[Deadline 28/1] Nordisk Handelsmission til LA, April 2018 (+ Songwriting Workshop)

Udgivet
03.01.2018

Handelsmission med fokus på synkronisering, licensering og publishing

Tredje udgave af den nordiske handelsmission til Los Angeles finder sted d. 25. til den 27. April. Altså umiddelbart før MusExpo finder sted i LA.

Handelsmissionen er målrettet rettighedshavere af nordisk musik, managers, forlæggere og pladeselskaber.

Du kan forvente tre døgn med tætpakkede dagsprogrammer, som vil øge dit netværk og din viden om det amerikanske musikmarked, hvilket vil ske igennem paneldiskussioner, roundtable sessions, virksomhedsbesøg, etc. Og via forskellige networking events vil du blive personligt præsenteret for en række af markedets tungeste spillere.

I 2017 blev den nordiske delegation introduceret for 40 lokale musikbranchepersoner og besøgte blandt andre virksomheder som Apple Music, Spotify, Warner/Chappell Music og Paradigm Agency Group.

Dette år tilføjes The Guild of Music Supervisors som partner til handelsmissionen. Organisationen vil stå for den ene af dagene i programmet.

Lokale koordinatorer vil hjælpe/assistere dig med at definere dine mål for turen og med eventuelt at sætte ekstra møder op for dig omkring handelsmissionen.

Deltagerne vil derudover få 10% rabat på akkreditering til MUSEXPO, som løber af stablen d. 29. april-2. maj.

Sådan kommer du med (NB: Deadline 28. januar)

Der er et meget stærkt begrænset antal pladser, så MXD vil prioritere mellem de mest relevante kandidater.

Interesserede bedes skrive til carolina@mxd.dk senest d. 28. januar og med en kortfattet motivation (rejsens formål: hvordan vil den kunne styrke din virksomheds musikeksport og hvilke projekter/sangskrivere-producere, som kunne være oplagte at pitche på handelsmissionen)

De valgte branchepersoner tilbydes eksportstøtte til rejsen, på vanlige betingelser. Mere info følger.

Songwriting workshop

Sideløbende med handelsmissionen afvikles den første udgave af Nordic Sounds Songwriting Workshop & Master Class i Los Angeles (mellem d. 24.-27. april). Læs mere her: [Deadline: 15/1] Nordic Sounds Songwriting Workshop & Master Class, Los Angeles, 24.-27. April 2018

Fremstødet er produceret af NOMEX (samarbejdet mellem de nordiske eksportkontorer, heriblandt MXD – Music Export Denmark) og projektledes af Katariina Sorsa fra Music Finland: Katariina.Sorsa@musicfinland.fi. Fra dansk side koordineres det af Carolina Echeverri: carolina@mxd.dk 

Redigeret
03.01.2018