Baest Case Scenario

Af Henrik Friis

Efter deres optræden på to af MXD’s projekter, “When Copenhell Freezes Over” og “Denmark Blooms At Eurosonic” tog den danske dødsmetal-gruppe, Baest, flere kæmpe karriere-spring i 2018 –  her er en beretning fra kulissen om, hvordan det hele er bygget op og hænger sammen, hvor MXD, Copenhell og Promus har spillet en central rolle…

Det er ikke en gang tre år siden Baest havde deres allerførste øver: Dengang havde de to guitarister Lasse Revsbech og Svend Karlsson øjet hinanden ud på Escobar i Aarhus fordi deres t-shirts fortalte, at de havde samme metalliske smagsløg. Deres respektive venner fra efterskole og gymnasium Mattias ”Muddi” Melchiorsen (bas) og Sebastian Abildsten (trommer) kom til. Og da de skulle finde en der kunne ”råve”, var det igen på den metalglade Escobar, at de fandt Simon Olsen.

Ingen af dem havde erfaring fra større musik-sammenhænge dengang i oktober 2015 – kun en fælles brændende kærlighed for god dødsmetal. Så det er altså en karriere, der møjsommeligt er bygget op h-e-l-t fra scratch, og som her i 2018 har fået flere beviser på sin kvalitet: med en stærk international pladekontrakt og bookingaftale. Rosende danske og udenlandske anmeldelser af debut-albummet udsendt i sidste måned – og efterfølgende flotte salgstal. De første store internationale festivaljobs og supportture er under vingerne – med aftale om mere i starten af 2019. Og dertil skal så lægges en bred interesse for gruppen, der rækker et godt stykke ud over metalland.

Stædig DIY og god vejledning

Det er en blanding af DIY og god vejledning, der har bragt Baest så langt. Den fornemmelse kommer hurtigt, når man taler med gruppens manager, Jens Uhre Karlsson. Han er bror til guitaristen Svend, og vi taler med ham på booking- og managementbureauet Skandinavians kontor i Aarhus, hvor Jens arbejder og hvor Baest er i stald, når det gælder jobs i Danmark.
Jens havde bl.a. arbejdet på festivaler som Northside og havde været med omkring de akustiske Mellow Sessions i Aarhus, men uden at have haft fingrene nede i musikken på dén måde. Men han blev bedt om at lave en Facebook-side for gruppen, og så greb det efterhånden om sig…

– Jeg forstod ikke mekanismerne dengang. Men det var rimeligt spændende at arbejde med, og man finder rimeligt hurtigt ud af, at der skal ske noget på den platform. Så jeg blev lynhurtigt koordinator, satte indspilninger og videoer op, tog billeder og alle de ting. Og fordi der ikke skete så meget live, overtog jeg også hurtigt rollen som booker, husker Jens, der derefter smed 200 mails ud til alle nordiske spillesteder med en besked om at ”vi er et band, der gerne vil ud at spille”…

– Vi vidste jo ikke bedre. Men der kom en masse søde afslag tilbage, og 11-12 jobs fik vi da ud af det. På den måde er metalbranchen også en sjov størrelse, for der er rigtigt mange arrangementer og éndagsfestivaler, der giver en god mulighed for at komme ind – især hvis man ikke tænker så meget på hyren… Og man finder også ud af, at der ikke er så mange, der selv tager teten….

Baest debuterede 9. april 2016 ved Royal Metal Fest i Aarhus, og ellers byggede bandet og Jens møjsommeligt skelettet til en karriere op. Dels på scenen med ca. 40 koncerter i løbet af det første år, der skabte ryet som ”bandet, der leverer – hvér gang” – dels i studiet hvor bandet selv udgav ”Demo” med tre numre samme forår efterfulgt af ep’en ”Marie Magdalene” i oktober ’16.

Opgravning af geder…

DIY-indstillingen var også fremgangsmåden med foto og videoer: Jens’ og Svends storesøster kendte nogen folk på en kollektiv-gård på ved Rønde nord for Aarhus, som havde slagtet geder. Bukkehorn og metal har jo altid haft en særlig forbindelse, men hvad Baest ikke vidste, var at kollektivet havde nået at gravet hovederne ned. Så gruppen måtte til at grave dem op igen mens Jens filmede, og det blev indholdet til en masse sort/hvid-dystre bandfotos med jordede gedekranier og mider – og til videoen ”Bones”.

Tilbage til scenerne: Trods rigtigt vellykkede koncerter i sommeren 2017 på Copenhell og på Roskilde – sidstnævnte viste, at gruppen også kunne få tilskuerne til at koge uden for rene metal-kredse – var der stadig intet label, der bed på. Men nogle afgørende udviklinger var så småt på vej. Det skete sidste efterår.

Jesper Mardahl fik via Promus’ mentor-ordning koblet Jens op med den tidligere Volbeat-manager og nuværende Copenhell-markedsfører Toke Holt: Dét var et perfekt match:

– Med Toke fik vi sat struktur på bandet, og hvad det egentlig vil sige at have en manager. Toke er jo mega-erfaren, han er selv et metal-hoved og kunne fortælle hvordan, det hele hænger sammen. Indtil da var jeg jo lige så grøn som bandet selv. Han hjalp os til kontakt med diverse netværksfolk – bl.a. MXD og med Jeppe Nissen fra Live Nation og Copenhell, som hjalp os med at få sat nogle ting i stand.

På det tidspunkt var de fem dog ved at være utålmodige. Fra start havde Baest haft en klar målsætning om at give bandet en frist. Også fordi gruppen øvede på det de kalder ”dødsgangen” hos den lokale øvelokaleforening, hvor bands opstår – og dør, fordi de ikke kommer videre. Baest ville ikke bare give to-tre koncerter om året og så lade resten være hobby:

”Det er musik vi elsker, og vi giver det en skalle. Men hvis der ikke sker noget markant inden for tre år, lægger vi det ned”. Og i oktober 2017 havde gruppen færdiggjort sit debut-album – så internt i gruppen var de enige om at udgive det selv, hvis ingen bed på. Allersenest 1. april 2018.

”Slap lige af…”

– Men så kom Toke ind i billedet og sagde: ”Slap lige af” – og det er nok det bedste råd han har givet os – af rigtigt mange, griner Jens: ”Slå koldt vand i blodet. Man har én debut-plade. Så man har ét skud i bøssen, og så er det jo nok en idé, at få så meget ud af det som muligt”. Det kunne vi jo godt forstå – især når det var ham, der sagde det, siger Jens.

Så i stedet gav Toke Holt gruppen lektier for. Bl.a.: ”Hvad er det for selskaber, der arbejder med de bands I godt kan li’ ” – og så gik gruppen i gang med at lytte og fik stille og roligt opbygget et kartotek, og sendte så demoer med det næsten færdige album ud til alle dem, de mente kunne være interesseret. Næsten udelukkende internationale selskaber. For som Jens forklarer:

– Med metal er det primært live, vi tjener penge, som gør at biksen kan løbe rundt. Og derfor er det godt at være på et label med andre bands, man gerne vil på tur med. I det regnestykke er det nødvendigt at komme ud over grænserne. Den store drøm er jo at komme ud mange måneder om året: At komme ud i en nightliner med andre bands, f.eks. at køre gennem ørkenen ovre i staterne, og så bare spille 30-40 dage af gangen – og så afsted igen. Det er det niveau, man skal på, for at kunne leve af det. Dét er drømmen. Men det kræver også, at man har hul igennem til udlandet, siger Jens.

Svarene fra selskaberne var dog alle af typen ”Vi har registreret din henvendelse…”

– Du føler simpelthen, du render hovedet mod en mur og frustrationerne vokser…

Skelsættende fire dage

Endelig kom breaket: Først metalbranche-fremstødet When Copenhell Freezes Over på Lille Vega 13. januar i år, hvor MXD havde fløjet 21 internationale metalselskaber ind til networking og koncerter med 6 danske metalbands – og fire dage senere Eurosonic i hollandske Groningen, hvor Baest deltog i MXD’s store danske musikeksport-sats ved den vigtige europæiske branchefestival.

– Der var fem bands, der spillede den aften på Lille Vega, og Jeppe Nissen er rigtig glad for os og havde ikke bekymringer om at gå og sige til de branchefolkene, at de skulle komme og se os spille. Og inden koncerten gik jeg også rundt sammen med Toke på netværksdelen af Copenhell og snakkede og networkede. Alligevel var det sådan lidt kold-kanvas-agtigt. Der var ikke rigtigt nogen, der kendte os – ikke nogen der bed på, syntes jeg.

Men så spillede Baest. Og i følge Jens Uhre Karlsson greb Jeppe Nielsen fat i Jens Prueter, der er head of A&R hos det store tyske metalselskab Century Media, som MXD havde fløjet ind, og trak ham med til koncerten: ”Dem her skal du lige se…”. Og Prueter var fuldstændig ”blown away”, havde ikke set noget lignende osv.

– Samtidig havde Thomas Lassen fra Skandinavian fået fat i to gutter. Den ene Luc Favie som har Doomstar Bookings og Jeps Salfischberger fra promotionselskabet Mojo, fortæller Jens ivrigt.

Skal vi ikke bare sidde og tale alle sammen..?

– Så mens jeg sidder og taler med Jens Prueter, kommer Thomas og siger, at jeg SKAL tale med Luc og Jeps – hurtigt. Og så foreslår jeg, om vi ikke bare skal sidde og tale sammen alle sammen? Og så sidder vi der – i et sidelokale på Vega – mig og Thomas, sammen med det der kunne blive en europæisk booker, en fra Mojo med det store promotion-netværk og så Century Media, der bare er et kæmpe internationalt selskab. Alle områder dækket ind – hele pakken. En time før, var der ingen der var interesseret.
Det vár lidt surrealistisk for Jens. Thomas fortalte ham da også, at det ikke var normalt sådan at samle alle i et møde. Men endnu mere surrealistisk var det, da Jens få øjeblikke efter talte med Thorsten Harm fra et andet kæmpestort metallabel, Napalm Records.

– Han ville gerne køre booking, label og publishing. Hele pakken. Og igen: Vi gik lige fra, at ingen gad have os, til at have to fulde pakker på hånden. I hvert fald i udgangspunktet…

Fire dage efter, på Denmark Blooms At Eurosonic, ville Jens have mere kød på interessen fra Mojo og Doomstar. Og det fik han. Luc fra Doomstar var faktisk gået ud med, at han havde lavet aftale med Baest – det var rygtedes, og det gav Jens problemer i forhold til Napalm Records, for de ville jo have bookingen med, hvis det skulle være dem.

Liiidt for action packed…

– Så jeg måtte forsikre Napalm om, at der ikke var en aftale endnu. Vi havde bare ”talt” sammen. Men jeg vil godt indrømme, at jeg synes det var liiidt for action packed, at Luc var gået ud med det.
Under Eurosonic fik Jens forhandlet sig så tæt som han kunne komme på en aftale med både Doomstar og Mojo, mens mødet med Napalm endte ud i et meget flot tilbud. Og selve koncerten gik også strålende. Igen formåede Baest at indfange et publikum med deres overbevisende intensitet, stålhårde, knusende akkorder, synkrone nakkevrid, hvirvlende manker m.v. – vel og mærke et meget blandet publikum, selv om en stor del af dem var hele Mojo-staben, der var så sikre på at ville lave aftale, at de bare benyttede koncerten til en fest. Mojo vár allerede blevet overbevist på Lille Vega.

Og kontrakt eller ej – Luc Favie fra Doomstar viste fra start sin effektivitet og fik to sommerfestival-aftaler på hånden – med Tuska Open Air i Finland (juni) og store Summerbreeze i Tyskland (august) på grund af Eurosonic.

10 solgte billetter – og pakket klub

Med den succes – og lidt MXD-støtte – i ryggen tog Baest tværs over Europa fra Holland til Tjekkiet for at prøve om sammenholdet kunne klare en mindre headliner-tur med så mange kilometer på landevejen og så mange dage i streg. Det kunne det. Gruppen spillede 7-8 koncerter, og der var 10 betalende gæster det ene sted, men alligevel var klubben PAKKET! Det var sådan en tur, husker Jens.
Og så tog gruppen ellers hjem – og ventede på Century Media. Men med dagene og ugerne kom den dér utålmodighed frem. Havde det hele bare været ”varm luft”? ”Hvorfor skriver de ikke?”.

– Vi var også glade for Napalms tilbud, men alligevel en smule tilbageholdende, for Napalm dækker både booking, promotion og pladeselskab. Vi ville egentlig gerne have det sådan, at hvis et af områderne ikke fungerede, så ville vi gerne kunne skifte ud. Vi tror på, at det skaber en anden dynamik. Og så skal det også med, at Century Media – der er worldwide og hører under Sony – også har et USA-kontor. Og vi vil meget gerne ind på det amerikanske marked. Jo, selvfølgelig er det er alles drøm – men vi har også streamingtal derovre fra, der viser at der faktisk er en pæn interesse allerede.

En måned senere – i februar – vendte Jens Prueter fra Century media så endelig tilbage. Og alle gruppens bange anelser blev gjort til skamme. Også om at selskabet måske ikke ville været tilfredse med bare at udgive Baest allerede indspillede album, men i stedet at stille ændringsforslag og foreslå nye sange. Jens Prueter spurgte i stedet ind til Baests videre planer, og hvor de vil hen med deres karriere: – Og det sidder jeg så og fortæller ham! Ham, der er A&R boss for et 30-år gammelt selskab og med alle de store navne!, griner Jens.

God kontrakt

Indholdet i kontrakten kom ret hurtigt på plads – på anbefaling af Promus’ Jesper Mardahl var Kaare Wanscher inde over aftale-teksten, så alle de gode intentioner fra den indledende Head of agreement blev overført til selve kontrakten. Wanscher er nemlig ikke bare trommeslager i Michael Learns To Rock, men også advokat. Og Toke Holt kiggede også med over skulderen for at få tilføjet et par ekstra finesser i slutspurten.

Typisk for Baest ville de dog være sikre på, at de gjorde det rigtige. Så i starten af marts pakkede Jens og gruppen en bil og kørte ned til Century Media i Dortmund. For at møde dem, se dem i øjnene og fornemme om det nu også var nogle mennesker, der levede op til alt det de sagde, der ville ske…

Men der var kun god stemning og ingen probs. Heller ikke med aftalen. Det er en kontrakt med god support, når Baest er på tur. Med hele pakken når det gælder promotion, videoer og billeder omkring udgivelser – gruppen skal altså ikke selv ud og grave gedehoveder op igen! Og de skal heller ikke afskrive sig rettighederne til sangene i en evighed, som andre selskaber forlanger. Ligesom Baest også kan komme ud af med skindet på næsen, hvis det skulle gå skævt. 9. marts skrev gruppen under – og lavede straks efter booking-aftale med Luc og Doomstar for hele Europa (minus Danmark, som Skandinavian har), mens de sagde pænt nej til Napalm Records.

17. august – dagen efter at have spillet store tyske Summer Breeze – udsendte Century Media Records så ”Danse Macabre”: 33 minutters dødsmetal genfødt a la Baest. Til stjernekasteri og fælles hyldest-growl fra både danske, tyske, græske og spanske metal-anmeldere. Selv fremhæver gruppen bl.a:

Metal Utopia:

”Danse Macabre is my top release of this month, and will most definitely have a comfortable spot in my top 10 for the remainder of the year.”

Count Your Bruises Magazine:

”Eindeutig die Newcomer des Jahres – Baest legen eine unglaubliche Brutalität an den Tag”.

Metal Archives:

“it’s the best debut album I’ve heard in years. I’d go as far as saying that this is the best death metal album I’ve heard in years”

No Clean Singing:

“There’s not a single misstep or slip-up to be found on any of these tracks”.

Specielt er gruppen glad for, at flere af anmelderne også er gået i dybden med albummet og har sat sig grundigt ind baggrunden og i de enkelte numre.

3 x Metal Hammer

Der har også været masser af interviews med trykte internationale magasiner – alene Metal Hammers afdelinger i England, Tyskland og Polen har talt med Baest. Interessen har været enorm.
Allerede en uge efter udgivelsen kunne Century Media fortælle Jens og gruppen, at ”Danse Macabre” havde solgt lige så meget, som et debut-album normalt gør på et helt år. Det er måske ikke voldsomme tal, men selskabet er i hvert fald positivt overrasket.

Og til stor tilfredshed for bandet selv og Jens er interessen også stor uden for metalkredse: Publikumsfesten ved Roskilde i 2017, og jublen ved Gaffa Pris-festen i februar 2018 var ikke enlige svaler: Gaffa trak bandet på forsiden af musikmagasinets september-nummer (der går ellers år og dag i mellem, at det sker for den genre). Og så ringede Go’Morgen Danmark også og fik gruppen i tv-studiet til live-interview og et enkelt nummer. Selv om det fik nogen til at få morgenkrydderen galt i halsen.

Mere end metal-metal

– Dét har virkelig delt vandene for metal-community’et, siger Jens: – Vi har hørt alt lige fra ”godt”, ”sjovt” og ”akavet” til ”malplaceret”. Men vi var virkelig glade for deres vinkel, som beskrev et professionelt band, der gik strategisk og ambitiøst til karrieren. Og dykkede ned i hvorfor det er gået så hurtigt. Vi blev behandlet seriøst som andre musikalske indslag, og ikke som nogle skøre metalfreaks, der springer ud af skabet.

– For vi ér ikke kun metal-metal: Det passer perfekt ind i billedet af og vores målsætning om at have en bredere appel.

Baest fik også masseret sit publikum, så de strøg direkte ind på 1. pladsen på vinyl-hitlisten – bl.a. via to velbesøgte in-store arrangementer i København og Aarhus. Og de blev nummer 22 på den generelle albumhitliste – lige efter Nicki Minaj. ”Hende skal vi slå næste gang!!”, siger de.

I august vendte de så tilbage til de tyske marked med to koncerter – som del af en mini-tour på fem europæiske jobs for black metalbandet Abbath. Norske Abbath Doom Occulta (tidligere Immortal-guitarist) er efter sigende ikke en mand, der strør om sig med roser, så udsagnet om at ”Baest skal nok blive store” varmede.

Det var en uge i en 9-personers-liner med koncerter hver gang foran 200-800 tilskuere – og godt med salg af den merchandise, der er så vigtig en del af metalgruppernes økonomi, og som gjorde den meget sparsomt honorerede tur lidt mindre bekostelig. Altså den første lille smag på den fortsatte drøm om den lange 30-40 dages tur i en stor Nightliner. Og Baest var dårligt kommet hjem fra den tur, inden Jens havde sagt ja til endnu en support-tur for et stort navn i det nye år (som afsløres senere). Denne gang i England – et marked de ellers har været lidt bekymrede omkring at komme ind på. Det er i rollen som 2. supportband, men med hyre hver dag, så det ser fornuftigt ud.

Tyskland som 1. prioritet

– Med Century Media placeret Dortmund, ér det tyske marked dog nok den allerstørste prioritet. Får man først et publikum der, kan man blive ved med at turnere i mange år frem. En festivaltur i Tyskland til næste sommer er under forberedelse, siger Jens men skynder sig også at tilføje Danmark som et højprioriteret område (gruppen er netop startet på fællesturné med I’ll Be Damned).

Men da Century Media også har en amerikansk afdeling, og derfor har amerikanske bands på besøg i Europa, kan Jens godt drømme om at få lov til at rejse med amerikanerne tilbage til en lille tur ”over there”. Og så er Norge også en mulighed: Jens fik forbindelse med festivalen Inferno, da Baest spillede SPOT i maj. Og faktisk venter Oslo – samt Göteborg og Stockholm –sidst i denne måned som support for Sinsaenum.

Bortset fra det står den på indspilning af nye numre – de indspiller fortløbende med producer Anders Linnemand – så der bliver et katalog af stærke sange at plukke af. Det vil Century Media også sættes pris på, så de kan være mere involveret i forberedelsen af koncepter m.v. op til næste udgivelse.

Ellers optimerer Baest på salgs-siden med special-designede plektre, nye t-shirts, specialfarvede vinyl-udgivelser og alt det, der kan gøre deres fans sultne på fortsat at støtte bandet ved merchandise-boden. Scene set-uppet skal opgraderes og skærpes inden for den økonomiske virkelighed. Og så skal Baest ellers ”bare” ud og være Baest, og forstærke den indsats der har bragt gruppen over de første store højdedrag på rejsen mod tinderne. Så de kan kvitte jobbene som pædagoger, lærervikarer og café-medarbejder og stille HELT skarpt på drømmen.