Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Roskilde Festival deler sine netværk med musikbranchen (via MXD)

admin

Sounds

Music Export Denmark har gennem årerne haft forskelige projekter med Roskilde Festival. Nu vil MXD fokusere på at udnytte de stærke netværk i den internationale musikbranche, som Roskilde Festival har opbygget igennem en lang årrække.

Dels er der en stor gennemstrømning af internationale branchefolk under selve festivalen, hvoraf nogen måske kun kommer en dag eller to, hvorfor de ikke selv får sat danskerne i stævne. Dels har Roskilde festivals musikgruppe en megen stor rejseaktivitet og er i dialog med tunge udenlandske selskaber, året rundt.

Roskilde Festival vil nu på mere systematisk vis dele disse netværk med den danske branche via forskellige initiativer med MXD.

MXD’s direktør, Thomas Rohde, kommenterer:

”Vi får adgang til en enorm ressource her. Roskilde Festival har et meget stærkt brand og en tyngde, som kan åbne tunge døre for danske musikeksportører”

Første skridt: Sounds like Roskilde

Samarbejdet skydes i gang d. 10. marts, hvor Roskilde Festival for andet år i træk inviterer branchekolleger til en forårsfest – en uformel netværksaften med mad og drikke samt nyheder og opdateringer fra Roskilde Festival 2016.

Arrangementer hedder “Sounds Like Roskilde” og finder sted på Bremen Teater fra kl. 17:00.

Og som noget nyt vil du altså nu også kunne networke med en række af de udenlandske branchefolk, som Roskilde Festival har samarbejdet med gennem årerne.

Aftenen kulminerer naturligvis med stærk musik, idet vi og vores udenlandske kolleger får mulighed for at se tidligere og kommende danske Roskilde Festival-navne på scenen i Bremen.

Sådan deltager du

Arrangementet er åbent for alle danske musikeksportører. Networkingen med de udenlandske branchefolk begynder kl. 17:00 (sharp!) d. 10 marts på Bremen Teater.

MXD offentliggør løbende mini-interviews på MXD.dk og Facebook af de internationale profiler som deltager.

Musikeksportører som ønsker at deltage, kan skrive til: emma.hestbaek@roskilde-festival.dk , men bemærk: Der er et begrænset antal pladser, så det er ”først til mølle”.

Spørgsmål – skriv til Thomas Rohde: thomas@mxd.dk