Dette indhold er fra websitet MXD.dk.

http://mxd.dk//arkiv/2019/ida-kudo-suzuki-violin-sting-og-reeperbahn/

Ida Kudo: Suzuki violin, Sting og Reeperbahn

Carsten Holm

I år spiller 16 danske navne på den store internationale branchefestival Reeperbahn. Et af navnene, er den dansk-japanske artist, Ida Kudo, der spiller to koncerter under festivalens fire tætpakkede dage. Med en disciplineret baggrund i den klassiske verden, har hun kastet sig ud et vellydende og halvdunkelt elektronisk univers, hvor der er plads til hendes store vokal.

– Jeg har seks gear! Jeg er meget god i tredje, fjerde og femte. Mit bundniveau er mellem fjerde og femte – men jeg er først tilfreds med min koncert, når jeg er i sjette. Det er ligesom at surfe. Man skal over bølgen. Hvis man er under bølgen, er man ikke tilfreds!

Ida Kudo siger det helt afklaret og målrettet. Hendes ambtionsniveau er til at tage at føle på, når hun taler om hendes musik og de koncerter hun giver. Selvtilliden har hun haft med sig, siden hun fra fire årsalderen har spillet violin efter Suzuki-metoden og spillede violin på højt plan, indtil hun var 17. Det satte en rygskade en brat stopper for.

– Jeg havde det, som om jeg skulle bestige Mount Everest hver gang jeg skulle udtrykke det, jeg egentlig gerne ville. Det endte med, at jeg fik rygproblemer og jeg kunne ikke spille til sidst. Det hele var psykisk, for jeg bare blev anspændt hver gang jeg spillede.

Hele hendes liv handlede om musik. Klassisk musik. Om at forfine sit udryk og dygtiggøre sig på violin. Derhjemme hørte de P2 i radioen. Så rygproblemer var ikke noget, der skulle sætte en stopper for Idas måde at udfolde sig på, i musikken. Forløsningen kom i et gospelkor. Det hun længdes efter at udtrykke, kom brasende ud – og Ida genfandt glæden ved at udtrykke sig i musikkens tegn.

Da hun efterfølgende kastede sig over den rytmiske musik, åbnede der nye verdener for hver en plade hun hørte. ’Dangerous’ med Michael Jackson var den første plade, hun husker at hun måtte overgive sig til. Senere fulgte navne som Björk, Joy Division og Bob Marley – og mange flere.

Musik hun aldrig havde hørt om før, men som hun siden har taget med sig.

Ida Kudo og Nicolas Brix

I de sidste fire år, har hun udsendt singler EP’er og singler – og er i år på Reeperbahn, for at spille to koncerter. Med sig har Ida følgeskab af Nicolas Brix. Han er product manager hos Nordic Music Society, der dels udsender Ida Kudo’s musik, men også tager sig af lidt booking. I de sidste par år, har de haft ’Factory 92’, der har lavet promotion arbejde for Idas musik i Tyskland og de omkringliggende lande.

– Vi er her på Reeperbahn i år, for at følge op på vores kontakter. Vi har også fået sat en del interview op, med tyske medier, fordi vi har fået promoveret hende i de sidste par år her. Samtidig prøver vi også at række ud til nogle labels i Tyskland. Vi vil rigtig gerne have et fast labelsamarbejde op at køre. På denne tur har vi i det hele taget meget fokus på Tyskland, Østrig og Schweiz.

Ida Kudo har allerede spillet i Østrig. I juli måned varmede hun op for Sting, ved to store koncerter. En af hendes singler blev allerede spillet på østrigsk radio. Kimen til de shows blev lagt ved den danske SPOT festival i starten af maj. Nicolas havde inviteret en del tyske og østrigske branchefolk til Ida Kudo’s show dér. Der var ikke den store kontakt under eller efter koncerten – men et par uger efter, bliver Nicolas kontaktet af Richard Hoermann fra Barracuda Music i Østrig.

Richaed Hoermann havde hørt Idas koncert på SPOT. Samtidig havde han også hørt en af Idas sange, der var kommet i rotation på Østrigs radio – og Richard kontaktede Nicolas, med tilbuddet om de to opvarmningsjobs – i Graz og Clam.

To aftener i træk, med en af rockscenens mest erfarende musikere. En stor chance, som også kunne fejle fælt, hvis Stings publikum ikke tog godt imod Ida og hendes band. Men det gjorde de.

– Det var særlig oplevelse. Stings publikum er ikke nødvendigvis kommet for at høre noget ny musik. Men vi tænkte på de to show, som nogle ’værdi-gigs’. Det betød at vi havde produktionsøvere. Vi tog vores egen pult med. Vi havde et hold med, der gjorde det mega tjekket på scenen. Jeg havde forberedt mig på, at vi ikke skulle regne med, at vi fik noget forærende, men vi var alle forberedt på, at skulle vi give den så meget gas som muligt. Men publikum var mere åbne, end jeg havde regnet med.

Ida laver musikken. Skriver den. Producerer den. Fremfører den. Men live har hun også et band med – og de ville gerne fremstå så professionelle som muligt under de to Sting shows. En øvelse, som de også trækker på erfaringerne fra, når de optræder på Reeperbahn. Nicolas Brix har i alle fald noteret sig, at bandets attitude har ændret sig.

– Sådan nogle koncerter, som på Reeperbahn her, leverer bandet med et helt andet overskud. De giver sig stadig 100% men er væsentlig mere rolige i det, for nu har de ligesom bestået det bjerg dér.

Men det er stadig hårdt arbejde, at spille to koncerter på Reeperbahn. Spillestederne er som regel meget små, sceneskiftene korte og i god tid inden koncerten, tager Ida Kudo hele bandet med ud, for at tjekke aftenens spillested ud.

– Det er rigtigt vigtigt, at dukke på før og tage hen og se venue. I går var der ingen steder at stille vores gear, så da vi ankom blev vi nødt til at sætte al vores udstyr op udenfor. Satte alt om, som det skal stå på scenen – tilsluttede udstyret og gjorde alt klar. Så da første band var færdigt, blev deres ting hevet af scenen og vores stod klar i løbet af meget kort tid.

Forberedelse er en væsentlig ting – især når tiden mellem bandsne på spillestederne på Reeperbahn, er så korte som de er. Der kan ofte opstå tilspidsede situationer, hvis nogle ikke er helt klar eller hvis teknikken driller. Det er ikke nødvendigvis altid bandets skyld – men kan være med til, at starten på en koncert, kan være usikker – og i Ida Kudo’s tilfælde, vil hun have svært ved at ramme det magiske sjette gear.