Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram
admin

MXD har i 2009 støttet følgende kunstnere:

Ida Corr & Camille Jones: Turné – Australien
Lily Electric: Turné, promotion (presse, radio) – Tyskland
Said the Shark: Turné – Tyskland, Frankrig, UK, Belgien, Luxembourg
Efterklang: 
Turné – USA
Our Broken Garden: Turné – Holland, UK, Norge, Frankrig
Murder: Turné – USA inkl. South By SouthWest, Austin, Texas
The Breakers: Turné – USA inkl. South By SouthWest, Austin, Texas
Tone: Turné – Tyskland
Powersolo: Turné – USA inkl. South By SouthWest, Austin, Texas
18th Dye: Turné – USA inkl. South By SouthWest, Austin, Texas
Snake & Jets Amazing Bullit Band: Turné – USA inkl. South By SouthWest, Austin, Texas
Slaraffenland: Turné – USA
Oh Land: Turné – USA inkl. South By SouthWest, Austin, Texas
Said the Shark: Showcase – Canadian Music Week
Turboweekend: Turné – Sverige, Norge
Beta Satan: Showcase – by:Larm, Norge
Vincent Van Go Go: Turné – Europa
3eme Sexe: Showcase – EU Music Days, Stockholm, Sverige
The Blue Van: Turne i USA, Tyskland/Europa og Japan – samt div. promotion-aktiviteter i USA
Green Pitch: Turné – samt promotion (radio, presse) – Tyskland
Alcoholic Faith Mission: Turné – samt promotion (radio, presse) – Tyskland
Livaventura: Turné – samt promotion (radio, presse) – Tyskland
A Kid Hereafter: Koncerter – USA, Canada
Karsten Pflum: Koncerter – Kina
The 20 Belows: Turné – USA
The River Phoenix: Turné – England
Orka: Turné – Tyskland, Belgien, Frankrig, Schweiz og Skotland
Cleeman: Turné – USA
CALLmeKAT: Turné – USA og Europa
Chimes & Bells: Koncerter – England
Snöleoparden: Koncerter – Holland og Tyskland
The Broken Beats: Turné – UK, Tyskland, Østrig
The Asteroids Galaxy Tour: Montreux Jazz Festival
Snöleoparden: Turné – Pakistan,Indien
Rumpistol: Koncerter – Kina
Snöleoparden: Koncerter – Kina
The Late Parade: Turné – Japan, Kina
When Saints Go Machine: Koncert – England
As In RebekkaMaria: Montreux Jazz Festival
Cody: Turné – Tyskland
The Blue Van: USA, Tyskland, Japan
One Eyed Mule: Benelux
Aura: GAS-landene (Tyskland, Østrig, Schweiz)
Fagget Faireys: Berlin/Tyskland
Maria Timm: Benelux
The William Blakes: Canada
Bodebrixen: England
Slaraffenklang: Skandinavien

MXD har i 2009 arrangeret/støttet op om følgende danske musikeksport-fremstød:

15.-16. januar – Eurosonic Festival, Groningen, Holland
MXD var sammen med ROSA og Danmarks Radio med til at indstille bands til vinterens vigtigste  livefestival, Eurosonic i Groningen (Holland). Det gav både Lulu Rouge og Tone mulighed for at blive optaget af det Europæiske Radiosamarbejde, EBU og dermed blive eksponeret for et massivt publikum.
<Læs mere her>

19. januar – MIDEM, Cannes, Frankrig
MXD har gennem de sidste fire år støttet Danish Dance Music Exports (DDME) forskellige initiativer og ved MIDEM messen i Cannes støttede MXD DDME’s aften på Club Loft med fokus på dance og elektronisk musik (hovedfinansieringen til arrangementet kom fra Danmarks Eksportråd).  Ida Corr og Camille Jones kunne opleves i live-optrædener og der var dj-sæt med henholdsvis Kenneth Bager, Rune RK, The Montanas og Mike Sheridan. Der var plads til 200 gæster i den intime klub – som var pakket til randen.
<Læs mere her>

27. januar – SPOT On Denmark #2 –  la Maroquienerie, Paris, Frankrig
I samarbejde med ROSA og den franske samarbejdspartner Bellevue Management afviklede MXD endnu en koncert i Paris – denne gang på klubben la Maroquienerie. Igen var det den franske branche/de franske medier, der havde udpeget de danske deltagere, The Blue Van, Vincent Van Go Go, Are We Brothers? og No And The Maybes i forbindelse SPOT Festivalen. 400 tilskuere var inde – af dem op mod 300 fra branche og medier.  Are We Brothers? fik fransk pladekontrakt ud af anstrengelserne.
<Læs mere her>

18.-22. marts – South By SouthWest, Austin, Texas, USA
MXD bakkede op om ”Danish Dynamite – SXSW Dayparty” fredag 20. marts på Vogstberger House  – arrangeret af Slaraffenlands Christian Taagehøj, som fik hovedparten af de danske medvirkende danske bands ved festivalens officielle program til at stille op, The River Phoenix,  Snake and Jet’s Amazing Bullit Band, Choir of Young Believers, 18th Dye,  Oh Land,  Efterklang, Tina Dickow, Slaraffenland, Powersolo, Murder og  The Wong Boys.  MXD bakkede desuden op omkring flere af de medvirkende bands USA-turneer ved samme lejlighed – blandt andet Efterklang, hvis job på SXSW resulterede i en kontrakt med 4AD, samt Oh Lands ditto som resulterede i en kontrakt med Epic Records.
<Læs mere her>

21.-23.. maj – SPOT Festival, Århus, Danmark
MXD skruede yderligere op for engagementet ved dette års SPOT Festival. Dels ved international promotion, dels ved – i lighed med tidligere år – at invitere en række internationale gæster til festivalen i samarbejde og servicere de i alt 250 internationale gæster, der besøgte SPOT – begge dele i samarbejde med ROSA. De internationale gæster inviteres dels til en indledende BarBQ inden SPOTs åbningsaften, og dels til et lukket netværks- og præsentations-arrangement på ArcHauz, hvor 170 indbudte internationale og danske medie- og branchefolk fik lejlighed til at møde hinanden og starte ny networking – under kyndig ledelse af sprechstallmeister Mikael Højris (DMF) Desuden var MXD igen medafvikler af den såkaldte ”Speed Meeting Session” i Musikhuset Aarhus, hvor 20 udenlandske gæster gennem tre timer mødtes face-to-face med 20 danske repræsentanter for den danske musikbranche. MXD havde desuden en stand på festival-området.
<Yderligere info www.spotfestival.dk>

20. juni – ::The Danish Entourage::  – SONAR, Barcelona, Spanien
For at skabe en fælles front, både i ind- og udland omkring danske elektronisk musik, og for at styrke danske dj’s, producere og pladeselskaber inden for house- og technoscenen internationalt samlede MXD – Music Export Denmark  nogle af scenens største navne og præsenterede dem samlet under navnet ”The Danish Entourage”. Fremstødet skete i to kapitler – dels ved den verdenskendte SONAR Festival i spanske Barcelona Spanien, hvor Trentemøller, Barfod & Fredski, Ink & needle, Martin Decara, Patrick Bateman og Blagger optrådte på tagterrassen af B Hotel, og i august ved c/o Pop i Köln (se nedenfor). En jury af europæiske branchefolk udvalgte de danske navne, som hurtigt fik pakket dansegulvet i den catalanske hovedstad.
<Læs mere her>

3.-6. juli – Roskilde Festival, Danmark.
MXD havde igen info-stand på Roskilde Festivalen – dette år i samarbejde med Spillesteder dk, Nordisk Arrangørforum, KODA samt ROSA – Dansk Rock Samråd. Standen havde bl.a. til opgave at komme med/diskutere nye forslag til det nye samarbejdsinitiativ Musikzonen.
<Læs mere her>

17. juli – SPOT ON Denmark, Montreux Jazz Festival, Schweiz
MXD’s og ROSAs samarbejdsplatform SPOT On Denmark gik for første gang i samarbejde med Montreux Jazz Festival omkring danske deltagelse på den verdensberømte schweiziske festival. Montreux-folkene havde set danske navne både ved Eurosonic Festivalen i januar og ved SPOT Festivalen i maj og præsenterede As In RebekkaMaria og The Asteroids Galaxy Tour. Desuden arrangerede SPOT On Denmark og Festivalens fælles pressemøde med henblik på fremtidigt samarbejde, hvor en schweizisk branche/medie-delegation for fremtiden skal sendes til SPOT Festivalen for at plukke navne til sommerfestivalen i Montreux.
<Læs mere her>

13. august. The Danish Entourage, C/O POP, Köln, Tyskland
Mathias Mesteno, Whomadewho (live), Trentemøller, Barfod & Fredski, Kasper Bjørke, Patrick Bateman, DJ LAB, Mikkel Metal (live) og Kenneth Christiansen var udvalgt af internationale/danske branchefolk til denne anden del af MXD’s fremstød på det elektroniske område,  ::The Danish Entourage:: (se ovenfor vedr. SONAR i Barcelona). C/O POP regnes for at være en hovedbegivenhed inden for den elektroniske musiks verden, og Opernterasse var propfyldt allerede da aftenens andet danske navn gik til laptop’en.
<Læs mere her>

27. november – SPOT on Denmark, AB, Bruxelles, Belgien
MXD og ROSAs samarbejdsplatform SPOT on Denmark blev 27. november afviklet på spillestedet AB i Bruxelles i Belgien. Denne gang var musikken blevet udvalgt af repræsentanter fra den belgiske musik- og mediebranche. Valget faldt på Lucy Love, Fagget Fairys, I Got You On Tape og Prins Nitram. Kapaciteten på AB er 250 mennesker, og der var udsolgt.
<Læs mere her>