Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram
admin

MXD har i 2008 støttet følgende bands til turné/koncert/showcase:

Alphabeat: Turné – Europa  
Efterklang: Turné – Europa, USA,Canada 
Grand Avenue: 
Turné – Europa, USA 
The Fashion:
 Turné – USA, England
The Blue Van: Turné – USA, Europa,Japan
Grand Avenue: Turné – Europa
Veto: Turné – Europa
Powersolo: Turné – USA
The Fashion:
 Turné – USA
The Savage Rose: Turné – Norge
Spleen United: Turné – Europa, USA,Japan
Sterling: Koncerter – Tyskland
The Wong Boys: Koncerter – Tyskland
Duné: Koncert – Frankrig
Oh No Ono: Turné – Tyskland, Finland, Sverige
WhoMadeWho: Koncert – Italien
WhoMadeWho: Koncert – Holland
Under Byen: Turné – Europa
18th Dye: Turné – USA, Canada
Raunchy: Turné – Kina
BaSix: Turné – USA
Small: Koncerter – Tyskland
As In RebekkaMaria: Koncerter – Tyskland
Nephew: Koncerter – Tyskland

Danish Dance Music Export – europæiske fremstød

– – – –
Anden støtte:
RasmusStolberg (Efterklang):
 – promotionarbejde i forbindelse med Eurosonic, Groningen , Holland.

– – –

MXD har i 2008 arrangeret/støttet op om følgende danske musikeksport-fremstød:

10.-11. januar – Eurosonic Festival, Groningen, Holland
MXD var sammen med ROSA med til at indstille bands til den store internationale livefestival, Eurosonic i hollandske Groningen – hvilket bl.a. betød at Alphabeat og WhoMadeWho blev optaget af det det europæiske radiosamarbejde EBU med mulighed for eksponering på europæiske radiostationer.
<Læs mere her>

5.-7. juni – SPOT Festival, Århus, Danmark
MXD inviterede en række internationale gæster til festivalen og servicerede i samarbejde med ROSA de i alt omkring 200 internationale gæster, der besøgte årets SPOT Festival. Dels via indledende BarBQ inden SPOTs åbningsaften, dels via en ”business lunch” hvor den internationale musikverden mødte den danske ditto, og så var der også ”Speed Meeting Session” i Musikhuset Aarhus, hvor 20 udenlandske gæster gennem tre timer mødtes face-to-face med 20 danske repræsentanter for den danske musikbranche. MXD havde desuden en stand på festival-området, lige som tre medarbejdere konstant var klar til at løse opgaver for de tilrejsende gæster.
Resultatet af indsatsen kunne i løbet af efteråret 2008 opleves på diverse SPOT On Denmark-showcases i udlandet arrangeret i fællesskab med ROSA (se nedenfor).

3.-6. juli – Roskilde Festival, Danmark.
MXD havde igen info-stand på Roskilde Festivalen – dette år i samarbejde med Spillesteder dk, Nordisk Arrangørforum samt ROSA – Dansk Rock Samråd.

8.-11. oktober – ”SPOT On Denmark” – Popkomm, Berlin, Tyskland
Dansk aften 9. oktober på spillestedet Postbahnhof, Ostbahnhof: 850 tilskuere og branchepersoner var inde – rigeligt til at gøre ”SPOT On Denmark”-aftenen til den største nationale manifestation og succes under Popkomm 2008! Veto, WhoMadeWho, Spleen United, The Blue Van, Carpark North, Beta Satan samt Mike Sheridan var på plakaten ved den danske aften, men MXD støttede desuden op om øvrige danske Popkomm-indslag – dels Pony Recs tredages “Copenhagen Calling III”-arrangement med Vincent Van Go, Lily Electric,  Alcoholic Faith Mission, Halph, Livaventura, Harpcore, Lis Er Stille og Valravn, dels Smalls og As In RebekkaMarias deltagelse på Live Nations danske aften samt Nephews koncert på festivalen.
<Læs mere her>

25. oktober – ”SPOT On Denmark” v. Nordic Blizzard Festival, Utrecht, Holland
Men Among Animals, Slaraffenland, Dúné og Efterklang DJ’s samt færøske ORKA medvirkede ved den første Nordic Blizzard Festival på Hollands 3. største spillested, Tivoli. En jury bestående af repræsentanter  fra arrangørerne The Alternative og spillestedet Tivoli havde i samarbejde med musikjournalister fra Volkskrant, Nieuwe Revu og Metro valgt hovedparten af navnene på årets SPOT Festival. Cirka 100 hollandske branchefolk – fra medier til musikbranche – var til stede – ud over publikum.
<Læs mere her>

14. november – ”SPOT On Denmark”, AB, Bruxelles, Belgien
Den anerkendte Bruxelles-klub AB – eller “Ancienne Belgique” – lagde for andet år i træk lokaler til en ”SPOT On Denmark”-showcase, hvor en jury bestående af spillestedsfolk, musikjournalister m.v. fra Belgien havde valgt programmet efter besøg på årets SPOT Festival. Slaraffenland, Tone, Said The Shark og One-Eyed Mule var de foretrukne. Igen en dansk aften med stuvende fuldt hus – 260 var ionden for – og god stemning. Bodebrixen og As In RemekkaMaria spillede desuden til afterpartiet på Café Central.
<Læs mere her>

29. november – ”SPOT On Denmark” v. SonicVisions, Rockhal, Luxemburg.
”SPOT On Denmark”-fremstød ved helt ny Luxemburg-festival. 27 bands fra Europa og USA medvirkede ved Sonic Visions, hvor der var stort dansk fingeraftryk på sidstedagen med Veto, Dúné, Murder, Electrojuice og No And The Maybes. Igen havde en lokal jury (musikjournalister og bookere) udvalgt “SPOT On Denmark”-grupperne efter deltagelse på SPOT Festival 2008. Omkring 70 branche-gæster deltog – ud over publikum.
<Læs mere her>