Nordic Playlist fejrer Nordens Dag og udlodder billetter til Roskilde Festival 2014

Udgivet
22.03.2014

press_release_header

Nordic Playlist fejrer Nordens Dag 

  • Nordens Dag finder sted d. 23. marts hvert år
  • For at fejre dagen laver Nordic Playlist en twitter-konkurrence, hvor du kan vinde billetter til Roskilde Festival 2014
  • Nordic Playlist er en ny platform for nordisk musik, som blev lanceret i januar 2014. Playlisten er allerede nået ud til et stort internationalt publikumNordic Playlist kan besøges på www.nordicplaylist.com
  • Blandt de kunstnere, der indtil videre har kurateret playlisten, er Nanna Bryndís Hilmarsdóttir fra islandske Of Monsters and Men samt Jonas Bjerre fra danske Mew.

Mens det nordiske flag vejer på alle Københavns busser på Nordens Dag, lancerer Nordic Playlist (NPL) en konkurrence, hvor en heldig vinder kan løbe med 2 billetter til dette års Roskilde Festival. Konkurrencen foregår på Twitter, og det eneste du skal gøre er, at tweete navnet på dit favoritband fra dette års Roskilde program. Det skal gøres til @NordicPlaylist med hashtagget #NordicPlaylistRoskilde. Konkurrencen løber fra d. 23. marts til d. 13. april 2014. Læs mere på http://nordicplaylist.com/competition/

NordicPlaylist
NPL er en gratis platform for musik i Norden, som hver uge guider til de nyeste tracks og bedste kunstnere fra de nordiske lande. Skiftende artister, DJs, journalister og andre fra musikbranchen, kuraterer den ugentlige playliste, som er tilgængelig på streamingtjenesterne Deezer, WiMP og Spotify. Playlisterne udkommer hver mandag til fri afbenyttelse og skal således give et indblik i, hvilken musik der rører sig i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Grønland.

Ud over at lytte til kuratorernes playlister, er der også hver uge en ’Up and coming’ playliste med 5 nye nordiske navne, udvalgt af NPLs redaktør Francine Gorman. Desuden sættes der også fokus på den stærke DJ-kultur i Norden, i form af DJ mixes som udkommer hver anden torsdag. Nu samarbejder NPL endvidere med nordens største festival – Roskilde Festival, som lancerer det fulde program d. 2. april.

I de første 2 måneder af playlistens levetid, har den haft tæt på 40.000 besøgende fra knap 100 forskellige lande. Nordic Music Export (NOMEX) står bag platformen, støttet af de nordiske ministerråd. Platformen kan besøges på www.nordicplaylist.com.

Ifølge redaktør på Nordic Playlist, Francine Gorman, er målet med NPL at blive den foretrukne platform for nordisk musik, for både et nationalt og internationalt publikum. Derudover skal sitet gerne fostre et tættere samarbejde på tværs af de nordiske landegrænser.

Indtil nu har responsen på Nordic Playlist oversteget alle forventninger“ siger Francine og fortsætter “Vi har udgivet playlister fra adskillige, anerkendte nordiske kunstnere, og er henrykte over allerede at have besøgende i 10.000 vis fra hele verden. For at fejre Nordens Dag d. 23. Marts, fandt vi det oplagt, at nordiske fans fortæller os, hvem de glæder sig til at opleve på en af nordens største og mest elskede festivaler og få mulighed for at vinde en fantastisk pris.”

www.nordicplaylist.com
www.facebook.com/nordicplaylist
www.twitter.com/nordicplaylist

Referencer
Redaktør og projektleder på Nordic Playlist er Francine Gorman, som også arbejder som redaktør for det digitale nordiske musikmagasin Ja Ja Ja (www.jajajamusic.com).  Francine har tidligere arbejdet for Vevo France og som redaktør på webmagasinet The Line of Best Fit.

Nordens Dag fejres den 23. marts og markerer indgåelsen af Helsingforsaftalen fra 1962  http://www.norden.org/en/publications/publikationer/2010-741

Redigeret
22.03.2014