MXD inviterer danske og internationale branchefolk til en netværksbrunch under årets Reeperbahn Festival. Arrangementet finder sted torsdag d. 19. september kl. 10:30 på den hyggelige Weinladen, der ligger tæt på konferencen.
Eventet afholdes i samarbejde med MXD’s mangeårige PR-partner i Hamborg, Factory 92. Til netværksbrunchen får danske branchefolk mulighed for at møde fremtrædende tyske og internationale kolleger over kaffe og brunch.
Grib fat i MXD’s direktør, Thomas Rohde, som også er tilstede, hvis du har brug for at blive introduceret for nogle af gæsterne.
Reeperbahn Festival har længe støttet dansk musik og havde i 2020, i samarbejde med MXD og med støtte fra Kulturministeriet og Udenrigsministeriet, Danmark som fokusland. I år præsenterer festivalen igen både etablerede og nye danske kunstnere, herunder Efterklang, Trentemøller, Prisma, Dillistone, Bænch, Clothing Club og Timechild.
Tid: 10:30-12:30, torsdag d. 19. september
Sted: Weinladen, Paul-Roosen-Straße 29, 22767 Hamborg
Tilmelding via dette link. MXD kan ikke garantere adgang for alle danske branchefolk, og pladser tildeles efter princippet “først til mølle”.
You must be logged in to post a comment.