Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Broken Twin med verdensomspændende pladekontrakt og Europaturné

admin
Broken Twin tager på månedlang Europaturné. Her ses hun under SPOT Festival 2013. Foto: Peter McNally.

Broken Twin tager på månedlang Europaturné. Her ses hun under SPOT Festival 2013. Foto: Peter McNally.

En ny pladekontrakt og stor Europaturné giver vind i sejlene for Broken Twin.

I mandags skrev Broken Twin under på en pladekontrakt. Denne underskrift bringer hende og hendes kommende debutalbum ud til hele verden via pladeselskabet Anti, som har navne som Beth Orton og Tom Waits i stalden og i det hele taget er en stor spiller internationalt.

Support for Daughter og på SPOT Mon Amøur
På turnéfronten går det også rigtig godt for Broken Twin. 1. november lyder startskuddet, i Ottersum i Holland, til en Europaturné, som byder på 24 koncerter frem til 5. december, hvor der afsluttes i London. 20 af koncerterne er som support for engelske Daughter.

Udover support-jobbet for Daughter er der også plads til egne koncerter. En af disse sker i Paris 14. november, hvor Broken Twin er et af tre danske bidrag til SPOT On Denmark-arrangementet SPOT Mon Amøur på det hippe spillested La Flèche d’Or De to andre danske bands denne aften er Baby In Vain og Schultz & Forever.

SPOT Mon Amøur arrangeres af MXD – Music Export Denmark, ROSA – Dansk Rock Samråd og SPOT Festival.