For fjerde år i træk har Autor inviteret til en fællesnordisk writing camp for kvinder og kønsminoriteter. Campen afholdes fra den 28. oktober til 1. november i samarbejde med svenske Skap, norske NOPA, islandske Félag tónskálda og textahöfunda – og for første gang også Music Export Denmark (MXD), som sammen med Autor’s projektleder for We Make Music, Nanna Bottos, har engageret danske artister i campen.
MXD’s direktør, Thomas Rohde, uddyber:
“Vi hilser ethvert tiltag, der styrker samarbejdet mellem danske artister og sangskrivere/producere, velkomment. Det giver god mening at samle ressourcer både herhjemme og på nordisk plan om en mere helhedsorienteret eksportindsats for musikkens skabende og udøvende kunstnere.”
I år byder campen således på stærke artister som Iris Gold og Alexander Oscar, som der skal skrives musik til og med. Der er altså gode muligheder for at skabe både sange og relationer med nogle meget spændende kunstnere.
Campen er en unik mulighed for at styrke sit internationale netværk, og en af reglerne for holdsammensætningen er, at mindst to nationaliteter skal være repræsenteret. Hver morgen bliver holdene sat sammen på ny, så deltagerne får mulighed for at skrive med så mange forskellige sangskrivere og producere som muligt. Det er sangskriver og projektleder Nanna Bottos, der står for holdsammensætningen, og hun vil være til stede under hele campen.
Følgende sangskrivere er udvalgt:
Danmark
Amanda Thomsen – topliner
Fanny Wree – producer
Nina Henriksen – producer
Matilde Johanna Holti – topliner
Elisa Lama – topliner
Sverige
Johanna Frostling – topliner,
Pearl Francis – producer
Kajsa Klemets – songwriter
Klara Tuva – topliner
Ella rammelt – songwriter
Mira Aasma – producer
Island
Silja Ros – songwriter
You must be logged in to post a comment.