Danish Night satte køkultur på prøve

Udgivet
30.09.2013
Linkoban fyrede op under alle kedler med sin optræden på Reeperbahn Festival 2013.
Linkoban fyrede op under alle kedler med sin optræden på Reeperbahn Festival 2013.
Go Go Berlin Foto: Sara Lindbæk
Go Go Berlin fik godt fat i festivalfolket i Hamburg.

Danish Night på Reeperbahn Festival har efterhånden udviklet sig til et tilløbsstykke, og 2013-versionen var ingen undtagelse. Det tæt pakkede spillested Indra vidnede om, at dansk musik har rigtig godt fat i Tyskland.

Reeperbahn Festival 2013 er i historiebøgerne, og med 12 danske bands på plakaten blev der sat et tydeligt dansk aftryk. Music Export Denmark – MXD – var værter for Danish Night og spillestedet Indra var fyldt til randen. Go Go Berlin, Turboweekend, Baby In Vain samt Linkoban sørgede samtidig for, at publikum havde en svedig aften og rungen i ørerne dagen efter.

Fuldt hus fra starten
Go Go Berlin afsluttede deres første turné i Tyskland denne septemberaften i Hamburg, og det har været en slags tur tilbage til begyndelsen. – Det er ligesom at starte forfra hver aften, fortæller forsanger Christian Vium om at spille i Tyskland, endnu inden bandet har udsendt deres første album.

– Vi har spillet 14 jobs på ni dage på den her turné (hele tre gange i løbet af Reeperbahn Festival alene, red.), og det har været hårdt arbejde, så det er fedt at slutte af for fulde huse på Reeperbahn Festival, jublede guitarist Mikkel Dyrehave efter koncerten, hvor Go Go Berlin måtte i arbejdstøjet for at få publikum med – men også fik det efter tre-fire sange.

Go Go Berlins første album, ”New Gold”, forventes at udkomme i Tyskland i slutningen af februar næste år.

Baby In Vain Foto: Sara Lindbæk
Baby In Vain Foto: Sara Lindbæk

Baby In Vain sigter mod Tyskland
Er det vigtigt, om et rockband består udelukkende af piger? Spørger man Baby In Vain, er svaret nej, og at de spiller rock af den tunge slags, fik alle tilstedeværende til deres koncert et eftertrykkeligt bevis på. Høj rock, tungt fundament – og en selvbevidst sceneoptræden, som også fik overbevist de mange fremmødte.

Efter koncerten fik jeg lejlighed til at snakke med den ene af bandets to guitarister, Lola Hammerich. Baby In Vain har et klart mål med deres optræden på Reeperbahn Festival: – Vi håber at få hul igennem til det tyske marked, fortæller hun ærligt om formålet, og bandet kan mærke, at de får flere og flere jobs både i Danmark og i udlandet resten af året.

Baby In Vain spillede – ligesom de tre andre bands – for et tæt pakket Indra og dermed har en god portion branchefolk fået hørt bandet og dets rå rockmusik, hvilket er et stort skridt i ønsket om at indtage Tyskland.

Turboweekend Foto: Sara Lindbæk
Turboweekend Foto: Sara Lindbæk


Fuld fart på Turboweekend

Aftenens hidtil største bifald kom allerede under præsentationen af næste navn: Turboweekend. Men de har også været med længe – og har dermed størst genkendelighed. Det var også i forbindelse med den koncert, at publikum for første gang kom på dansegulvet – og i det hele taget tog publikum gruppens elektro-lyd til sig.

Forsanger Silas Bjerregaard beretter om oplevelsen: – Det gik rigtig godt. Det var fedt, at der var fyldt til koncerten.

– Vi spillede tidligere lørdag på N-Joy Reeperbus, som både var en radiooptagelse og for publikum. Det var midt på Reeperbahn, og vi frygtede derfor lidt, at der ikke ville være noget publikum til os på Indra. men det var der, sagde en tilfreds Silas Bjerregaard, som dermed har fået den bedste reklame i forbindelse med udgivelsen af ep’en

”Shadow Sounds” på det tyske marked.

Linkoban fik varmen
Aftenens sidste navn, Linkoban, kunne fra scenen fortælle, at hun havde ”frosset hele dagen, men jeg har endelig fået varmen” takket være et meget livligt publikum – som dansede, hoppede, hujede og klappede til hendes medrivende elektroniske rap.

Koncerten igennem gjorde Linkoban brug af publikum, og hun fortalte anekdoter i forbindelse med sine sange – f.eks. om sangen ”Fireflower”, som handler om det gamle Nintendo-spil ”Super Mario”. Og publikum var ivrige deltagere – både i modtagelsen af historierne, eller når hun stak mikrofonen ned til den enkelte – eller prøvede at få salen til at synge med.

Aftenen igennem blev Indra nærmest tømt efter hver enkelt optræden – men som med de andre bands skulle Linkoban kun bruge et nummer eller to, før klubben igen var fyldt til randen med svedige festivalgængere og branchefolk.

Og generelt var der kø-dannelse udenfor klubben aftenen igennem til et arrangement, der endnu en gang understregede tidens store interesse i det tyske for dansk musik.

 

Redigeret
30.09.2013