Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Sådan har Communions fået hul igennem til det japanske marked

Henrik Friis

Fotograf: Haruki Matsui

Københavner-gruppens manager-team, Johan Kruse og Kasper Bisgaard fortæller om virkemidlerne og omgangen med den specielle japanske fankultur.

De kender godt Communions i Japan: Deltagelse i Tokyo på stor klubfestival i februar. I august var der to dage i træk over 10.000 tilskuere til koncerterne, da gruppen havde fået dobbeltjob på en af Japans helt store sommerfestivaler – i landets to vigtigste musikbyer. Og så har der også været udstilling og in-store job i Japans største pladebutik m.v. Et eller andet ér altså lykkedes for gruppen ovre i Solens Rige. Vi har spurgt Communions’ manager-team Kasper Bisgaard fra s!b!p! og Johan Kruse ind til, hvordan de har fået hul igennem til verden næststørste musikmarked. Hvordan man forholder sig til den japanske kultur. Og om de skridt, der venter.

Forbindelse næsten i hus fra start

Communions japanske forbindelse var skabt næsten fra gruppens start. Og understreger værdien i networking – også med ”små” spillere:

– De tidlige frø har været drengenes indirekte connection til Big Love-pladebutikken i Japan, og de to folk der kører den, siger Kasper Bisgaard, da vi taler med ham og Johan på Vesterbro i København i kontorerne hos s!b!p!

– Big Love er ikke et stort pladeselskab. Det er et lille et og med én pladebutik, drevet af et par folk, som laver nogle udgivelser en gang imellem lokalt. Og det virker på nogen måder mere cool, eksklusivt og kraftfuldt på et så tidligt stadie, end hvis det var på et major label.

– De havde tidligere udgivet danske bands som Iceage og Lower og eksempelvis også Lust For Youth, som jeg arbejdede med på daværende tidspunkt, og som er connected til selskabet Posh Isolation her i København. Så da jeg for 3-4 år siden var i Japan med Lust for Youth, var det meget naturligt at snakke med Big Love, om de ikke også havde lyst til at udgive Communions. Og det havde de. Det var ikke meget mere end det – og en e-mail…

Kasper vidste godt at muligheden for både aftale og en første succes var god. Communions og deres ”vennebands” er musikere inden for samme DNA. Mange af Big Loves limiterede udgivelser sælger hurtigt – specielt hvis de ikke er japanske. Og det var især tilfældet med ”Communions”-ep’en, som røg ”ekstraordinært hurtigt”.

Udstilling i Tower Records

Mere netværks-resultat

Filigran-tegningen af netværksforbindelserforbindelser viste sig også at være væsentlig for næste vigtige skridt: Lust for Youths amerikanske pladeselskab, Sacred Bone Records bruger distributions-selskabet Hostess i Japan. Og hos Hostess var der en medarbejder, der – som Kasper Bisgaard udtrykker det – var ” ekstraordinært begejstret for Communions”.

– Så én ting er, at vi har haft distributionsaftaler og lokale repræsentanter via vores labels – men at vi også har fået en person, der er meget engageret og begejstret for bandet, har været et held.

Det er samarbejdet med Hostess, der har kunnet tage Communions til de højere niveauer:

Hostess samarbejder med internationale artister som Björk og Beck og har også hele Beggars Banquets katalog – så de uden tvivl en stor spiller på markedet. De har også flere festivaler. Blandt andet vinterfestivalen Hostess Club Weekender. Så her blev Communions sat på plakaten i februar i år. Men lige så vigtigt har de også mange gode forbindelser: Bl.a. fik Hostess lige sat et instore-job op og fik lavet Communions-udstilling i Japans største pladeforretning, Tower Records i Tokyo – det var lige omkring udgivelsen af gruppens debut-album ‘Blue’:

– Vi er selvfølgelig generelt inde over al planlægning med bandet, men vi havde meget lagt op til Hostess, hvad der skulle ske. Vi har tidligt stolet på Keita. Vi kunne jo mærke hans kærlighed for bandet, men også hans professionalitet og know-how. Og da vi ikke kendte så meget til det japanske marked endnu, og samtidig så hvilke andre artister, Hostess arbejdede med – og på hvilken måde – så mente vi godt, vi kunne lægge det i deres hænder, supplerer Johan og Kasper hinanden på skift.

Boyband-stemning

Effekten udeblev ikke. Der var vel plads til 100 mennesker ved in-store-seancen. Og der var fyldt op:

– Allerede da var der det tidlige stadie af boy-band-stemning over det: Folk kom med skilte og plakater. Og der var foto-sessions med fans’ene. Vi forberedte egentlig bare drengene på at være høflige, kigge fans’ene så meget i øjnene som de kunne, selv om de var meget overvældet af det. Det ér ikke mange markeder, de har prøvet det på endnu, siger Kasper og fortæller derudover, at der var en autograf-session med fans ude på selve festivalen, og at opholdet ellers gik med masser af interviews på Hostess’ kontor – med MTV Japan, den ene og den anden store radio-station m.v.

– Vi er ikke i tvivl om at Hostess havde sorteret skarpt i henvendelserne og selekteret de vigtigste, men det var alligevel to h-e-l-e dage med interviews. Og vi fortalte også bandet, at de skulle se det som en investering, og holde hovedet positivt – at det er en vigtig form for indledende arbejde, siger Kasper vel vidende at situationen også var ekstra gunstig: Andre bands må kæmpe hårdt for at opnå mindre.

Communions gør klar til fanmøde i Tower

Hvordan kom Communions så på den store sommer-festival?

– Det var dels vores agent på CODA Agency, der fik et bud. Hun havde været i dialog med festivalen og havde informeret det japanske marked om vores succes med albummet, siger Johan. Hvortil skal lægges endnu et eksempel på musikverdenens snoede netværk, nemlig at producenten og promoteren af vinter-festivalen Hostess Club Weekender hedder Creativeman, som selv har en stor sommerfestival ved navn Summer Sonic.

Summer Sonic

– Der er to store promoters i Japan: Smash og så Creativeman. Og de har hver deres store sommerfestival. Smash’ hedder Fuji Rock som er Pitchfork/vestligt orienteret – vi kom på Creativemans Summer, som både spiller i Osaka og Tokyo. Creativeman havde selvfølgelig også set på hvordan, det gik i februar, og var nok også overraskede over hvor stærkt det var gået med publikum. Så der kom rimeligt hurtigt et godt bud på, om vi ville spille der til sommer, fortæller Kasper.

I Tokyo spillede Communions i en messehal med plads til 19.000 – der var 8-10.000 fremmødte, så der var godt fyldt op. Og i Osaka spillede gruppen på den næst største scene udendørs, på et baseball-stadion med plads til 15.000, og tiltrak også mange der, fortæller de to.

Den japanske status for gruppen lige nu er altså stadig opadgående. Næste fremstød vil tålmodigt blive, når der er udgivet ny musik, ”for man kan ikke spille samme steder igen og igen uden ny musik i ryggen”.

Live fra Hostess Club Weekender i Tokyo

Værd at investere i

Nu er der som bekendt andre markeder end det japanske, som Communions kan og vil gøre store indsatser i. Men adspurgt om det kan betale sig fortsat at satse på og udbygge og investere i den japanske forbindelse, er svaret et klart ”ja”.

– Live er det især interessant – og at vi har spillet Summer Sonic i år betyder ikke at vi har afskåret os fra at spiller Fuji Rocks næste år. Sådan fungerer det ikke – det har vi undersøgt. Man har ikke valgt promotor ”for life”… Og så er merchandise også vigtigt. Desuden er pladesalget i Japan stadig stort marked (78 %, red.). Men der er også store omkostninger ved det, og vores distributører tager sig selvfølgelig også betalt for det arbejde de udfører, siger Johan, mens Kasper supplerer og siger at streaming nu så småt er på vej frem efter at have haft lovgivning imod sig indtil nu for at beskytte pladeindustrien.

Jeres niche er indie – hvordan passer det ind det japanske marked?

– Der er klart et niche-marked, siger Johan: – Det meste er jo sådan noget J-Pop, som de kalder det.

– Men nicherne er bare store, og der er mange af dem, supplerer Kasper. Japan er et land, som altid har kunnet lide at dyrke nicher og orienterer sig mod Vesten, og specifikt Skandinavien.

Så selv om det er meget små ting, kan det godt blive så stort, at der bliver et marked ud af det. Og at der bliver interesse nok til, at man kan tage afsted. Og prioritere det. De kan godt lide vestlige ting med en attitude, der er anderledes end de er vant til. Musikere, som ser anderledes ud, udtrykker sig anderledes, klæder sig anderledes og som måske står lidt i modsætning til den ellers generte, mere tilbageholdende og høflige væremåde.

Og så er det afgørende, at det ikke kun er musikken. Hvis man vil over et vist stadie, skal man have andre elementer med, fortæller de to:

– I forhold til Communions kan det være mode og trendsettings møde med musik-elementerne. Det stilikoniske element. Fotoshoots til serier. At teame op med livsstilsbrands eksempelvis.

– Det er jo en form for independent-projekt, som også har en bestemt stil og æstetik samt en hvis måde at kommunikere på, siger Kasper.

– Da vi spillede der i sommer, spillede Communions også en instore-koncert i Fred Perry-butikken i Tokyo – Fred Perry-brandets største i verden – samtidig med at vi launchede nye t-shirts og andet ny merchandise i Japan. Det samarbejde bygger vi videre på nu, så de også kommer i de rigtige lokale livsstilsmagasiner m.m. op mod launch af web shop. Alt sammen noget vores partnere sætter op i dialog med os, siger Johan og fortsætter:

– Japanerne er meget åbne og vant til band/brand-samarbejder, og ser ikke på det som noget negativt. Vi skal selvfølgelig godkende samarbejderne sammen med bandet, men Fred Perry matchede meget godt i udgangspunket.

Fred Perry-butikken i Tokyo

Fanbasen

Kan I pege på ting, der er specielle for det japanske marked, og som man måske ikke lige tænker på?

– Fankulturen er anderledes – de er mere eksplicitte i omfavnelsen af bandet både online og i virkeligheden, og udviser eksempelvis stor kærlighed ved at stå i lufthavnen eller på hotellet og vente – det sker i hvert fald ikke i Europa endnu. Så det er en dedikeret fanmasse. De køber mere og hurtigere ind på artisten på et personligt plan og er mere identitets-mindede, siger Johan.

Hvad gør man for at opfylde de behov?

– Ved at få taget billeder sammen med dem – med venlighed og ydmyghed – for man kan ikke rigtigt snakke sammen på grund af sprogbarrieren.

Kasper supplerer:

– Jeg tror det er et af de sidste territorier, hvor man omfavner independent-musikken på den måde og så åbenlyst. Det minder jo om et drengeband fra 90’erne. Det oplever du kun andre steder, hvis du taler gigantiske artister på Justin Bieber-niveau. Men Communions er jo trods alt et lille band fra København, som har en mindre pladekontrakt og knap har udgivet noget. I Europa går man måske til koncert, køber en plade og en t-shirt og ikke mere. I Japan, og måske Asien generelt, virker det nærmest som en slags barnlig omfavnelse. Det har jeg aldrig oplevet andre steder – ikke med en mindre upcoming group. Vi vil gerne støtte op om det – så længe det er på det her niveau. Indtil nu er det jo harmløst og en oplevelse for bandet.

Meeting the fans

Andre tips

Derudover bruger bandet digitale platforme – hovedsageligt Instagram men også Twitter (Facebook er nærmest ikke-eksisterende i Japan). Det foregår gerne på japansk og ofte efter råd fra gruppens pladeselskab.
Andre gode tips er at lave special-udgivelser: At lave specielle Japan-editions med bonus-numre – måske live-numre. Som er pinpointed det japanske marked. Den slags er populært.

– Og så skal man ikke undre sig over at de er ret stille under koncerterne. Du ser ikke mennesker med hænderne i vejret, hoppe, danse og skrige helt vildt. Det er mere høflige klap – og efter numrene.

– Dét – bandet med boyband-stemningen – er noget man lige skal vende sig til, siger de to og råder ellers bare til høflighed. Og til at lære nogle fraser. Den slags virker altid.

Ud over Japan

Derudover skal vi i øvrigt hilse at sige, at gruppens to managers er MEGET bevidste om at Communions ikke må sidde fast i ”Big in Japan – only”-båsen. For der er endog meget store ambitioner på store dele af det europæiske marked og i USA. Ud over Japan bliver fokus nu rettet mod Europa, USA og Australien. For Johan og Kasper sidder inde med gode tal på shows – og på streaming:

– Herovre i Europa er det bare gået i et mere ”normalt” tempo, hvor Japan har været ”sky rocketing” på meget kort tid. Så det skal bygges på tålmodigt. Og så skal vi have bandet introduceret i USA, siger Kasper, inden Johan slutter:

– Og så har vi fokus på, at vi skal have god tid – det er nogle unge drenge, der også lige skal mærke efter en gang imellem. Og ikke bare turnere land og verden rundt hurtigst muligt. Ambitionerne skal altid afstemmes med bandets.

Fotograf: Haruki Matsui