[Tilmeldingsfrist: 23/8] Synch Saturday

Udgivet
15.08.2019

Pitch din musik til internationale music supervisors

Crunchy Frog fejrer deres 25 års jubilæum i 2019 med forskellige events i ind- og udland, bl.a. med en koncert i Pumpehuset, København, d. 14. september.

Blandt publikum finder man en række af Crunchy Frogs (og Crunchy Tunes) vigtigste internationale samarbejdspartnere inden for forlags- og synch-arbejdet, som Crunchy har fløjet ind til koncerten med støtte fra MXD, Musikforlæggerne, Kulturministeriet og Udenrigsministeriet. 

De internationale musikselskaber, som kommer til byen, er hele tiden på jagt efter ny musik til bl.a. reklamer, tv-serier og film, hvorfor MXD og Musikforlæggerne inviterer den danske branche til at lære dem at kende og pitche musik til dem. 

Info

Dato: Lørdag d. 14. september kl. 13:00 – 16:00

Sted: København, Hotel Cecil.

Format: De udenlandske selskaber præsenterer deres selskabs profil og fortæller om aktuelle opgaver og hvilken musik, de her er på udkig efter. Herefter er der individuelle speed-meetings, hvor danskerne præsenterer udpluk af deres katalog (du medbringer en bærbar computer og et par hovedtelefoner). 

Hvem kan deltage: Danske branchefolk der er aktive inden for synch-området og repræsenterer et katalog af master- eller forlagsrettigheder.  

Begrænsning: Vi har afsat et begrænset antal pladser, som udvælges af MXD’s bestyrelse efter flere kriterier – en afvejning af “først-til-mølle”, relevans samt katalog. 

Interesseret: Send en mail til Anders@mxd.dk med en liste over dit selskabs kunstnere. Deadline for tilmelding er d. 23. august kl. 12.00

Hvilke selskaber kommer til Danmark?: Crunchy er i fuld gang med at invitere. Interessen er stor og vi annoncerer det samlede hold nærmere på eventen. Men du kommer til at møde nogle af Crunchy’s absolut vigtigste samarbejdspartnere som fx Toddrick Spalding (C90 Music Supervision, LA), Milena Fessman (Cinesong, Berlin) og Benjamin Coyault (Creaminal, Frankrig), Todd Porter (Hated Industries, San Francisco), Matthew Lawrenson (Dolce, London), Lena Obara  (Sector C, Poland), Charlotte Von Kotze (Vice, New York) og Lilah Wilson (Disco Cha Cha, New York) som står bag en stor del af de flere hundrede synchs med Crunchy kunstnere – se liste her.  

Bonus: Foruden de udenlandske selskaber kan du også møde og pitche til den danske music supervisor Jesper Gadeberg.

 

 

Redigeret
15.08.2019