Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Trentemøllers Drømmerejse

Carsten Holm

Trentemøller i Sala appolo

’Jeg elsker det’, griner Anders Trentemøller med et livsbekræftende blik. Der er stadig energi i manden, på trods af, at han er kørt fra by til by, fra land til land, siden starten af januar, og spillet koncerter med resten af bandet, stort set hver aften.

Når turnéen slutter, d. 4. marts i Helsinki, har Trentemøller spillet for 30000 mennesker, fordelt på spillesteder i 34 byer, rundt om i Europa. Den længste og ikke mindst mest succesfulde Trentemøller-turné nogensinde.

I skrivende stund er bussen kørt til Milano og jeg møder Trentemøller udenfor spillestedet ’Fabrique’, som har ligget i et industriområde, i et par år. Den gamle fabrikshal er omdannet til et cool moderne venue, holdt i mørke farver og med plads til 1400 mennesker denne aften. Og det kommer der. Ligesom der også var mange mennesker i dagene før, hvor tæt på 90% af klubberne har været udsolgte – langt de fleste på forhånd.
’Man kan godt sige, at det er lidt af en drømmerejse’, fortæller Trentemøller. ’Vi havde slet ikke forventet den store interesse, alle de mennesker og den gode stemning. Det er meget rørende!’
Han er slet ikke et ukendt navn i Europa, men derfor skal folk stadig lokkes til spillestederne, for i mange byer er konkurrencen om publikums gunst stor, og forarbejdet til denne turné, startede i efteråret 2016.

’Da vi sendte det seneste album ’Fixion’ på gaden i efteråret, spillede vi en lille række koncerter på spillesteder i de større Europæiske byer. London, Berlin, Paris, Amsterdam – og et par i New York og Los Angeles’, siger Trentemøller, og fortsætter. ’Vi fik støtte til en promotiontur fra MXD, hvor vi med vilje spillede nogle af de lidt mindre klubber. Der var stadig 4-600 mennesker, men det var ikke så stort sat op, som spillestederne på denne forårsturné. Vi ville gerne sprede ordet om pladen i efteråret og jeg synes det har haft en rigtig god indflydelse til koncerterne her i foråret. Det er som om, at de mennesker der kom til de sidste koncerter, er kommet igen og har taget deres venner med. Derfor har det været guld værd, at have været på den promotur.’

Rigtigt valg af spillested

Kunstnerisk har det været lidt af en kamp, at få publikum til at respektere Anders Trentemøller som indiemusiker, i lige så stor grad som han er producer, remixer og DJ. Med albummet, ’Fixion og den aktuelle turné, er han dog ved at sætte en tyk streg under, at han primært er musiker, sangskriver og bandleder. De sidste par turnéer med bandet, sender dog stadig nogle klare hilsner tilbage til tiderne med DJ-tjanserne. Flere af de penge, som Trentemøller tjente dengang, er blevet investeret i de efterhånden mange turnéer – crew, bandmedlemmer, transportomkostninger, etc.

Jonas Jacobsen, der har været tour- og stagemanager på de sidste mange Trentemøller-turnéer, fortæller:
’For nogle år siden, kunne vi godt tage tre DJ-gigs i Brasilien. De gigs var eksempelvis med til at finansiere en bus på en efterfølgende USA-turné med band. Det er sådan, vi fik økonomien til at hænge sammen, og det betyder også, at vi har investeret rigtig mange penge i turnéerne. Heldigvis ser det ud til, at vi får penge med hjem fra denne turné.’

Alt-mulig-manager Jonas Jacobsen på dagens kontor - 'Fabrique' i Milano

Alt-mulig-manager Jonas Jacobsen på dagens kontor – ‘Fabrique’ i Milano

Holdet bag Trentemøller, med det amerikanske bookingselskab William Morris i spidsen, har også udvalgt de rigtige spillesteder til forårsturnéen. Det er tidligere gået galt, fordi publikum er kommet til en Trentemøller koncert på en technoklub, i håb om at Trentemøller ville dukke op med en pult og plader – og er gået skuffet hjem, når de opdagede, at deres helt kom med et band.

’Da vi startede med at spille med bandet, skrev vi (live) efter Trentemøller på plakaten, for at indikere, at han spillede med band. Men vi gav koncerter på technoklubber, og vi har været ude for, at folk på de forreste rækker, vendte bandet ryggen og gav bandet en fuck-finger, fordi de ikke fik det, de var vandt til at få på de klubber. Denne gang har vi været meget opmærksomme på, ikke at booke Trentemøller-shows på udprægede technoklubber, og det har givet nogle meget federe koncerter,’ fortæller Jonas Jacobsen.

Derudover har promotion forud for koncerterne, været lagt ud til de lokale promotorer, hvilket har resulteret i nogle meget bedre interview mellem medier og Trentemøller. I stedet for, at kun store landsdækkende eller regionale medier har lavet interview med Trentemøller, er der nu lokale blogs, magasiner og radioer, som kender Trentemøllers musik og som har interesse i ham.

’Vi taler om pladen, vi taler om koncerterne, vi taler simpelthen om musik!’, nærmest jubler Trentemøller.

Selfie-time. Nederst står Trentemøller med ryggen til - resten af flokken venter på at få deres bid af kagen

Trentemøller gav interviews non-stop mellem koncerterne, men kommunikerer også direkte med sine fans… Her er det selfie-time efter koncerten i Milano. Nederst står Trentemøller med ryggen til – resten af flokken venter på at få deres bid af kagen

Et hjem på hjul

Vi er trukket ind i turbussen, hvor hyggen har spredt sig siden starten af januar måned. Forrest er der en lounge med røde sofaer og en storskærm. Et par af bussens originale sæder er der også blevet plads til, men fra midten og i resten af bussen, er der sovepladser. 12 stk., for at være præcis – lige det antal, som Trentemøller har med på turné. Som familien, samlet i et hjem på hjul, på drømmerejse igennem Europa.
Flere af folkene der er med, har Trentemøller arbejdet sammen med før, og det er helt bevidst at det netop er de mennesker, der bliver valgt ud gang på gang.
Det hele er baseret på tillid. Professionelt og socialt. Efter over en måned afsted, er der stadig kun få ting, der teknisk er gået galt og der har ikke været noget drama i bussen. Alle smiler til hinanden, fortæller jokes, byder gæster velkommen med et klap på skulderen eller kram, og sætninger som ’Hvor var det vi var i går’ og ’Nå, har vi en fridag i morgen?’ bliver afløst af snakke om kæresten, børnene og vennerne hjemme i Danmark.

Men for nu, er familien i bussen. Bygget af Leif Lunn, som også kører fra by til by, og som elsker at være med Trentemøller på turné. Han har sat en diskokugle op i loftet og lavet bussens eget interne film-streaming system, hvor passagererne kan finde over 2000 titler under overskriften ’Bus-flix’!
Der bliver høvlet serier af. Enkelte er røget på nostalgitrip med endnu en omgang af ’Matador’, andre ser narkokrig i ’Narcos’, og ellers bliver der tændt op under playstationen, mens bussen triller afsted.

Leif med sin bus. Han har selv bygget den, og sidder bag rettet når Trentemøller triller igennem Europa

Leif med sin bus. Han har selv bygget den, og sidder bag rettet når Trentemøller triller igennem Europa

’Jeg spiller faktisk ikke Playstation’, indrømmer Trentemøller. ’Jeg prøver egentlig på at lave lidt ny musik, og ellers kan jeg bare godt lide, at sidde og stene på de andre, der spiller Playstation’, griner han. Snakken faldt også på en ny dims, som han har lånt af nogle svenske producenter. Lydeffekter, hvor man kan smøre al musik ind i distortion, og som Trentemøller langt om længe har fået op at køre. De andre lydnørder fra holdet, flokkes hurtigt om dimsen, som den står dér på bordet, drejer på knapper og ønsker sig selv sådan én til næste jul.

Trentemøller zoner ud og zoomer ind

Trentemøller zoner ud og zoomer ind, inden dagens show

Trentemøllers gamle ven Thomas Bertelsen er der også. De har kendt hinanden i over 20 år, har været i bands sammen og under navnet ’Tom and his Computer’, varmer Thomas op med et mørkt elektronisk set, hver aften, ene mand – en times tid inden Trentemøllers band går på. Han er mildest talt imponeret over holdet og turnéen.
’Det er det bedste hold Trentemøller og Jonas har samlet. Det hele kører bare, der er styr på alt og det er ren luksus. Jeg er meget heldig, at jeg kan varme op til Trentemøller hver aften, på denne turné’, siger han med et stort smil.
Bassist Jakob Falgren tilføjer ’Der er ikke nogen forskel på crew og band, udover arbejdsopgaverne. Crewet sætter op, slæber og knokler i det hele taget – og så går vi ind og spiller. Men hverken band eller crew holder sig for sig selv. Vi er alle sammen og tager også rundt omkring på opdagelser i byerne, når der er tid til det.’

Købte billet 5 måneder før koncerten

Tid til koncerten! Trentemøller klapper i sine hænder og siger ’Nå! Skal vi gøre det?’, i lokalet lige bag scenen, hvor der er par timer tidligere blev serveret aftensmad. Resten af bandet samler sig midt på gulvet. Guitarist Jeppe Brix, bassist Jakob Falgren, trommeslager Jakob Høyer, sanger og guitarist Marie Fisker og Trentemøller selv, stiller sig med armene om hinanden, og læner sig skulder mod skulder ind over et fiktivt centrum på gulvet. Aftenens kampråb er ’Milano’ – først som en sagte messen. Så kraftigere og det ender med et højt fælles skrig, inden armene flyver i vejret og der kommer en klarmelding fra scenen.

Marie Fisker, Trentemøller, Jeppe Brix, Jakob Høyer, Jakob Falgren i råt kampråb

Marie Fisker, Trentemøller, Jeppe Brix, Jakob Høyer, Jakob Falgren i råt kampråb

1400 forventningsfulde mennesker står på den anden side af væggen – alle har deres ansigter rettet mod den øde scene, men de er klar med et bifald, i samme sekund de ser Trentemøller træde op bag sine keyboards og pult.

Jeg taler med nogle i publikum: Nadia har taget sin storebror Alessandro med. Nadia kender nærmest alt med Trentemøller, både remix og pladerne. Hendes favorit er ’Last Resort’, men hun synes også at ’Fixion’ begynder at blive et godt album.
’Jeg købte billet til koncerten, da den blev annonceret i september. Jeg ville bare opleve Trentemøller, og det er første gang i aften. Jeg glæder mig meget’, fniser hun lidt genert.
Brormand Alessandro kender også til Trentemøller, selvom han ikke er ligeså betaget af ham, som søsteren. ’Jeg kan bedst lide Trentemøller med band. Det er meget mere mig, end når han Dj’er. Jeg er også selv trommeslager, så jeg kan bedst lide når musikken bliver spillet live’, fortæller han.
Alle på ’Fabrique’, oplever et veloplagt band, som starter stille med de mest rolige sange i Trentemøllers repertoire. Siden tager det til i tempo og intensitet, og efter en lille sektion med rene instrumentale numre, bliver der efter ca. 90 minutter sluttet af med publikumsfavoritter, som hitter til hver en koncert – hvad enten det har været en lørdag, mandag – eller som her – en onsdag aften.

Trentemania ved merchandise boden

Koncerten er god. Bandet spiller godt, numrene hænger sammen som har de altid været klistret så godt sammen, sættet er bygget fedt op. Publikum er på – mange danser, andre lytter og vrikker lidt let med hofterne. Måske ikke den mest sindsoprivende stemning på turnéen, selvom det langt fra er kedeligt.
Bandet synes, at publikum måske er lidt tunge i aften, måske har det noget at gøre med, at det er en onsdag, eller måske at publikum i Milano ikke nødvendigvis er ligeså løsslupne som længere sydpå. Men det er en god aften, det hersker der ingen tvivl om.

Ude ved merchandiseboden, får Matt Frawley travlt efter koncerter. En kødrand af fans skal have t-shirts, plakater og CD’ere.
’Jeg forstår ikke hvorfor, men i Tyskland solgte vi virkelig mange CD’ere!’ siger Matt, mens han slår lidt opgivende ud med armene. Han er blevet hyret med på turnéen, fordi han stort set ikke bestiller andet end at sælge merchandise for bands. Han er professionel og han er god til det. For selvom mange fans, nærmest pr automatisk, gerne vil købe merch under eller efter en koncert, skal man have en sælger, der er udadvendt, opsøgende, hurtig og har styr på sit hustle, hvis man skal have penge i kassen. I Milano bliver der både solgt vinyl og CD’ere.
’Det tager mig måske en times tid, at sætte boden op’, fortæller Matt. ’T-shirtsne skal hænge, så alle kan se dem, pladerne lægger jeg på bordet, plakaterne er her til højre, etc.’. Han gør det ordentligt, alt sat op i sirlig orden.

Mange har samlet sig foran gorillahegnet, der danner rammerne for Matt’s bod, og flere kommer til, da Trentemøller dukker op, sammen med Marie Fisker og Thomas Bertelsen.
’Det at gå herned i merch-boden, er en del af arbejdet, som jeg godt kunne have gjort noget mere på denne turné’, smiler Trentemøller, inden han skal signere vinyler, t-shirts og de bare arme. Fansne rækker deres hænder i vejret, kalder på ham og bruger deres telefoners hukommelse op, med billeder af aftenens hovedperson.
Han er ydmyg over situationen og vel også lidt stolt af, at folk vil ham så meget. Derudover er han også godt klar over, at når han kommer ud i boden, bliver der solgt lidt mere. Jonas er fulgt med, det gør han hver gang Trentemøller går i boden. Dels for beskyttelse, men også med en øl og for at suge lidt af den intense stemning, som pludselig opstår, når Trentemøller går igennem lokalet og står bag disken i boden.

Trentemøller prøver at overskue skaren ved merchboden

Trentemøller prøver at overskue skaren ved merchboden

Næste stop: Madrid

Marie Fisker får komplimenter for sin stemme. Thomas for sit opvarmnings-set, Matt står med et stadig voksende bundt sedler i sin højre hånd og langer merch over gorilla-hegnet. 10 minutter efter, går turen tilbage til backstage og ud i bussen, hvor der bliver evalueret lidt på aftenens show, henover kopper med drinks, øl og masser af latter.
’Jeg havde halvdelen af Milano’s modeuge, stående lige foran mig’, siger Jakob Falgren og henviser til den del af publikum, der var tættest på hans side af scenen.
Der bliver kommenteret på, hvor god lyden var midt i salen og en naturlig positivitet over, at der var 1400 mennesker, en onsdag aften i Milano.

På slaget 01, triller bussen ud på gaden i Milano. Der en tidsplan, der skal overholdes – nøje planlagt og tilrettelagt af Jonas. Ingen er boss, for alle ved hvad der skal ske. Næste stop er Madrid, der er næsten 30 timers kørsel, hvilket betyder en hel dag i bussen og ikke noget gig. Den 24. og 25. februar, triller bussen mod Danmark, for at sætte Trentemøller af ved Loppen og Store Vega – de to eneste stop i DK på denne turné. D. 10. marts gentager de hele seancen igen i USA, men det er en helt anden historie.

Madrid

Madrid

Utrecht

Warsawa

Warsawa

Bruxelles

Bruxelles

Ljubljana

Ljubljana

Köln

London

London

Genéve

Genéve