Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Dansk musik indtager Malmø

Asbjørn Hæstrup

Fra på fredag d. 30. til lørdag d.31. løber Öresundsfestival for tredje år i træk af stablen i Malmø. Her sætter den danske og svenske musikscene hinanden stævne i den største udgave af festivalen nogensinde.

“Dansk musik er begyndt at rykke i Sverige, og svensk radio er eksempelvis begyndt at få øjnene op for den danske musik og spille den. Derfor giver det så god mening for danske bands at spille på festivalen, ligesom svenske agenter besøger festivalen for at lave nye aftaler” , fortæller Nicklas Johansson, festivalansvarlig.

Konkrete nye samarbejder er i år udviklet med fokus på blandt andet Øresundsregionens blomstrende elektroniske scene i form af programkonceptet ‘Beats by Öresund’, hvor alt fra Den Sorte Skole (DK) og  !Regeringen (SE) til et væld af dj’s og visuelle artister viser, hvor fyldigt og bredt genren spænder på begge sider af sundet. Også programpunktet Öresund Session, hvor strygerkvartetten Vindla spiller sammen med andre af festivalens artister er et nyt initiativ, der bringer begge landes musikscener sammen.

Der er så meget god musik på begge sider af vores landegrænser, og vi glæder os meget til at sætte gang i en ny udgave af festivalen. Med to års erfaringer og to festivaler i bagagen synes vi, at vi nu har fundet frem til den helt rigtige blanding af musik- og publikumsoplevelser. Vi ser meget frem til at præsentere vores tredje og største udgave af festivalen,” siger Nicklas Johansson.

Siden første festival i 2012 har bl.a. Roskilde Festival, Frost, Vega, Beta, Jazzhouse, Rust og Strøm repræsenteret Danmark i Öresundsfestivals bookinggruppe.

Læs mere om Öresundsfestival her

Dette års line-up:

Mads Langer (DK), Gnučči (SE), Den Sorte Skole (DK), Linnea Henriksson (SE), Sleep

Party People (DK), Nabiha (DK), Vit Päls (SE), Broken Twin (DK), Panda da Panda (SE),

Choir of Young Believers (DK), Nicole Sabouné (SE), Baby in Vain (DK), Lide Najs (SE),

Kill J (DK), RA (SE), Chorus Grant (DK), Treefight for Sunlight (DK), Discoteka

Yugostyle (SE), Karl William (DK), Feivel (SE), Helhorse (DK), Eternal Death (SE) Mont

Oliver (DK), OLD (SE), Stereo Explosion (SE), Ice Cream Cathedral (DK), Sista Bossen

(SE), Gregersen (DK), Scraps of Tapes (SE), Lisa Alma (DK), Black Book Lodge (DK),

!Regeringen (SE), Albert (SE), Faela (SE), Stella Lugosi (SE), Skinny Violet (DK), Eggs

Laid By Tigers (DK), Death Ray Boot (SE), Death Ray Boot (SE), Jørck (DK), Techicolor

Poets (SE), Esaias Orchestra (SE/DK), Alf (SE), Rebel Sound (SE/DK), Jonsson/Alter

(Kontra Musik, SE), Mikkel Metal (Echochord, DK), Ulf Eriksson (Kontra Musik, SE),

Resoe (Pattern Repeat, DK), Martin Brodin (MB Disco, SE), Ocar Villata (Geography

Records, SE), DJ Bacid (WMWL, SE), Finn of Tomland (SonuoS, SE/DK), Djuna Barnes

(God Goes Deep, DK), Elina Christiansen (Tjejrejv, SE), Thomas Romlöv (KubKub VJs,

SE/DK), Nobody Home vs KAB (SE), + Öresund Session feat. Vindla String Quartet (SE/

DK), Rebel Sound (DK/SE) m.m.