Wacken og har i den rolle rejst det meste af metaluniverset rundt. Så han ved altså liiidt om genren – også, at vejen opad er vanskelig og pladsen trang.

Ingen drejebog
–  Vores genre ér svær og udefinerbar. Der er ingen drejebog for undergrunds-metallen, fortæller han og fortsætter: – Modsat pop-industrien har du ikke mulighed for at komme i radioen og breake på P3. Pengene er små. Så det er et hårdt slid for bandene – og når det er en hård tid for bandet, er det også hård tid for deres manager, som skal prøve at samle trådene. Ydermere er hårdt slid ikke ensbetydende med penge, så meget bliver lavet på goodwill – indtil man så småt når et stade, hvor bandsene tjener lidt, og hvor vi så kommer til det psykologiske punkt, hvor jeg kan sige: “Nu er jeg også nødt til, at få lidt penge for det jeg laver”.

Det har været Søren Weiss’ udgangspunkt siden han startede for sig selv med Nightcrawler i 2021. Han kendte allerede nogle af “gutterne” fra sin fortid som junior A&R hos Target og som eventarrangør. Andre var nye samarbejder. Men som Søren ser det, “vokser” han med sine bands. De sparrer hele tiden med hinanden og planlægger sammen de næste trin fremad.

Iotunns opstigen
Progmetal-bandet Iotunn er et eksempel på en gruppe, der har været med hele vejen siden Nightcrawlers start – ja, faktisk har Søren Weiss kendt og holdt kontakt med bandet siden 2016. Nu, 10 år efter, er de flyvende og kaldes “dansk metals nye store navn” efter københavnernes første veloverståede headliner-tur i Europa her i foråret, hvor flere af denne sommers store metalfestivaler også skal lægges oven i – bl.a. Copenhell med gruppens hidtil største show. Men da samarbejdet startede, var det faktisk midt i en krise:

– Da jeg blev manager for dem, var de signet (til det store amerikanske label Metal Blade og booking bureauet Doomstar, red.), og der var både planer for, hvornår debut-albummet skulle ud, og at de skulle på deres første nightliner-Europatur som support med norske Arcturus. Men så kom corona, og de kom aldrig afsted, fortæller Søren Weiss. Heller ikke til planlagte USA-jobs.

I stedet for at grave sig ned i kulkælderen, blev Søren og bandet enige om at holde snuden stædigt i sporet. Debut-albummet “Access All World” blev udgivet og langsomt blev buzzen bygget op via interviews og jobs, da pandemien var ovre. Copenhell og tyske Summer Breeze var overbevist i 2023. Og allerede mens de fem fokuserede på at kreere det endnu stærkere og storroste andet album, “Kinship” (2024), blev planerne om de næste karrieretrin formuleret: Mens de to tyske festival-mastodonter Wacken og Summer Breeze sagde “ja tak” sidste sommer, havde Iotunn, Søren Weiss og bandets booker Benny Bats (Tribal Booking)  i mellemtiden lavet deres planlægningsarbejde så godt, at de straks efter efterårets supporttur i Europa (for svenske Dark Tranquility og Soen) kunne annoncere deres første egen turné som egentlig headliner i foråret 2026. En turné, som bl.a. bød på koncerter vanvittige 20 dage i træk, og hvor flere shows undervejs måtte flyttes til større venues pga efterspørgslen.

Så Iotunn er et godt eksempel på et band, hvor samarbejdet mellem band, management, booking agentur og label bærer frugt. Alle ved hvad hinanden gør, og hvornår det skal gøres. Alt fra hvornår bandet skriver den næste plade, til hvornår de skal i studiet, til hvornår næste plade skal udgives og hvornår koncerterne skal landes. Så detaljeret som det kan blive. Og så er det managerens “simple” rolle at samle trådene.   

Da Thus eksplorede
Et andet godt eksempel er Aarhus-gruppen Thus, som Søren faldt for i 2024: – Jeg så dem ved Wacken Metal Battle i den danske finale på Gimle, og tænkte “Hold kæft, hvor er de fede – dem vil jeg gerne arbejde med”. De vandt så finalen, og vi lavede aftale samme aften, hvor de indgik også bookingaftale med hollandske Doomstar. Og tre måneder efter vandt de som det første danske band nogensinde Wacken Metal Battles internationale finale i Tyskland foran 30 internationale konkurrenter, smiler han. Dén slags -– plus optræden på Wackens hovedscene og Copenhell i 2025 – gør selvfølgelig arbejdet noget “lettere”, når man som næste skridt satser på en international label-aftale. Søren håber, at gruppen kan udsende sit debut-album senere på året.

Wacken-forbindelsen
Nu vi igen taler om Wacken, så lad os lige slå fast: Søren Weiss arbejder også for den tyske festival. Det har han gjort siden 2014. Først som dansk jurymedlem og efter corona som promotor af festivalens indledende battles og finale i Danmark. Det giver dog ikke indflydelse på hvilke danske bands, der udvælges til festivalen –  den slags sørger en international jury for – men det giver selvfølgelig et bredt netværk. Både i rollen som jurymedlem til battles i alt lige fra Færøerne og Island til Sydafrika. Men også fordi han hvert år er til stede i Wacken for at modtage, forberede og rådgive de deltagende danske bands. En vigtig del af hans virke, som ligger i fin forlængelse af hans manager-rolle.

Drømme der krakelerer
Vi kan godt komme med flere gode eksempler fra hans Nightcrawler-roster – f.eks. at Trold fra starten af artiklen skal spille  på Wacken Open Air i år. Men selvfølgelig er det ikke alle planer og drømme, der går i opfyldelse. Der har været bands på Sørens roster hvor interesserne har vist sig at være for forskellige, og som har fundet andre partnere. Der har været bands, der har kastet håndklædet. Men så er der også andre, som han har most på med i årevis og stadig gør – overbevist om kvaliteten.

– Det menneskelige aspekt er en vigtig udfordring. Jeg har  gået til en virkelig dygtig psykolog-coach (Simon Gents fra Stem Sindet,red.)  med fokus på band management. For det er vigtigt at bands’ene har det godt internt, også i forhold til mit samarbejde med dem. Stoler bands’ne på, at jeg laver noget? Hvad tænker de om det arbejde, jeg laver? Man kan kun lave det her arbejde i en niche som denne, hvis man stoler på hinanden, siger han.

Afslagene…
Men hvad gør man så, når afslagene kommer – og de kan komme nådesløst, selv efter stærke fremstød og koncerter?  Eller efter Søren i månedsvis eller længere har været i dialog med labels eller bookingbureauer om de bands, han arbejder med, f.eks. i forhold til showcases på Copenhell Freezes Over. Og så viser de alligevel ikke interesse…

– Så forstår jeg det ikke selv. For jeg synes jo, at det er det FEDESTE. Man kan godt prøve at pushe, men kun til en vis grænse, for ellers siger de “Don’t contact us – we’ll contact you”. Og så er der ikke andet at gøre, end at smøge ærmerne op og sige, “Ok, Det gik ikke med dem – jeg må forsøge med nogle andre” – eller gå til plan B og udgive det selv med hjælp fra et PR-bureau, siger han. Og der findes jo også undergrundsbands, der ikke vil sælge ud af deres rettigheder for at få en kontrakt, men foretrækker at udgive selv… “Jeg plejer at sige, at alle bands er forskellige og alle ønsker noget forskelligt. Så der er ikke en fast rød tråd, man altid kan arbejde ud fra.”

Den hårdeste nød
For tiden er nøden med de store labels den sværeste at knække for ham. Enten mener en A&R fra et label at  bandet  ikke klar, eller også er tiden ikke rigtig, eller også må de lige se dem igen… Hvis bookerne skal blive interesseret i et band, er de jo også nødt til at høre musikken… Hvordan bearbejder Søren og bandene det?

– Det er pisseirriterende, men livet går videre, lad være med at give op. Tro på den musik I laver. Glæderne overstiger hurdlerne. Vær tålmodige. Der skal nok ske et eller andet. Vi skal bare være hårde – vi skal ud og vise, hvad vi kan og spille flere koncerter – dét er vejen frem. Også fordi dagen i dag er anderledes end i 70-80’erne, hvor man blev signet på et stort selskab, og så var man indenfor i varmen… I dag kan man sagtens udgive selv og have et godt PR selskab i ryggen.

– Det er dén vilje, jeg prøver at give til bands’ne. Og: Den store glæde man opnår, ved at se et band blive booket til enten Wacken eller Summer Breeze i Tyskland – eller Englands-turen med Trold – overstiger langt irritationen. Generelt gælder det om at tro på det musikalske output,  man sidder med. Man kan ikke skræddersy sit koncept og sin kunst i forhold til hvad et pladeselskab vil have, det er en helt forkert vej at gå.

Uden ofre ingen succes
Men hvad kræver Søren grundlæggende af sine bands, for at ville signe dem – og for at finde plads i sin kalender til at planlægge og sparre med dem?
– Du kommer ingen vegne uden store ofre. Ingen. Hvis man ikke er villig til at arbejde hårdt nok med musikken… hvis man ikke er indstillet på ind imellem at tage en måned væk fra familien på tur og i stedet kun vil spille i weekenden…. eller hvis man ikke er frisk på at smide 50-70.000 kr. for en god indspilning og produktion, ja, så bliver det også svært at være et band, der skal breake den. For det vil jeg sige: Det kan man faktisk ikke… Man kan ikke bryde igennem ved at sende mails eller tro at folk lytter til Spotify. Det kommer slet ikke til at ske. Man SKAL ud.

Generelt synes han dog at dansk metal har det godt. Danmark er en god rugekasse – der er mange frivillige, der laver shows – og mange ildsjæle, Og der er nærmest en undergrunds metalfestival i hver by, så bandsene kan komme ud og få prøvet deres ting af. Men det vigtigste er udviklingen på musiksiden: – Der var en overgang, hvor mange bands lød ens, siger han. Men de seneste 10 år mener han, at der virkelig er sket en positiv udvikling med at bands lyder forskelligt. Man tør satse:

– Vi behøver ikke skrive noget, der måske er populært i Danmark. Vi kan godt spille noget stort og noget flot metal, eller gå andre veje. Simpelthen bryde genregrænser. For jo mere man tør bryde med de gamle normer, jo mere originalt – og spændende – bliver materialet også.

Men følger økonomien med? Hmmm. Nej, man bliver ikke millionær af undergrundsmetal. Egentlig skønner han, at der er meget, meget få herhjemme – hvis overhovedet nogen -, der 100 % kan leve af manager-rollen inden for metalmusikken herhjemme. Man er nødt til at have andre jobs ved siden af.

– For mit vedkommende kan jeg betale regningerne med manager-indtægterne, mens kirsebærrene på toppen kommer fra andre aktiviteter. Bl.a. som fast afvikler i Amager bio og Beta. Skulle jeg vælge, ville jeg allerhelst fokusere på management-delen og Epic Fest, siger han – powermetal-festivalen, som han netop har været med til at afvikle for fjerde gang med tilskuere fra 36 lande og bands fra alle verdensdele.

Og tingene udvikler sig også for Søren og hans bands. Bare i ugerne siden interviewet fandt sted, har Søren og bandets bookingbureau fået en 39 dages Europa-turne på plads med Thus, som skal dele plakat med de tyske dødslegender Obscura i februar og marts. Mens han og bandet Maunah nu kan offentliggøre, at de har fået label-kontrakt med tyske Prophecy Records. Så også det med labels lykkes altså også indimellem…for dem, der bli’r ved!