[Handelsmission Tokyo 2018] Den Japanske Jury har valgt…

Udgivet
03.10.2018

Nomex (dvs. samarbejdet mellem de nordiske musikeksportkontorer, heriblandt MXD) har siden 2013 arrangeret en nordisk handelsmission til Tokyo, omfattende diverse networking events, en handelsdag med 1-til-1 møder med den japanske branche, seminarer om det japanske marked, en songwriting camp og showcases. 

Handelsmissionen, som finder sted mellem d. 13-16. november 2018, kendes i Japan under navnet, “Hokuo Music Fest”. Otte branchefolk fra Danmark deltager. Herudover har japanske juryer valgt følgende kunstnere fra Danmark:

Sony Music Writing Camp

ANYA

Sony Music Publishing Japan har endnu engang inviteret en sangskriver/producer fra hvert nordisk land til at arbejde sammen med japanske sangskrivere under handelsmissionen. Sony Music valgte i år ANYA fra Danmark, som skal arbejde på opgave fra Sony, andre japanske forlag og j-pop label-A&R’s.

Det er således en unik mulighed knytte længerevarende samarbejder med artister og musikselskaber på verdens næststørste musikmarked, hvor en meget stor del af de lokale udgivelser skrives af udenlandske sangskrivere.

DPA yder støtte til rejse og ophold, mens Musikforlæggerne yder støtte til produktionen af selve campen. Støttemidlerne kommer fra Kodas Kulturelle Midler.

Hokuo Loud Night

H.E.R.O.

Fredag d. 16. november præsenterer handelsmissionen den japanske branche og fans for Nordisk metal og hard rock. Koncerten arrangeres af Creativeman Productions, der ligeledes står bag nogle af japans største festivaler, fx Summer Sonic og metalfestivalen, Loud Park. Creativeman Productions valgte i år H.E.R.O. fra Danmark. 

Læs mere 

Du kan få et indtryk af handelsmissionen via disse reportager fra tidligere år:

[Nordisk Handelsmission Tokyo 2017] De første resultater…

[Handelsmission Tokyo 2017] NEYA – Sangskrivning i Tokyo

[Handelsmission Tokyo 2016] Tim Schou om at skrive musik til det japanske marked

[Handelsmission Tokyo 2016] Dansk metal i Japan – The Interbeing og interview med Mirza Radonjica fra Prime Collective

[Handelsmission Tokyo 2016] Interview med Mik Christensen + Lydmor indgår samarbejde med legendarisk japansk producer

Sangskriver Nanna Larsen sælger sange fra sangskriver-campen til det japanske marked

[Handelsmission til Tokyo] En hilsen til Mr. Mik Christensen samt konkrete råd til danskere, der vil ind på det japanske marked

Du kan blive klogere på det japanske musikmarked og dets potentiale via disse artikler: 

Redigeret
03.10.2018