Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Interview med GL Music: Musikmarkedet i Kina sammenlignet med resten Asien

Laura Dalgaard

Session hos Universal Korea

I en tid hvor rammerne for musikudvikling og musikeksport, grundet COVID-19, på mange måder har været udfordret, og hvor forholdene i høj grad har ændret sig, sidder GL Music på trods af alt med en succeshistorie. To af GL Musics sangskrivere, Andreas Ringblom og Max Ulver, har nemlig skrevet og komponeret den kinesiske artist KUN’s (Cai Xukun) seneste hit “Lover”, der gik nummer 1 på de kinesiske hitlister. 

I nedenstående interview kan du læse om Lasse Lindorff (CEO, Co-founder) og Luisa Rolanders (Publishing A&R) beskrivelse af processen op til GL Music’s samarbejde med det kinesiske musikmarked. Lindorff og Rolander fortæller blandt andet om det kinesiske musikmarked sammenlignet med resten af Asien, men derudover også hvordan det kinesiske musikmarked på visse punkter adskiller sig fra det vestlige markeds tilgang og arbejdsprocedure. 

Fortæl lidt om hvorfor i arbejder i Asien som forlag

“Det hele startede i 2006, hvor jeg skulle på MIDEM konference, hvor jeg lidt tilfældigt havde booket et møde med Chris Lee (VP og Head Of Creative for SM Entertainment), da jeg gerne ville vide lidt mere om det asiatiske marked. Jeg spillede ham 3-4 demoer, og en af dem forelskede han sig i på stedet og satte den på hold til et af deres boybands. Ugen efter fik jeg et opkald fra ham, hvor han informerede mig om, at han ville have den til bandet ShiNee som single.  Singlen solgte 300.000 fysiske eksemplarer den første uge og røg til tops på de koreanske hitlister. Det fik vores øjne op for det asiatiske marked generelt og Kpop specifikt, da vores relation med Chris og SM Entertainment blev tættere. Derfor var det meget naturligt at fokusere en del af vores arbejde som forlag i et marked, som aktivt efterspurgte vores sange, sangskrivere og producere, og som kunne hjælpe et nystartet forlag med at komme godt igang,” fortæller Lasse Lindorff, der er CEO og Co-founder af GL Music i København.

Lasse forklarer derefter, hvordan GL Music i årene efter landede sange og singler med grupper som Girls Generation, Super Junior, EXO, TVXQ (Tohoshinki), Red Velvet, 2PM og mange mange flere og solgte millioner albums og singler, samt havde nr. 1 singler i både Asien og resten af verden grundet den store efterspørgsel af asiatisk musik i alle territorier. 

“Senere år, i takt med at vores forlag er vokset, har vores fokus så flyttet sig lidt og hovedsageligt ligget på vestlig musik. Men vi synes generelt, at musikken i Asien er interessant og sjov at arbejde med, så efter Luisa, der som A&R især har sit fokus på Øst Asien (Korea, Japan, Kina), er kommet til, har hun formået at styrke vores netværk og vores forretning derude betydeligt i samarbejde med vores dygtige sangskrivere og producere,” siger Lasse og forklarer yderligere, at Asien igen er et marked, som GL Music fokuserer meget på, på samme måde som de fokuserer på andre store markeder som UK, Tyskland og USA inden for vestlig popmusik, EDM og Sync.

“Så længe vores hold synes det er spændende, sjovt og vi ser gode resultater arbejder vi med det,” fortæller Lasse.

Session hos Kinesisk artist Henry Lau (bosat I Korea og med fokus på det marked)

Hvordan har markedet udviklet sig, siden I begyndte at arbejde i Korea?

“Asiatisk og vestlig popmusik har faktisk altid haft mange af de samme ligheder, men eftersom der bliver sunget på koreansk, japansk eller kinesisk, har der været en distance til det og har ikke været så kredibelt, men det er kommet betydeligt tættere på hinanden i de senere år, efter at Koreanske grupper som bl.a. BTS har klaret sig så godt internationalt og i mediebilledet. Det har gjort, at mange flere er begyndt at kigge den vej, og det er mere legitimt og kredibelt at arbejde med disse markeder, og flere sangskrivere har lyst til at prøve kræfter med det, ” fortæller Lasse og fortsætter: “Asien er på nogle måder et nemmere marked at pitche sange til, da det handler om den gode sang og ikke om hvem, der har lavet den eller hvilke kredits, den enkelte sangskriver har. Det er et meget topstyret marked, og derfor har alle en chance for at få et cut, hvis man har netværket og den rigtige sang.”

“De koreanske fans har altid været dedikerede, så de store albums, vi har været en del af, er typisk gået nummer 1 på hitlisterne på selve udgivelsesdagen, i 20-30 lande. Men nu kan vi se, at flere vestlige fans streamer, tv programmer har artisterne inde, og radioerne spiller musikken. Dertil kommer, at Kina er gået fra at være et marked, vi som udgangspunkt lidt er gået udenom, grundet deres mindre fokus på ophavsret, men hele tiden har haft en relation til, da vi vidste, der ville komme et tidspunkt, hvor dette marked kunne blive gigantisk, og indenfor det sidste års tid er det blevet en stor del af vores fokus derude. Kina begynder så småt at få styr på deres ophavsret i takt med digitaliseringen, og vi ser flere forlag som åbner kinesiske kontorer, eftersom der begynder at komme styr på deres PRO (Performing Rights Organisation), og derfor vil vi også se et kæmpe opsving i markeder som bl.a. Kina i de næste år, ” siger Lasse.

“Generelt set er de asiatiske musik markeder, vi arbejder i, i enorm vækst stadig, hvilket gør det til en rigtig sjov forretning for sangskrivere og producere, da deres sange er eftertragtede, og mængden af udgivelser er stor,” fortæller A&R, Luisa Rolander, fra GL Music i København. 

“Artisternes fans har, som Lasse nævner, altid været enormt engagerede og sørger for at streame og købe albums for at få deres yndlings artist på hitlisterne. Nu har den voksende tilstedeværelse online på diverse sociale medier så også gjort verden en del mindre, og det er blevet nemmere at opbygge en global fan-base. Man ser, hvordan mange vestlige fans også involverer sig i det sociale fællesskab, der er bygget op omkring artisten, og udviser samme loyalitet i forhold til salg og streaming, som jo ellers er svær at finde blandt vestlige artister,” forklarer Luisa.

 

Hvad er særligt ved Kina kontra resten af Asien?

“Kina har den største befolkning i verden og vil indenfor de næste 5-10 år økonomisk blive et af de største musik-markeder i verden på bl.a. forlags-siden, hvis der kommer helt styr på ophavsretten, ” siger Lasse.

“Ja, som Lasse siger er Kina et kæmpe land og marked i Asien, og deres musik tendenser varierer også enormt meget af samme grund, ” fortæller Luisa og fortsætter: “I modsætning til Korea og Japan har de ikke helt styr på deres håndtering af forlagsrettigheder. Af den grund har man gennem tiden gjort sig meget i ”buy-outs”, hvilket vil sige, at sangskriveren/produceren sælger en licens på sangen. Lidt på samme måde som en synkroniserings-licens hvor sangskriveren modtager et kontant fee og ingen royalty efterfølgende. Det betyder dog også, at mange af de sange, der er blevet solgt, har været de sange, der ligger i skuffen, som man ikke helt har følt var stærke nok til at placere hos en vestlig artist, eller hvis lyd nu er blevet lidt ”gammel”.”

Ifølge Luisa bliver mange kinesiske artister og pladeselskaber mere og mere opmærksomme på dette og er samtidig super interesseret i at modtage sange fra vestlige sangskrivere, da de jo selvfølgelig bringer noget anderledes til bordet end de lokale.

“Derfor bliver der løbende arbejdet på at bygge den lokale PRO mere stabilt op, så sangskriverne kan regne med at få deres royalties. I mellemtiden er mange begyndt at gå over til en model, hvor sangskriveren bliver betalt et mindre beløb end den originale ”buy-out” (Recording rights fee) men så modtager fremtidige royalties. En, efter min mening, langt mere holdbar model i længden, idet det kun er et spørgsmål om tid, før Kinas PRO system kører og dermed jo bliver verdens største marked alene på grund af landets størrelse, ” uddyber Luisa. 

Session hos et publishing selskab der hedder Iconic Sounds

Hvordan arbejder du som A&R med fokus på Asien?

“Meget af min tid går med at holde netværket i Asien ved lige. Det indebærer løbende kontakt med pladeselskaberne derude for at finde ud af, hvilken slags musik de leder efter til deres næste udgivelser og sørge for, at de får hørt vores musik. Derudover arrangerer jeg også en del sessions og rejser for sangskriverne løbende, ” fortæller Luisa og fortsætter:

“Det er vigtigt, at jeg holder mig opdateret på udgivelser og tendenser, så jeg kan vejlede sangskriverne herhjemme ordentligt og fungere som en sparringspartner for dem. Det samme den anden vej rundt, ser jeg også en stigende tendens til, at de asiatiske sangskrivere, forlag og pladeselskaber kommer til mig for samarbejdsmuligheder med vestlige sangskrivere og producere. Fordi jeg taler koreansk og generelt har begået mig en del i asiatisk kultur, kan jeg hjælpe med at få samarbejdet til at gå gnidningsfrit for begge parter og bliver nok hurtigt en slags ’bro’ mellem asiatisk og vestlig musik for mange sangskrivere.”

Hvordan er skriveprocessen, når i arbejder med Asien?

“Som udgangspunkt er session formatet det samme som herhjemme. Man ser lidt oftere, at artisterne ikke skriver selv i lige så høj grad, så her er det i stedet kommunikationen med pladeselskabet, der er vigtig, da det er dem, som vælger mellem sangene,” siger Luisa og forklarer, at pladeselskabernes A&Rs derfor i høj grad er involveret i den kreative proces derude.

“Som oftest har de en klar idé om, hvilken type sang, de skal bruge til projektet og kan give både reference-sange og ønsker til struktur, temaer osv., hvilket giver sangskriverne lidt mere at gå efter end herhjemme, hvor alle bare leder efter ”et hit”, ” forklarer Luisa og fortsætter: “Nu har vi jo selvfølgelig ikke altid mulighed for at indgå i normale sessions, fordi vi ikke er i Asien hele tiden, men der sørger vi for at lave en del online sessions i stedet, hvor eksempelvis en asiatisk A&R eller producer sender et track, som vi så topliner og sender frem og tilbage et par gange for feedback.”

Luisa fortæller dertil, at alternativt får GL Music løbende opdateringer og reference-sange, som de kan arbejde ud fra herhjemme og sende afsted, når sangen er færdig. Det var også sådan deres kinesiske no. 1 blev til (KUN – “Lover”). “Det startede med, at jeg sendte den færidge sang til artistens hold, som så vendte tilbage med nogle rettelser og tilpasninger, som drengene arbejdede på her i København og sendte tilbage, ” siger Luisa.

KUN – “LOVER”

Er der nogle kulturelle faktorer, der spiller ind i jeres arbejde?

“Mit arbejde indebærer helt sikkert en stor kulturel opmærksomhed. Selvom formatet jo teknisk set er det samme, som hvis man arbejder herhjemme, så bliver der lige tilføjet fremmed-kultur og sprogbarrierer til ligningen, som selvfølgelig kan komplicere processen lidt, ” siger Luisa og forklarer, hvordan mange asiatiske kulturer for eksempel ikke er lige så direkte i deres måde at udtrykke uenighed på, hvilket gør, at man måske skal være lidt bedre til at læse rummet, end man ville behøve i samarbejder herhjemme. 

“I skriveprocessen kan der være ting, som eksempelvis rollefordelingen, der er lidt anderledes. Eller generel smag og ”dos and don’ts”, der jo typisk er ret kulturelt betonet, kan variere fra, hvordan man ville bygge en sang op til en vestlig artist,” siger Luisa og fortsætter: “Overordnet set har jeg dog aldrig oplevet nogle rigtig uheldige situationer. De fleste producere og sangskrivere går ind i processen med åbent sind og synes, det er spændende at kunne samarbejde og sparre på tværs af kulturer, og ofte kommer der nogle super fede sange ud af det – og så er jeg der jo netop også som kulturel ”buffer” og kan hjælpe med at forebygge misforståelser osv.” 

Læs tidligere interview med Frederik Jyll og Luisa Rolander om K- og J-pop og det koreanske musikmarked her.