Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Carsten Holm reporterer

Carsten Holm

SpotOnDenmark_Tallinn2016_FB-cover

Legenden om Dannebrog, der dalede ned fra himlen i Estland, er blevet fortalt flere gange – og er hverken ukendt af estere eller danskere. Og dansk musiks indtog i verden, er heller ikke den bedst bevarede hemmelighed længere.

Tallinn Music Week har tidligere præsenteret gode danske talentfulde toner for deres publikum, og igen i år blev der viftet med de danske musikflag på spillestedet Von Krahl i den charmerende brostensbelagte del af hovedstaden – et sted, som emmer af middelalderlig stolthed og et stort handelscentrum.

Se hvordan SPOT on Denmark forløb i denne videoreportage og klik her for at se lidt af alt den presse de danske bands fik i Tallinn:

Faust

Maria Faust Sacrum Facere

Aftenen, hvor fem danske navne, gav prøver på deres kunst, startede med et dansk-estisk samarbejde i kød og blod. Den estiske saxofonist, Maria Faust, som både i Estland og Danmark er et hæderkronet og velkendt navn – har igennem flere år, været bosat i Danmark – og havde taget et slæng af danske musikere med sig. Hendes umiddelbare kompositioner egner sig, efter eget udsagn, bedst til de kirkelige rum – men da hun skulle starte en aften, som senere skulle byde på rock, pop og saftig elektronisk musik, havde hun med vilje sadlet om og præsenterede en mere hidsig version af jazzet improvisation og drømmevenlige rolige passager, hvor både musikere og publikum, fik lov til at trække lidt luft, inden næsten intense bølge skyllede ind i ørene.
Hele tiden var det med Maria Faust, der svingede takststokken, som en erfaren og kompromisløs dirigent – og hendes selvsikkerhed strålede så positivt ud over scenekanten, så selvom man ikke nødvendigvis var til de til tider hardcore uslebne kanter af jazzens verden, blev man fanget ind og følte sig ikke mindst tryg ved, at alt der foregik i musikken og på scenen, nok skulle lande et sikkert sted.

Heimatt

Tysk bandnavn. Norsk grundlægger. Dansk band. Heimatt er bygget op omkring guitaristen og sangeren Magnus Grilstad, som har boet det meste af sit liv i Danmark, men altid haft en længsel efter sit fødeland Norge – deraf navnet Heimatt, hurtigt oversat ’hjemstavn’.
Det er også den storslåede norske natur, som er omdrejningspunktet i mange af de folk/rockede sange, som Magnus skriver – og den umiddelbarhed, som han møder vidderne i, i Norge, mødte han også publikum med denne aften.
Guitaren blev slået hårdt an, sveden sprang fra panden og hver en strofe blev sunget ud, som var det den sidste gang de skulle synges. Publikum bed på, og de ca 200 mennesker – nærmest fuldt hus – stoppede deres samtaler og hvad de ellers havde gang i, for at give Magnus og bandet på scenen, deres fulde opmærksomhed.
For et par af medlemmerne i bandet, var det rent faktisk sidste aften de skulle spille med. Efter at have fulgt med Magnus rundt på venues og festivaler i Europa igennem en række år, var Tallinn sidste stop. Om det var det, som gjorde udslaget, ved jeg ikke helt – men sangene kom, som perler – ikke nødvendigvis på en snor – men som perler. Hvis publikum havde kendt nogle af sangene på forhånd, var halvdelen af salen sikkert stemt i og nogle af aftenens største bifald, blev serveret til Heimatt.

Okay Funky

Yes! Det var okay funky – og mere til. Ærlig talt havde fordommene sneget sig ind under huden på flere, inden de 4 DJ’s og producere, indtog scenen på Von Krahl. Men fordomme er til for en ting, nemlig at komme i skammekrogen – så lad dem bare være dér, for resten af aftenen.
De fire storsmilende mænd, tændte pladsen på dansegulvet fra første beat, som med sin pågående intensitet, fik samlet publikum om én ting – DANS!
I de sidste par år, har Okay Funky arbejdet sammen med en del afrikanske producere og musikere, og deres erfaring skinnede også igennem – jeg forestiller mig, at Tallinn i sin kølige og mørke marts aften, aldrig har lydt mere eksotisk.
Og som om, at musikken ikke var en magnet nok i sig selv, blev koncerten garneret med to seje dansere, som dels dansede sammen – men også imod hinanden, i et par hyggeligt battles, som publikum også var med til at honorere med pift, ’yay’ og bifald.

Asbjørn

Der var flere moves i luften, på scenen og på gulvet foran den. Asbjørn har tidligere charmeret hundredevis af publikummer, med sine dansende bevægelser, sin stemme og stramme popsange. Hvor han tidligere har haft en pæn sjat musikere med sig på scenen, har han nedskaleret sit live show til en fyr på keys og effekter, samt en trommeslager – og da de først var sat i svingninger, var de ikke til at drive ned fra scenen igen.
Der var sange fra det seneste album ’Pseudo Visions’, men også toner fra de seneste 4-5 år, hvor han også har spillet på et hav af andre festivaler – Spot, Reeperbahn, og andre – som minder om Tallinn Music Week. Jeg synes det var tydeligt, at han nød at være på scenen – med selvsikkerhed og ro, kastede han nøje afmålte popsange ud fra scenen og fik salens kærlighed igen – og når dele af salen efter koncerten, prøver at opsøge den unge sanger backstage, for at få taget billeder og autografer, kan man godt få på fornemmelsen, at det faktisk har været en pæn god og tilfredsstillende aften på kontoret.

Exil

Aftenen sluttede af, med det mest uprøvede navn, som egentlig var lidt i tvivl om hvorvidt dette var koncert nr. 1 eller nr. 2 sammen. Men med til historien hører også, at tre ud af de fire på scenen, havde spillet sammen i et stykke tid – og dannet denne meget behagelige og til tider duvende bund af tung bas, percussive trommer og let drømmende vokal, som godt kunne sende ens tanker afsted mod Cocteau Twins og Portishead.
Men efterhånden er sangene blevet centreret omkring sangerinde Anna Scharling, som er det fjerde medlem, og hun er helt klart med til at give musikken en passende lethed.
Tidspunktet spillede måske lidt imod bandet – henover midnat, var flere af gæsterne ved at være klar til at ligge ned, mere end at stå – men dén test bestod bandet også.
Alle havde hele tiden fokus på musikken – på dynamikken og de sagte stille stykker, som skal serveres så delikat som muligt – ellers fungerer det ikke.
Men det fungerede stort for Exil, som var en smuk afslutning på endnu en god Spot On Denmark i Tallinn. Det estiske publikum må være en ekstra gave, for bandsne at spille for, fordi der er afregning ved kasse ét, hver gang. Er bandet fedt, er publikum på – og publikum var meget på – så kan du selv regne det ud!

Læs mere om Tallinn Music Week her.