[Ansøg Nu] SheCanManage-netværksmiddag med 4AD, Secretly Canadian, XL Recordings, RMV Publishing and ATC Management

Udgivet
21.11.2019
Photo by Miguel Bruna on Unsplash
 
“SheCanManage” er et pilotprojekt startet af platformen SheCanPlay i samarbejde med MXD og Statens Kunstfond.  SheCanManage er en læringsplatform for fem kvindelige music managers, som i løbet af et år bliver en del af et community baseret på inspiration, networking og månedlige masterclasses med nogle af de mest indflydelsesrige personer i musikbranchen. 
 
MXD bidrager til projektet med internationale vinkler og branchefolk, hvilket indebærer, at de fem kvindelige music managers modtager mentoring sessions med fremtrædende internationale kvinder fra branchen samt garanteret adgang til diverse networking events og deltagelse i en udvalgt international showcase festival. 
 
Som en del af mentorprogrammet glæder vi os til at byde Rukaiyah Qazi, Secretly Canadian (UK), Leah Wilson, XL Recordings (UK), Mona Aghai, RMV Publishing (SWE), Clotilde Bayle, 4AD (UK),  samt Jai Shaw, ATC Management (UK) velkommen til København. De fem kvinder vil deltage i mentoring sessions med SheCanManage-holdet i løbet af dagen, og om aftenen byder SheCanManage, de fem internationale gæster samt MXD resten af branchen velkommen til en hyggelig netværksmiddag i København torsdag d. 28 november. 

SÅDAN ANSØGER DU OM AT DELTAGE:

TID: 17:30 – 20:30 
STED: Gorilla, Flæsketorvet 63, 1711 København
DATO: Torsdag d. 28 November
HVEM HENVENDER ARRANGEMENTET SIG TIL: Alle i den danske musikbranche, med fokus på export,  kan søge om at deltage i middagen.
DEADLINE: Mandag d. 25/11 kl. 12.00

TILMELDING: 

Send en mail med følgende info til carolina@mxd.dk:

1. Hvem vil du gerne møde af de internationale gæster? (Nævn 1-3 prioriteter)
2. På vegne af hvilke artister/projekter deltager du?
3. Hvad forventer du at få ud af din deltagelse?

Ansøgninger uden svar på tre ovennævnte vil ikke komme i betragtning. Alle ansøgere skal søge personligt om deltagelse (det er ikke muligt at melde andre til). Da pladserne er meget begrænsede kan vi max tilbyde en plads pr. firma.

Deltagere udvælges af Thomas Rohde og en repræsentant fra MXD’s bestyrelse.

HVEM KOMMER?

Rukaiyah Qazi -Secretly Canadian (UK)
Leah Wilson – XL Recordings (UK)
Mona Aghai – RMV Publishing (SWE) 
Jai Shaw – ATC Management (UK)
Clotilde Bayle – 4AD (UK)

SheCanManage:

Thea Moe
Shillan Saifouri
Narin Frausing
Heidi Withington
Sofie Wilen Clausen

 

Redigeret
21.11.2019