Rolling Stone Magazine roser Baby In Vain
Publiceret
Baby In Vain imponerer Rolling Stone Magazine’s David Fricke. Her ses de under SPOT Festival 2013.
Foto: Thomas Sørensen.
Fire acts med helt eller delvist dansk islæt satte deres aftryk på den netop afholdte Iceland Airwaves. Rolling Stone Magazine’s David Fricke fik øjnene op for dansk pige-trio.
Den netop afholdte Iceland Airwaves Festival kunne i år præsentere over 200 bands med bl.a. AlunaGeorge, Ásgeir Trausti og Kraftwerk på plakaten, og dermed var de fire danske navne i fint selskab.
I år var der dansk deltagelse ved MØ, Shiny Darkly, The Mansisters og Baby In Vain. Netop sidstnævnte fandt Rolling Stone Magazine værd at nævne i deres reportage fra festivalen, hvor de blev omtalt som “an improbably fresh stew of riot grrrl confrontation and gnarly-treble double-guitar tangle”, og det giver et billede af et band, som har godt kog under gryden.
Baby In Vain kan i øvrigt få mere international opmærksomhed i Paris 14. november på SPOT Mon Amøur – et SPOT On Denmark-event arrangeret af MXD og ROSA.
You must be logged in to post a comment.