Et smittende dansk-nigeriansk møde med håb om attraktive sidegevinster

Samarbejdet mellem Mavin Records’ afrobeats-stjerner, Glass Musics popsnedkere og amerikanske 411 Music fortsætter – og skal udbygges.

Tekst: Henrik Friis. Fotos: Søren Kalsbøll (øverst), Paw Ager (alle øvrige).

I slutningen af marts blev fire sangskrivere og producere fra Nigerias formentlig bedst kendte label fløjet til København. Sammen med otte danske kolleger fyldte de tre studier på Øst-Amager i en uge – fra morgen til aften – for at finde ud af, hvad der sker, når afrobeats og nordisk pophåndværk deler et studie.

Det var Glass Music – i samarbejde med amerikanske 411 Music Group – der inviterede Mavin Records-artisterne plus to A&R’s til en uges intens sangskrivning i studierne på Øst-Amager. Og mødet mellem afrobeats-eksperterne og de nordiske pop-snedkere skabte så mange gode tracks og så stærk gensidig feeling i både studierne og blandt selskabernes A&Rs og CEOs, at fundamentet nu skal udvikles og tages et skridt videre. En ny skarpt målrettet camp planlægges afholdt inden i starten af 2027, inklusive underliggende planer og forskellige udviklingsmuligheder. Det vender vi tilbage til…

Mavin Records er først og fremmest kendt for sine afrobeats-succeser: Selskabets skaber og leder Don Jazzy har slet og ret legendestatus i det vestafrikanske land som musiker, producer og igangsætter. Og på hitfronten er Remas “Calm Down” (især remixet med Selena Gomez) og Ayra Starrs “Rush” de bedst kendte eksempler på senere Mavin-succeser, der med deres elegance og charme har ramt plet hos det internationale publikum. Alene på Spotify taler vi om 2,7 milliarder streams af Remas sang.

Den slags tal skaber uundgåeligt interesse og efterspørgsel internationalt, hvor nigerianske stjerner som Burna Boy, Wizkid, Tems, Rema m.fl. topper både internationale  hitlister og de store festivalplakater som Roskilde, Coachella etc. Så hvordan endte et stort label som Mavin pludselig i en sangskrivercamp på Amager? Lad os prøve at gøre en længere historie rimelig kort:

Vejen til Danmark
Mavin har haft succes med internationale og især amerikanske hits inkl. features og samarbejder med vestlige stjerner, men ville også gerne have sync-repræsentation i USA. Så i 2024 kontaktede de sync-specialisterne 411 Music Group, hvis skaber og CEO er Kristen Agee, som lavede aftale med Mavin. Men sidste år blev Kristen Agee også involveret i danske Glass Music, hvor hun i dag er medejer. Og så var der ikke langt til tanken:

– Mavin har store hits og store stjerner, så hvorfor ikke bringe dem herop til en camp, En af ideerne med at jeg gik ind i Glass, var netop at styrke det internationale element yderligere. Så vi tænkte: Lad os få Mavins bedste sangskrivere og producere herop, og sætte dem sammen med vores, for jeg synes virkelig, at Glass-folkene har så meget talent og potentiale til meget mere eksport. De er ikke hvem som helst – de er top notch, fortæller Kristen Agee, og skynder sig at tilføje en anden væsentlig grund til, at det blev Danmark, nemlig støttemulighederne fra især MXD’s Importpulje: – Ellers tror jeg ikke, det havde kunnet lade sig gøre…

Med på Mavin-holdet til Danmark var bl.a. Andre Vibez, producer på de to ovennævnte kæmpehits med Rema/Selena Gomez og Ayra Starr, og på sangskriverfronten deltog det nye stjerneskud Bayanni, som har en kvart mia. streams på samvittigheden og er gået guld i Danmark med sin “Ta Ta Ta”, bl.a i remix med Jason Derulo. Fra Glass var Oscar27 (medskriver på ‘Bewitched’ fra &TEAMs ‘We on Fire’ (2026) – #1 på Oricon i Japan, #2 på Circle i Korea, #2 på Billboards World Albums og over 2 mio. solgte eksemplarer) og producerduoen Jeppe & Kristo (K-Pop navne som Minho og Taemin) blandt deltagerne. Tilsammen fik de skabt 20 sange, der hverken var ren afrobeats eller nordisk pop – men selvfølgelig med afsmitninger.

Nik til musikken kontra dans
Efterfølgende har Bayanni spærret tre af sangene skabt med de danske kolleger med henblik på kommende udgivelse, mens campens resterende numre nu søges afsat af via Mavins, Glass’ og 411’s respektive kanaler, fortæller Glass-direktør Søren Kalsbøll:

– Jeg er altid lidt nervøs, når man sætter folk sammen, der er så langt væk fra hinanden i kultur og baggrund. Men jeg syntes de faldt i hak fra første sekund. Folk fangede hurtigt hinandens vibe, og de tappede ret hurtigt ind i vores “rum”. Men de  skabte også en helt anden energi: Når vi danskere sidder og lytter til numrene, sidder vi gerne og nikker til musikken – men nigerianerne, de begynder at danse og kører det helt op… alle vores sangskrivere har været glade for forløbet.

Hovedambitionen med samarbejdet går naturligvis hverken på det (forholdsvis) lille danske marked, eller det nigerianske – i hvert fald ikke så længe landet ikke rummer  en effektiv rettighedsbetaling, selv om over 240 mio. indbyggere ér lukrativt på sigt. Men hvad er så grund til den fælles tiltrækning?

Rent musikmæssigt virker den nigerianske afrobeats-blandform, som et musikalsk smøremiddel, man sagtens kan inspireres af på de vestlige breddegrader – og den nordiske tilgang til sangskrivning og produktion af international pop vækker klart nigerianernes interesse. Samtidig med at der måske opstår nye fælles nuancer/vinkler. Men samarbejdet handler i høj grad også om genveje: Mavin med forbindelse til USA – og Glass med forbindelse til den europæiske popscene og selvfølgelig især Sydkorea.

K-Pop briefs med afrosmag
Men hvis en dansk kulturpolitiker spørger, hvorfor det giver mening at kaste flere penge efter et projekt som dette, hvad er så svaret? Søren Kalsbøll svarer:

– Mavins artister er ikke kun store i Afrika – de er store i USA. Og derfra ruller det videre til resten af verden og Vesten. Vi på Glass kan ikke bare sidde og skrive en popsang til Justin Bieber, for der står rigtig mange andre sangskrivere i kø foran os. Så hvordan kommer mindre lande og virksomheder ind og laver noget globalt og sætter vores præg internationalt?, spørger Søren Kalsbøll og svarer selv: – Det gør vi ved at gå ind i samarbejder, der vækster, og hvor vi kan rulle med på bølgen, og komme længere frem i køen. Han peger på, at de briefs han nu modtager fra Korea også begynder at være afro-inspirerede: – Så det er en global ting – bolden ruller.

Set fra Mavins side, er samarbejdet vigtigt på flere fronter:

– Selv om vi er ved at bygge en infrastruktur op hjemme i Nigeria, stiler vi efter global succes, og måden at gøre det på er ved at skabe reelle personlige relationer inden for musikken i andre lande. Dels for at samarbejde – dels for at suge viden til os. Vi ved, hvad der rykker i os, men når vi så oplever, hvad der rykker i danskerne, siger vi helt naturligt: Hmm. Interessant. Og gør vores hjemmearbejde, skiller musikken ad og finder ud af om det er melodien, beat’et, eller selve arrangementet, der skaber effekten. Det hele er meget anderledes for os, og det er vi nysgerrige efter at finde ud af hvordan og på hvilken måde vi kan bruge det, sagde Mavins A&R og publishing manager Akachi Igboko på SPOT Festivalen, som netop havde et seminar om det dansk-nigerianske samarbejde.

Hans Mavin-kollega, Kizito Ahams (licensiering og publishing manager) supplerede: – Produktionerne var virkelig bemærkelsesværdige. Det var virkelig toplevel, og var virkelig godt kurateret – og lød meget internationalt stilet mod de briefs vi arbejdede med. Selvfølgelig laver vi også gode produktioner hjemme, men at opleve det i udlandet og udført så professionelt var virkelig “some fresh air”, sagde Kizsito Ahams.

De to pegede også på, at deres solist Bayanni havde spærret tre af campens sange til sit kommende projekt som et konkret eksempel på campens værdi, hvor der i øvrigt også – efter Mavins udtrykkelige ønske – blev arbejdet med K-Pop briefs. Selv om det koreanske marked virker stadig mere mættet og sværere tilgængeligt, kan Glass’ allerede opnåede cuts være med til at skyde genvej og bygge bro til et stort musikmarked som Mavin først nu er ved at skyde sig ind på.– Selv om afrobeats er eksploderet gennem de senere år – også på deres hjemmebane – og har mia. af streams, så er de stadig nødt til at eksportere for at tjene penge, siger Kristen Agee: – Det er nok derfor de henvendte sig til 411 –  fordi de gerne vil ind på andre markeder, også sync – og det er også derfor de synes det er interessant at samarbejde med Glass, mener hun, og peger på en sydafrikansk crossover-artist som Tyla’s favntag med mainstream-poppen, som et eksempel på en international musikudvikling, som Mavin helt naturligt også gerne vil og er nødt til  at tage i betragtning, når det gælder øget udbredelse.

Skarpe ambitioner og global målsætning
Men hvad er de skærpede ambitioner med den kommende camp – hvad gør man for at sikre, at de kommende sange bliver til cuts, og ikke “blot” 20 nye sange til det i forvejen store lager af sange, som man skal prøve at afsætte på det internationale musikmarked?

– Næste gang vil  parterne være trygge ved hinandens formåen og kende hinandens kvaliteter på forhånd, så vi vil være målrettede fra dag 1. Af samme årsag arbejder vi  på, at få en anden international aktør med på campen, som har et “globalt reach”, og hvor der vil blive skrevet sange rettet direkte mod specifikke artister, siger Søren Kalsbøll, der ikke vil afsløre mere på nuværende tidspunkt.

Kristen Agee: – Det vi har været igennem, er kun en begyndelse. Den første camp var ikke blot Mavins første møde med den nordiske pop – de havde aldrig skrevet til  K-Pop før. Eller til sync, som kræver at man tænker på musikken i sektioner – introer, naturlige edit-points, store omkvæd m.v. Det er en anden måde at skrive musik på. Altsammen noget de ikke ville have kunnet gøre derhjemme – derfor er de også interesserede i at fortsætte. Så det er et samarbejde alle parter har gavn af.

– Og jeg er faktisk rimeligt obsessed med tanken om at vi kan få en sang med i den kommende efterfølger til “KPop Deamon Hunters”-filmen. For da den kom ud, gik K-Pop fra at være en et fænomen, der var krydset over til USA til at blive en global sensation. Jeg ved godt, det er et “long shot”, men kan vi komme med i den, har vi virkelig opnået noget, siger Kirsten Agee.

—
Glass/Mavin/411-campen var støttet af MXD – samt KODAs Writing Camp-pulje.