Verden Venter 2024 – Netværksmiddag med internationale branchefolk

Udgivet
24.09.2023
Hvornår 29.09.2023
Søg inden LUKKET
Sted Vega, København
Projektleder Thomas Rohde

Deltag i Netværksmiddag med nogle af de internationale branchefolk, som kommer til Verden Venter i Vega, fredag d. 29. september

NB! Kort tilmeldingsfrist: onsdag d. 27. september kl. 14:00 via dette link

Mekdes, Selina Gin, Giift & Helena Gao er klar til resten af verden

Vega og MXD præsenterer med “Verden Venter” en koncertaften med artister, som er på nippet til eller som allerede er godt i gang med at tage deres første internationale skridt

Verden Venter finder sted i Store Vega fredag d. 29. september (koncertstart kl. 19:00) og præsenterer i år: Mekdes, Selina Gin, Giift & Helena Gao. 

Læs mere om artisterne her: Vega.dk

MXD og Vega har inviteret internationale branchefolk til koncerten. 

Deltag i en netværksmiddag

Inden koncertstart er MXD og Vega værter for en lille intim netværksmiddag, hvor du kan møde nogle af de internationale branchefolk, som er taget til København i år. 

Middagen finder sted i Kødbyen fredag d. 29. september kl. 17:00-18:30. 

Her kan du blandt andet møde en solid gruppe live-folk fra UK:

  • Bryony Holdsworth – FORM (Visions, Mutations, Pitchfork London + London Promoter)
  • Jamal Guthrie – LNZRT (Wide Awake Festival, Moth Club, Shacklewell Arms)
  • Laura Davidson – Amigas (Bluedot Festival, UK promoter)
  • Lauren Down – End of the Road Festival
  • Dan Roberts – Metropolis Music (UK promoter)
  • Rob McGee – One Fiinix (Agent)
  • Dotun Bolaji – Primary Talent (Agent)
  • Francine Gorman – Bad Rituals (Music Consultancy + Project Management)

Samt også nogle fra andre dele af branchen, fx: Kurtis McKenzie (Good As Gold Records, songwriter/producer), Gabriel Chemin (Deezer FR og tidligere SPOTIFY SE – Global Music Product Strategy) m.fl.

Sådan deltager du

Ønsker du at komme i betragtning til netværksmiddagen skal du senest onsdag d. 27. september kl. 14:00 have udfyldt denne korte formular

Der er et stærkt begrænset antal pladser, idet vi ønsker at give plads til kvalitative samtaler med de internationale gæster og at flest mulige får mulighed for at tale med hinanden. 

Deltagerne i middagen får også tilbudt et armbånd til den efterfølgende koncert.

Efter middagen fortsætter networkingen i Vega, som også er åben for den øvrige danske branche, der er til koncerten.

Spørgsmål: thomas@mxd.dk

Redigeret
12.12.2023