Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Special-fremstød: Få hul igennem til det stærke tyske sync-marked

Henrik Friis

Der arrangeres en hel konferencedag om det store, hastigt voksende sync-område i forbindelse med SPOT On Denmark-fremstødet i Köln. Sync-området vil være en væsentlig kilde til indtjening til fremtidens musikere. Og nutidens for den sags skyld.

MXD og SPOT arrangerer et specielt SPOT On Sync-fremstød 12. december for tysk og dansk branche i Köln, der er kendt centrum for medier, telekommunination, spil/game-industri m.v. Det er en stærk mulighed for dansk branche til at teame op med stærke kræfter på sync-markedet. Dagen efter er I Got You On Tape, Linkoban og Cody på plakaten ved SPOT On Denmark i domkirkebyen.

Præsentér dit nye projekt eller idé til et crossover mellem musik og spil-industrien eller film/tv-verdenen over for ”de tunge drenge” inden for den tyske sync-industri – eller bliv inspireret til det –  når MXD og SPOT Festivalen onsdag 12. december inviterer til SPOT On Sync i Köln.

Der er plads til i alt 20 tyske og danske repræsentanter fra pladeselskaber o.l., publishingfirmaer, supervisers og sync-profiler fra de to lande ved dette special-møde.

Linkoban - plukket på SPOT af kölner-juryen. Til december skal hun til SPOT On Denmark-fremstød i domkirkebyen.

Linkoban – plukket på SPOT af kölner-juryen. Til december skal hun til SPOT On Denmark-fremstød i domkirkebyen.

Keynote-oplægget holdes af Robin Hofmann (grundlægger, creative director) og Steffen Wist fra supervisor-firmaet HearDis, hvor selskabet gør rede for deres unikke forretningsmodel, som både vejleder og skaber samarbejder mellem indholds-udbydere, kunstnere, salgsleddet og brands (som Hugo Boss, Mercedes-Benz and Vodafone). Casen for keynoten er Hugo Boss’ aftale med danske Kasper Bjørke!

Supervisors er det vigtige filter
Og da superviserne ér det filter og mellemled, der skaber aftalerne mellem diverse firmaer/filmproducenter etc. på ene side og rettighedshaverne/kunstnerne på den anden, er netop de også i fokus ved den efterfølgende panel-debat. Her er oplægsholderne supervisorerne Pia Hoffmann (musicsupervising.com), Mike Beilfuss (maintitle.de) samt musikeren og musikkonsulenten Steffen Irlinger. Det hele afsluttes med en flere timer lang pitching-session, hvor der vi være mulighed for at præsentere diverse projekter og ideer overfor potentielle forretningsparter.

De 20 pladser deles op på 10 fra hvert land, og da der allerede er fin efterspørgsel, er der kun seks danske pladser tilbage og fire tyske. Interesserede bedes henvende sig snarest til projektleder Christian Buhl her.

SPOT On Denmark
Dagen efter – torsdag 13. december – er der så ”normalt” SPOT On Denmark-arrangement. Først med B2B julemiddag med 50 tyske, danske og internationale brancheflok, som skifter plads omkring bordet efter hver af de tre retter for at få flest muligt til at networke.

I Got You On Tape på SPOT Festival 2012 - det job resulteter nu i medvirken i Köln. (Foto: Lars Rune Laen Jørgensen)

I Got You On Tape på SPOT Festival 2012 – det job resulteter nu i medvirken i Köln. (Foto: Lars Rune Laen Jørgensen)

Når networking-seancen er overstået, får aftenen sit klimaks med showcase-optræden med I Got You On Tape, Linkoban og Cody på det store kölner-spillested Stadtgarten. Dét program er udvalgt af en kölnerbaseret jury ud fra de seneste SPOT Festivaler (festivalen C/O Pop, den landsdækkende musikkanal EinsLive, Tysklands største musikmagasin Intro, spillestedet Stadtgarten, collegeradioen Köln Campus samt musikbloggen Lets Get Hey.  Klik her for yderligere info om arrangementet og tilmelding.

Opfølgning og udbygning i Köln
SPOT On Denmark i Köln blev afviklet for første gang sidste år, og med så stor succes at det kun giver mening at fortsætte – og udbygge –  samarbejdet i en by hvor koncentrationen af væsentlige medier, store musikaktører (klubber, festivaler, pladeselskaber  etc.), film/tv samt spil-industri er uomgængelig, mener MXD’s leder Thomas Rohde:

Cody - tredje danske navn ved decemberfremstødet i Köln.

Cody – tredje danske navn ved decemberfremstødet i Köln.

– Samtidig er fremstødet en del af det øgede fokus som MXD og SPOT har sat på Tyskland i denne tid, og som vi bl.a. har fået ekstra midler til af Kulturministeriet og Statens Kunstråd – netop på grund af den ekstra store interesse i Tyskland for dansk musik som vi pt. oplever, og det uanset om det gælder undergrund eller mainstream, siger Thomas Rohde og peger som seneste eksempel på septembers Top 10 på de tyske collegeradioer, hvor fire ud af 10 navne var danske (læs her).

– Med Tyskland har vi Europas største og verdens tredjestørste musikmarked lige for vores dørtrin, som giver en rigtig god logistik og økonomi for danske bands til at opdyrke. Så dérfor satser MXD og SPOT på Tyskland, hvilket man bl.a. har kunnet se af rekordinvitation og -deltagelse af tysk branche på SPOT Festivalen samt en øget dansk aktivitet i Tysklands, afslutter Thomas Rohde.

– –
* SPOT On Sync i Köln arrangeres af MXD og SPOT Festivalen med støtte fra Statens Kunstråds Musikudvalg.
** SPOT On Denmark i Köln arrangeres af MXD og SPOT Festivalen og er støttet via ekstramidler fra Kulturministeriet.