Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

[Danish Night] 400 internationale tilmeldinger + 10 år på Reeperbahn

Carsten Holm
Lørdag d. 22 september afholdes “Danish Night At Reeperbahn” for tiende år i træk. Arrangementet begynder med networking kl. 18:00. I skrivende stund har mere end 400 internationale branchefolk tilmeldt sig. 
 
Danskere, som ønsker at sikre sig adgang, skal tilmelde sig (hurtigst muligt) hos: anders@mxd.dk
 
Efter networkringen (hvor der er mad og drikke til de 250 første) er der koncerter med D/troit, Nelson Can, Iris Gold og Soleima. 
 
I anledningen af 10-året har Carsten Holm talt med blandt andet Reeperbahn Festivalen og danske musikbranchefolk, om det aftryk som the Danish Night har sat på det tyske musikmarked:
 

10 år med dansk hjemmebane på tysk festival!

Konceptet er i og for sig meget enkelt. Fire danske navne står på scenen et sted i Hamborg – og et par timer forinden samles musikbranchen i spillestedets gårdhave, til pølser, øl og snak. Det er under overskriften ’Danish Night’ på en af verdens største branchefestivaler, Reeperbahn Festival.

Selv kalder festivalen ’Danish Night’ en succesfuld institution. Den tiltrækker en stor samling af branchens nøglespillere og for langt de fleste danske navne, bliver der landet gode solide aftaler. En enkelt har også fået en eksotisk afstikker i Asien med i kufferten hjem. ’Danish Night’ har fået en særlig stor status alle de rigtige steder og i år kan arrangørerne MXD fejre 10 året for den årlige hjemmebanesejr i udlandet!

Hamborg oser af at være en by, der altid er i konstant bevægelse. Nye bygninger tårner sig op i alle hjørner af den tyske millionby, hotellerne er fyldte med turister året rundt og den store havnefront er et blandingsprodukt af stor søfartsindustri og nye bydele, restauranter og alt andet godt, der kan massere velfærdsmuskelen.

I bydelen St. Pauli, et par spytklatter fra kajfronten ved floden Elben, kan det omvendt virke som om tiden står stille. På trods af masseturisme, barer og konstante folkemængder, der buldrer op og ned af den store Reeperbahn, ligger bydelen mange steder hen, som den for alvor gjorde sig bemærket i 50’erne og 60’ernes sømandsmiljø. Brune havneknejper, stripbarer og omvandrende tilbud i det, som bliver kaldt for ’verdens ældste erhverv’.

Sømændene er blevet skiftet ud med turister i alle aldre, der strømmer ud af busserne og ind på schlagerbaren, i sexbutikken eller får sig en indledende snak med en prostitueret på nærmeste hjørne. Frastødende eller fascinerede. Mekanismen virker til, at have været den samme i de seneste 50-60 år – og måske også tidligere, fra før 2. Verdenskrig.

Men på samme tid, er der flere ting i hverdagen, der peger fremad. En ny generation af barejere og restauratører er med til at skifte de bruneste steder ud og en gang om året rammer Reeperbahn Festivalen bydelens mange spillesteder. Samtidig strømmer en stor del af den internationale musikbranche til, for at opdage den nye musik, som Reeperbahn Festivalen har slået sig op på, at præsentere år efter år.

Networking

Danish Night

Det summer af liv i gårdhaven. Man fornemmer det straks, når man passerer den lille jernlåge ved fortovet på gaden Grosse Freiheit. Gaden er fyldt med dragklubber, spillesteder og kebab’er – men i denne ende af en af Hamborgs mest kendte festgader, er der lidt mere anonymt – lige indtil man kommer til spillestedet Indra.

Det er her danskerne holder hof for den danske og internationale musikbranche. Spillestedet lever stadig højt på, at det var her The Beatles spillede deres første koncert i Hamborg, da de for mere end 55 år siden, gik op igennem gaderne med deres instrumenter på ryggen. Selve salen indenfor er lille – folk står som sild i en tønde, hvis antallet af publikummer rammer 300. Så mange kommer der gerne, til hver dansk koncert på Indra – hvert år. Køen ude på gaden vidner om det, hvis man ikke kan komme ind.

Det er blevet et tilløbsstykke – dels for branchen, men også for store dele af de 25.000 publikummer, der hvert år køber billet til Reeperbahn Festivalens mere end 600 koncerter.

I år præsenterer MXD ’Danish Night’ for tiende gang. I alle årene har der været masser af dansk musik spredt ud over hele festivalen – men hvert år, har der også været udvalgt fire navne til ’Danish Night’ – i år præsenterer MXD dermed koncert nr. 40 under dén overskrift.

I år er det D/troit, Soleima, Iris Gold og Nelson Can der får fornøjelsen af at fylde Indra og bliver dermed skrevet på samme balkort som When Saints Go Machine, Kellermensch, Chinah, Turboweeked, Linkoban, Go Go Berlin, Mads Langer og mange andre, der har været igennem samme tur. Det er de færreste, der er gået derfra, uden en suveræn oplevelse og en eller anden form for aftale under armen.

Aftalerne bliver ofte sat på plads under receptionen før koncerterne. Livet i gårdhaven, på stenene under træerne, der omkranser de to timers afslappede seriøse hyggesnak. Astra-øllen er i den venstre hånd, så den højre er klar til at give og modtage håndtryk. Nye og gamle bekendtskaber mødes.

Projektlederen på størstedelen af de danske aftenener, er Anders Meisner. I månederne op til ’Danish Night’ består hans arbejde i at invitere de rette mennesker til receptionen, hvilket ikke er det store problem.

  • Vi samler ubesværet 250 internationale branchefolk forud for koncerterne hvert år og sikrer derved at bandsene bliver set af de tyske indkøbere og tastemakers. The Danish Night er blevet et “kvalitetsstempel”, som danske bands kan bruge fremadrettet.

Nogle bands finder nye samarbejdspartnere. Andre bands har måske allerede tyske partnere, som bruger aftenen og medieopmærksomheden til at styrke fanbasen i det tyske. Et sådant kvalitetsstempel tager flere år at opbygge og kan kun skabes ved at arbejde kontinuerligt med PR, marketing og knofedt.

Mødet mellem de danske og tyske partnere, har stået på i mange år. Dels på Reeperbahn og andre europæiske branchefestivaler – men også den århusianske SPOT festival, der startede tilbage i 90’erne, danner et solidt grundlag for samarbejderne. Det fortæller MXD’s direktør Thomas Rohde.

  • I tandem med SPOT Festival er Reeperbahn Festival dansk musiks vigtigste adgangsdør til det tyske marked. Der har været konkrete resultater hvert år. Og samlet set har udbyttet været markant. Registreringen af resultater har ændret sig i løbet af perioden, men ser vi på perioden 2012-2017, hvor vi har anvendt de samme målindikatorer, har MXD i løbet af denne seksårige periode registreret 130 aftaler til danskerne, afledt af The Danish Night. Det drejer sig om aftaler med labels, forlag, booking agenturer, festivaler osv.

Listen af danske bands, der har spillet på Reeperbahn, er lang. Hovedbookeren Bjørn Pfarr har et godt øje til musikken, nord for Hamborg og kvalitetsstemplet er ikke til at tage fejl af. Flere danske navne har igennem tiden været booket til Reeperbahn, for at være hovednavn og trækplaster – og det er udelukkende Reeperbahns bookinggruppe, der ene og alene står for at hyre de danske navne, fortæller Thomas Rohde.

  • Det er Reeperbahn Festival, som booker de danske bands til The Danish Night. Og sådan skal det være. Et bærende princip for MXD’s arbejde er, at vores eksportfremstød er baseret på et pull-princip. Vi kommer ikke op stopper vores egne favoritter ned i halsen på et marked. Tyskerne ved bedst, hvilken musik der har de bedste forudsætninger for at slå igennem på det tyske marked, og så skaber denne arbejdsmetode også et større medejerskab hos vores tyske partnere.

Networking

Reeperbahn landede da branchen var i knæ

For 18 år siden, gik Alex Schultz rundt i Austins gader. Byen i Texas var blevet berømt, for at være det nye mekka for musikbranchen, under titlen ’South By South West’ (’SXSW’). Som eventmand, der kastede sig over alt fra teaterevents, branding fremstød og musikkoncerter, blev han betaget af Austins muligheder for at have koncerter på nærmest hvert gadehjørne og i hvert et rum, hvor der kunne være en lille scene.

  • Jeg tænkte, at det gad jeg også godt at lave i Tyskland, og det eneste sted jeg kunne forestille mig, at det ville kunne lade sig gøre i forhold til infrastrukturen, var Hamborg og området omkring Reeperbahn.

Da Alex Schultz og holdet bag Reeperbahn Festivalen kunne åbne dørene første gang i 2006, var musikbranchen stadig i knæ med dårlige salgstal og en lettere famlen i blinde, om hvordan man kunne vende tendensen. Det gjorde også at etablerede musikbranchefestivaler, som MIDEM (Cannes) og Popkomm (Köln/Berlin), også stod svagere end blot 10 år før.

Ifølge Alex Schultz, har hans agenda altid været, at kigge ud i verden og invitere den indenfor på Reeperbahn – fremfor at kigge på det tyske musikmarked og få resten af verden til at interessere sig for det! Han vil gerne have, at hele verden mødes her – og selvom meget af musikprogrammet har rod i Europa, er der ofte navne fra den anden side af Atlanten, Australien og det afrikanske kontinent.

  • Vores mål har altid været, at få transkontinentale territorier til at mødes og lave aftaler med hinanden– startende med de små og mellemstore forretninger.

Han er heller ikke bleg for at lege med tanken, at store dele af den asiatiske scene, som de fleste europæere ikke kender meget til, kan få noget mere at sige på Reeperbahn i fremtiden – men først og fremmest er han stolt over, at der er stærke samarbejdspartnere i den danske musikscene.

  • Jeg er glad for, at MXD temmelig tidligt i forløbet, tog Reeperbahn til sig og at den danske musikbranche bakker så stort op om Reeperbahn Festivalen. Dansk musik et virkelig talentfuldt og ’Danish Night’ er blevet en institution på Reeperbahn. Det eneste minus er, at det er blevet sådan en stor succes og stadig er på så lille et spillested.

Fra Aarhus via Hamborg til festival i Hanoi

Tilbage på Indra. Det lille spillested. Pladsen til alle fire bands på ’Danish Night’ er trang, så bagdøren ud til den mudrede parkeringsplads er altid åben. Keyboards, trommer, forstærkere og musikere, farer ind og ud før, under og efter koncerterne på scenen. I kælderen er der et lille lokale, som skal huse alle musikerne og deres hold. Ofte er her 15-20 personer, der deles om to sofaer og et køleskab.

Men den manglende plads, er ikke et samtaleemne. Stemningen er fuld af forventning – for de fleste navnes vedkommende, er det en af de første gange, at de skal spille i udlandet og første gang på Reeperbahn. Smilene er store, grinene høje og forløsningen stor, når bandsne træder ned fra den lille intense scene på Indra.

Chinah

For et par år siden, gik kvartetten Chinah på scenen til ’Danish Night’. Fattet og stemningsfulde fik de snøret publikum om deres lillefinger, og manager Rasmus Damsholt (ATC Management) fik efterfølgende nogle spillejobs og kontrakt med et tysk musikselskab – på baggrund af den ene koncert på 45 minutter.

  • Festivalen er især god hvis man gerne vil have sit band på tour i Europa. De fleste festival bookere, koncertpromotere og venues fra Europa kommer på festivalen og ser nye bands og mingler med resten af branchen. Men festivalen er også stærk ift. den tyske branche. Alle lokale managements, pladeselskaber og publishers er repræsenteret.

Da Rasmus i sin tid blev introduceret i musikbranchen, hed den store branchemagnet Berlin Music Week / Popkomm, men som Rasmus fortæller det, var den i ’decline’ og resten af markedet begyndte at vende blikket mod Hamborg og det voksende antal branchefolk der var dér – også fra andre territorier end Europa, som lederen Alex Schultz sigter efter.

Det har Rasmus Damsholt også mærket, da han landede en aftale på en festival i Hanoi, med et af sine andre bands – Lowly. Festivalarrangøren fra Vietnams hovedstad, var taget til Tyskland, for at opdage den europæiske musik og fik også noget med sig hjem.

Rasmus Damsholt bemærker, at interessen for dansk musik er stor og stadig stigende.

  • ’Danish Night’ på Reeperbahn er fed, fordi man ved der bliver fyldt med mennesker både til receptionen og til koncerterne. Der er blevet bygget et solidt brand op om ’Danish Night’, eftersom der en tillid til at de optrædende bands har en høj kvalitet. Og så har Danmark jo bare en stjerne i den tyske musikbranche, de synes vi skaber mange gode bands og artister – og det gør vi også!

Publikum til The Danish Night

Som at spille på hjemmebane

For ti år siden, slog dansk musik en pløk i Reeperbahn Festival. Det var på spillestedet ’Knust’, hvor ’Danish Night’ blev præsenteret første gang. Oh No Ono, Asteroids Galaxy Tour, When Saints Go Machine og Turboweekend var på plakaten og med til at afvikle den aften, var Lisa Marxen, der i dag er bosat i London og er direktør i musikselskabet This Is Music Ltd.

Allerede dengang var der stor interesse for den danske musik – og denne danske aften især. Formegentlig fordi, Reeperbahn Festival stadig var rimelig ny og at der ikke var så mange netværksarrangementer på denne måde.

  • Samarbejdet med Reeperbahn har føltes enormt naturligt lige fra starten. Der har altid været et meget tæt bånd mellem Nordtyskland og Danmark, ikke mindst fordi Danmarks grænse engang for mange år siden gik helt ned til Hamburg Altona. Igennem Skand-All projektet, som var et af vores tidligste eksporttiltag i det tyske i start/midten 00’erne, havde vi i forvejen opbygget et solidt netværk specielt i Hamburg. Således føltes det lidt som at spille på hjemmebane, da vi afviklede den første danske aften på Reeperbahn Festival.

For mange danske navne, har det i årevis været naturligt, at pakke bilen hjemme i DK og drage syd for grænsen i en forlænget weekend eller en række uger, for at spille i Tyskland. Men det tyske ry har været mindre ’sexet’, som Lisa Marxen udtrykker det – på trods af, at der bor 83 millioner mennesker, er Europas største musikmarked og på trods af, at tyskerne virker mere åbne for ny musik fra andre lande, end eksempelvis publikum i England og USA.

I dag bruger Lisa Marxen selv Reeperbahn Festival, til at holde hendes tyske kontakter ved lige. Hun nævner også, at man naturligvis kan skabe sig en karriere som artist, selvom man ikke spiller på en branchefestival som Eurosonic, SXSW eller Reeperbahn – men der er noget særligt ved festivalen i Hamborg…

  • At have så mange nøglespillere samlet på ét sted, øger chancen for at folk bliver gjort opmærksom på ens artist.

Slidt og alternativt Disney Land for voksne

Thomas Bredahl er manager og partner hos Heartbeat Management. Han har haft flere artister repræsenteret ved ’Danish Night’ og har brugt Reeperbahn Festivalen flittigt i de sidste mange år, primært med fokus på at få hans artister ud på det tyske marked.

Hans kendskab til musikmarkedet i Tyskland er indgående og stort. Dels fordi mange af artisterne han repræsenterer, har aftaler i Tyskland – men også fordi han, som musiker i Gob Squad og Volbeat, har brugt en hel del tid på motorvejene og spillestederne syd for den danske grænse.

  • Det tyske livepublikum er bare i en klasse for sig! Det er altid en kæmpe fornøjelse at spille for og møde tyske fans. Samtidig så er Tyskland jo et stort marked, hvilket giver plads til at nicherne har en hvis størrelse, så man kan tillade sig at gå væsentligt mere niche i Tyskland end herhjemme. Samtidig er et mainstream gennembrud selvfølgelig også mange gange større end herhjemme.

Han elsker den sindsyge cocktail han oplever på Reeperbahn festival, hvor man én gang om året samler den internationale musikbranche midt i noget, der vel bedst kan beskrive som et noget slidt og alternativt Disney Land for voksne. Selv synes han det mest fantastiske er at vågne tidligt om morgenen, slentre rundt i gaderne og se nattens kaos blive ryddet op, imens de hjemløse punkere sparker liv i endnu en dag, i et mangfoldigt utopia, der kun kan og sikkert og kun skal kaldes Reeperbahn.

Go Go Berlin

Det var sådan en morgen, hvor han gik og tænkte tilbage på aftenen før. En aften, hvor bandet Go Go Berlin havde stået på scenen til ’Danish Night’.

  • Efter Go Go Berlins koncert til ’Danish night’ for en håndfuld år siden gik vi bogstaveligt talt direkte i dialog med Sony Tyskland omkring udgivelse af bandets debutalbum i Tyskland, Schweiz og Østrig. Jeg tror ikke at bandet var kommet af scenen før vi sad og snakkede med et par Sony folk omkring et samarbejde. 

Generelt er Heartbeat Management til stede på Reeperbahn Festival, fordi de løbende har dialog med en lang række tyske labels, publishere og bookingagenter og deres artister behøver ikke at være repræsenteret på ’Danish Night’ for at få noget ud af festivalen. Heartbeat har blandt andet også hjulpet århusianske I’ll Be Damned med at skaffe en booking aftale og en label deal, samtidig med at Lydmor er signet til Hamborg selskabet HFN.

Thomas er med på mange branchefestivaler og til mange receptioner for bands, labels og lande. Han oplever, at ’Danish Night’ bliver taget mere seriøst, end de fleste andre arrangementer – dels pga. dansk musiks gode ry, men også på den måde at receptionen er bygget op.

  • Der er altid en god stemning til ’Danish Night’. Der er i hvert fald altid godt fremmøde, og showcase-delen er noget som folk faktisk glæder sig til. Nok fordi den er godt kurrateret, og man hygger og netværker først, og derefter går i showmode.

Tre jobs på samme festival

Showmode! Bandet er klar til at fyre den af. Måneders forberedelse og opbygning af forventning skal forløses i løbet af de 30-45 min, som en showcase koncert typisk varer. Ude bagved scenen, nærmest som på et frimærke, står søstrene Noah, Nataja og Naomi med armene om hinandens skuldre og deres hoveder helt tæt i en lille rundkreds. Der er 30 sekunder til showtime – de skal i showmode.
Ude blandt det talstærke publikum står manageren Daniel Aude og spejder ud over folk. Forsøger at få øje på nogle af de ansigter, han i de sidste måneder har prøvet at få aftaler med og som han i de foregående dage har mødt på andre spillesteder, cafeerne og konferencerummene. Flere af dem er dér og han kan ånde lettet op, selvom han stadig kan mærke en nervøsitet, som måske overstiger den som søstrene har ude bagved lige nu!

Velvet Volume

I Danmark har bandet Velvet Volume for længst slået sit navn fast, som den talentfulde og hårdtslående rocktrio – men dette er en af de første gange de står på udenlandsk grund og alle er forventningsfulde. Forud er gået to-tre dage, hvor Daniel Aude og hans parter i Over & Aude management, Jannie Overgaard, har mødtes med flere mennesker, end de kan tælle. Samtidig har Velvet Volume slæbt instrumenter på tværs af Reeperbahn og St. Pauli, for at spille showcases. Som de selv husker det:

  • Det hele var jo selvfølgelig lidt kaotisk, da vi skulle spille tre jobs. Ét på spillestedet Molotov. Ét på sådan en udendørs scene, og så ét på Indra til ’Danish Night’. Alle tre jobs gik godt, og det er faktisk virkelig fedt det med at skulle spille under pres. At have 20 min til opsætning og så spille for et publikum, der har super høje forventninger til én. Tror vi fik et lille kick ud af det…

Velvet Volume går på scenen. Den sidste koncert under deres tre-dages ophold på Reeperbahn Festival. De gir alt hvad de har i sig og får, som de har oplevet de fleste andre steder de har spillet, publikum med sig i overdrevent grad. Efter koncerten falder de tre søstres kroppe sammen ude på metaltrappen, på vej ned mod parkeringspladsen. Hovederne hænger, med store forløsende smil. Udmattede, lettede og lykkelige.

Imens samler manager Daniel Aude visitkort inde på spillestedet. De, som han og Jannie Overgaard tidligere havde mødt, opsøger ham – og da andre branchefolk fandt ud af, at Daniel er manden de skal tale med, hvis de skal i nærheden af Velvet Volume, tropper de også op.

  • Vi fik skabt den opmærksomhed omkring bandet vil havde håbet på… og lidt til. Med hjælp fra både MXD og festivalen selv, nåede vi på forhånd ud med historien om bandet. Det var tydelig at timingen var god for bandet og holdet. Alle var velforberedte og det er noget som især tyskerne sætter pris på. Både manegement, booking og det danske label var tilstedet på festivalen. Så der blev også lagt et stort arbejde i fra alle sider.

I år gælder det D/troit, Soleima, Iris Gold og Nelson Can, der skal få timing, forarbejde og en solid præstation til at gå op i en højere enhed.

Beatles played here!

Stedet er stadig Indra – ’where The Beatles played first’ – som deres overskrift er på hjemmesiden, og som de gør opmærksom på, med en lille stak sort/hvid billeder fra ’dengang da…’.

Den serbiskfødte ejer Önder, der koster rundt med sit personale, smiler lystigt til de mange gæster – og holder sig på panden, ved tanken om de mange mennesker, der slanger sig i køen på vejen udenfor.

En lille klub, der ellers ikke gør det store væsen af sig, men som er et af de store trækplastre hver lørdag under Reeperbahn – når dansk musik tager bo i hjemmet uden for hjemmet. En hjemmesejr på udebane, som en institution på en af verdens største branchefestivaler.

Se videoreportage fra The Danish Night 2017 her: