Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Husk infomøde hos MXD 18. december hvis du skal til SxSW – og så er der gløgg bagefter…

admin

Mødet er obligatorisk for bands og branchefolk, der søger støtte til SxSW –  tilmelding til mødet er åbnet: Skriv till anders@mxd.dk

11.-16. marts 2014 afvikles SxSW MUSIC i Austin Texas. MXD er med igen, når det gælder støtte til eksport af dansk musik. Du skal være opmærksom på, at MXD har tilpasset strategien og støttemulighederne efter den stadigt stigende konkurrence på SxSW. Du kan læse mere om støttemuligheder og FAQ her.

MXD afholder et vidensdelings- og informationsmøde vedr. SxSW 18. december kl. 15.30 i vores lokaler på Allégade 14, Frederiksberg. Som i de foregående år er deltagelse i dette møde obligatorisk, hvis man vil tages i betragtning til støtte vedr. SxSW (deltagelse i mødet er dog ingen garanti for at få støtte).

Mødet henvender sig til både SxSW-veteraner og dem, der aldrig før har besøgt festivalen. Du er også velkommen, selvom du ikke planlægger at deltage i 2014 men gerne vil have indsigt i festivalen (eventuelt fordi du overvejer at tage dertil på et andet tidspunkt), herunder visumregler, økonomi, de mange DO’s and DON’T’s osv.

Kl. 16.30 afsluttes mødet med et glas gløgg, og her er branchefolk, der ikke er interesserede i SxSW og tilhørende støttemuligheder, også velkomne til at komme forbi til øl, gløgg og hjemmelavede “julegodter” doneret til mødet af en fransk dessertkok.

Fakta

Hvad: Obligatorisk SXSW-informationsmøde efterfulgt af julegløgg.

Hvornår: Kl. 15.30 – efterfulgt af gløgg kl. 16.30

Hvor: MXD, Allégade 14, 2000 Frederiksberg.

Tilmelding: Tilmeld dig til mødet ved at skrive til Anders Meisner på anders@mxd.dk