Stærke markedsspillere talentspejder i morgen på SPOT On Denmark i Paris

Udgivet
13.11.2013

SPOT On Denmark – som i det franske bærer navnet SPOT Mon Amour –  danner i morgen baggrund for et stærkt netværks-arrangement på det kendte spillested La Fleche D’or.

Når Broken Twin, Baby in Vain og Schultz and Forever i morgen optræder på det kendte parisiske spillested La Fleche D’or under titlen SPOT Mon Amour vil en række stærke franske markedsspillere se på – og så skal de i timerne inden til netværksarrangement med de tilstedeværende danske branchefolk.

De franske gæster er:

Because – ledende fransk label med en imponerende roster (samt London kontor): http://www.because.tv/artistes/ som står bag udgivelser med fx Major Lazer, Soko, Justice og Moby.

Creaminal – Ledende sync firma der arbejder for alt fra brands som Nissan til games som Assasins Creed.

Alter-K – Førende fransk sync firma med referencer som Nokia, Coca Cola og McDonalds.

Naive – en af Frankrigs største distributører der bl.a. arbejder med Katie Melua, Goldfrap, M83, Sonic Youth og Paul McCartney.

Europavox – Førende fransk showcase festival.

Mama Festival – Den største årlige showcasefestival i Paris.

Super – Førende fransk bookingagentur som står for kunstnere som Bon Iver og festivaler som den franske Pitchfork Festival.

Universal Music Publishings franske afdeling vil også være repræsenteret.

Modular – Det legendariske australske labels franske afdeling er også med (Tame Impala, Klaxons, Robyn, etc.. http://www.modularpeople.com/).

Junzi Arts – Fransk agentur som repræsenterer store acts som Woodkid på verdensplan (http://www.junzi-arts.com/artists/).

– Mange stærke independents ca. 10 franske 360˚, booking agenturer, distribution og labels) som Atmospheriques, Roy Music, Zouave  & Idol.

Boogie Drugstore – Fransk PR agentur for bl.a. Grizzly Bear, Bombay Bicycle Club med flere.

I alt deltager 40 repræsentanter fra dansk og fransk/international branche deltager i ”matchmaking-eventet” inden koncerterne, hvor der efter nøje forudtilrettelagt plan skiftes plads ved middagsbordene efter hver ret, så muligheden for værdifulde kontakter optimeres bedst muligt.

De tre danske indslag blev udvalgt efter årets SPOT Festival i maj af en jury bestående af repræsentanter fra det franske bookingselskab Super og det parisiske PR-firma Boogie Drugstore.

Redigeret
13.11.2013