Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Ja Ja Ja lancerer en klubaften i Berlin til efteråret 2014

Thomas Rohde

jajaja-de580Efter snart 5 succesfulde år i London åbner Ja Ja Ja Club Night nu i Berlin.

Du kan nu søge om at deltage i de første aftener, som afholdes  9/10, 13/11 og 11/12, 2014.

Vores tyske samarbejdspartnere
Aftenenerne finder sted i FluxBau, vores mediepartner Flux FMs eget spillested, ved floden Spree. Blandt vores andre onlinepartnere kan nævnes det respekterede musik-website Nothing But Hope and Passion og Zitty Magazine.

Aftenens online- og sociale medie-PR håndteres af vores venner fra Nordic by Nature, som har haft en længerevarende kærlighedsaffære med nordisk musik. Konzertbüro Schoneberg bliver vores lokale promoter.

Vi er stolte og taknemlige over at kunne præsentere en bookinggruppe, som tæller fremragende tyske musikbranchefolk. Bookinggruppen vil sikre, at den bedste nye musik udvælges og at den er relevant for det tyske marked:

Bookingprocessen
Der er åbent for ansøgninger, men vi må understrege, at Ja Ja Ja er en platform for eksportklare bands.

Find mere info om vurderingskriterierne og et ansøgningsskema her: http://mxd.dk/projekter/ja-ja-ja-club-night-nomex/saadan-arbejder-mxd/ansoeg-om-at-optraede-paa-ja-ja-ja-club-night/

MXD vil foretage en førstesortering af de danske ansøgninger og derefter sende en nettoliste til bookinggruppen.

Rejsestøtte og afgifter
Artister, som udvælges til Ja Ja Ja Club Night, tilbydes eksportstøtte efter gældende regler: http://mxd.dk/projekter/ja-ja-ja-club-night-nomex/saadan-arbejder-mxd/stoette-til-deltagelse-i-ja-ja-ja-club-night/

Aftenens entre er sat lavt og vil blive brugt til at dække produktion og markedsføringsomkostninger.

Historie og baggrund
Ja Ja Ja er blevet en af de mest respekterede showcase-platforme i Storbritannien og har leveret konkrete resultater for størstedelen af de optrædende bands. Siden lanceringen i 2009, har Ja Ja Ja hjulpet nordiske bands med at identificere og sikre internationale partnerskaber, skabe presseomtale og med at øge deres fanbaser. Sidenhen er Ja Ja Ja Online Magazine blevet født og sidste år blev den første Ja Ja Ja Festival lanceret på det prestigefyldte Roundhouse i London.

Ja Ja Ja produceres af NOMEX (eksportsamarbejdet mellem de fem nordiske musikeksportkontorer, heriblandt MXD).

Vi har jævnligt foretaget spørgeskemaundersøgelser i branchen. Et af spørgsmålene har været, hvorvidt Ja Ja Ja burde etablere lignende aftener i andre lande end England. Svaret har været et kæmpe JA. Når de blev spurgt i hvilket land den skulle etableres, svarede et overvældende flertal (90%) Tyskland.

Det tyske musikmarked
Det tyske musikmarked anses som det vigtigste eksportmarked for nordiske artister. Det er verdens tredjestørste marked for indspillet musik og har en stor livesektor. Nordisk musik har allerede et stærkt brand i territoriet.

Har du yderligere spørgsmål, så kontakt: Projektleder Lisa Marxen: lisa@mxd.dk.