CASE: Astrid Sonne markerede sig udenfor landets grænser i 2024 – med god hjælp fra MXD’s Europæiske Eksportophold

Af Viktoria Skovhus

Den danske kunstner, komponist og musiker Astrid Sonne har altid haft fokus rettet lige så meget på udlandet som på Danmark. I begyndelsen af 2024 udgav hun sit tredje album, og i efteråret kombinerede hun endnu en udgivelse og en europæisk headliner-turné med et eksportophold i London, for ved årets afslutning blive fremhævet af en række prominente udenlandske medier som én af årets stærkeste kunstnere. MXD har talt med Astrid Sonnes manager Agnete Hannibal Petri om, hvordan man kan gøre brug af eksportopholdets muligheder, både når det kommer til live, netværk og PR.

Et organisk netværk skabte vækstpotentiale

Agnete Hannibal Petri arbejder som artistmanager hos det Bristol-baserede management- og live-agentur Qu Junktions, der foruden Astrid Sonne og ML Buch, som Agnete repræsenterer, også arbejder med danske Elias Rønnenfelt og Fine. Sidste år startede hun sit eget uafhængige pladeselskab, 15 love, som hun driver ved siden af arbejdet på Qu Junktions.

”Astrid og jeg har samarbejdet siden 2018, da hun udgav sit første album via Escho. Siden da har hun udgivet tre fuldlænge albums, men også EP’er og et live kassettebånd – og så har hun arbejdet meget med andre formater som musik til teater, film, kunstinstallationer med mere,” fortæller Agnete.

”Astrid startede med at skrive primært elektronisk og eksperimenterende musik. Hun har en baggrund indenfor den klassiske verden. Hun spiller bratsch, har sunget i kirkekor og taget komponistuddannelsen på RMC. Gennem årene er der etableret en stærk scene og kultur for det, man måske kan kalde for ’alternativ’ musik i København og i Danmark. Selvom der sker mange fantastiske ting, kan det være svært at få til at løbe rundt i en udelukkende dansk kontekst, og derfor har det altid været oplagt også at engagere sig i udlandet, hvor der er mange ligesindede miljøer,” fortsætter hun.

Efter udgivelsen af Astrid Sonnes første album, Human Lines, i 2018 begyndte hun at samarbejde med Qu Junktions, der netop kunne være med til at forløse det internationale potentiale. På dette tidspunkt var Agnete en fast del af pladeselskabet Escho, der udgiver musikken, og hvor Agnete fortæller, at hun er blevet oplært i både at lave label- og managementarbejde.

”Den type musik elektronisk musik, Astrid startede med at lave, kan samle flere mennesker både i USA og rundt omkring i forskellige europæiske storbyer. Det var meningsfuldt for Qu Junktions at arbejde med Astrid, da der var en del kreative og ideologiske overlap med andre kunstnere, de arbejdede med på det tidspunkt, samtidig med at hun repræsenterede noget nyt, som de ikke allerede var i direkte kontakt med. Nu har hendes musik bevæget sig i en lidt anden retning, men det var sådan det begyndte.”

Agnete fortæller også, at der i dette miljø eksisterer en række europæiske musikfestivaler, der ofte deler line-ups eller i hvert fald orienterer sig hos hinanden, fx Rewire i Haag, Atonal i Berlin og Unsound i Kraków.

”For mig at se er der et klart slægtskab mellem en del af disse festivaler i Europa. Selvom hver enkelt festival selvfølgelig har sin egen profil, er der en forbundethed til de samme alternative, ofte uafhængige, scener rundt omkring i verden, og festivalerne bliver repræsentanter for netop disse miljøer i hver deres byer. Det er også mit indtryk, at der er et overlap mellem publikum – at lytterne gerne rejser på tværs af landegrænser, for at opleve de forskellige festivaler. Det var dette internationale netværk, der prægede Astrids tidlige karriere.”

Foruden at være blevet en del af Qu Junktions og en scene, hvor folk var nysgerrig på netop den niche, som hendes musik bevægede sig inden for, blev Astrid Sonne også en del af Shape+. Det er en europæisk platform for musik og kunst, der hvert år giver en række kunstnere mulighed for at være en del af en pulje, der bliver præsenteret for specifikke venues og spillesteder rundt omkring i Europa.

Gennem festivaljobs, kontakt til andre kunstnere i samme genre og netværket fra Qu Junktions blev Astrid Sonne en del af et internationalt kunstnerisk fællesskab, der især var baseret i London:

”Astrid spillede nogle opvarmningskoncerter for andre kunstnere på Qu Junktions i Storbritannien efter udgivelsen af anden plade i 2021, og på den måde blev hendes musik præsenteret for især det britiske publikum. Det var spændende at gøre, fordi der var en meningsfuld kontekst både på ydersiden i publikumsrepræsentationen og på indersiden mellem kunstnerne. De etablerede god kontakt undervejs, og fandt ud af, at der var masser af kreative overlap. Siden da har hun opdyrket et meget reelt og organisk netværk især i London.”

”Vi har ikke tidligere haft ressourcer til at udvikle det potentiale, som de her tidlige indsatser affødte. I vores situation krævede det blandt andet, at vi kunne vende tilbage til nogle af de byer, hvor Astrid havde optrådt som support, og spille koncerter, der var tilrettelagt omkring hendes live-set,” fortæller Agnete.

Et nyt udtryk på ’Great Doubt’

2024 blev et vendepunkt for Astrid Sonne. Udgivelsen af hendes tredje album, ’Great Doubt’, markerede et kreativt skift, som åbnede musikken op for et bredere publikum. Og med det også nogle nye muligheder inden for musikbranchen.

”Hvor musikken tidligere var elektronisk og for det meste instrumentale kompositioner, bevægede den sig nu mere ind i et felt, hvor sangskrivning og Astrids stemme er fremtrædende. Musikken er stadig meget tro mod det oprindelige univers, og man kan tydeligt høre, at det er Astrids særegne tonesprog og produktioner. Men det er som om at stemme og tekst virker som en form for krog, der giver flere mennesker en indgang til musikken, og appellerer til et bredere publikum end hvad instrumental elektronisk musik måske konventionelt gør,” fortæller Agnete.

Pladen blev rigtig godt modtaget, interessen voksede og bookingbureauet arrangerede en headline-turné i Europe og Storbritannien i efteråret 2024. Prikken over i’et blev et europæisk eksportophold for at få det meste ud af tiden i særligt London, hvor der jo allerede var skabt god forbindelse gennem flere år, hvilket var et stort ønske om at bygge videre på.

Kommunikation er nøglen

Holdet omkring Astrid Sonne består foruden Agnete som manager af Escho og Nis Bysted som pladeselskab og George Beleznay fra Qu Junktions som bookingagent. Et relativt lille team, forklarer Agnete, men et enormt velfungerende team, der er fuldstændig på bølgelængde omkring Astrid Sonnes kunstneriske vision og ambitioner.

I forbindelse med udgivelsen af ’Great Doubt’ fik de flere mennesker med på holdet. De startede nemlig et samarbejde med det amerikanske pressebureau Terrorbird, der havde fokus på at få albummet ud at leve i både medier og radio efter udgivelsen.

”Det er en smule ukonventionelt, men vi påbegyndte samarbejdet med Terrorbird ret sent i udgivelsesprocessen. Det var vigtigt for os, at udvidelsen fra instrumental til vokalmusik ikke blev overkommunikeret, men at det kunne få lov til at stå, som den naturlige kunstneriske udvikling det er. Dette var dels på grund af et eksisterende publikum, men også fordi vi meget ærligt ikke oplever det som en stor overraskelse – mange kunstnere har et mangefacetteret virke, og det var vigtigt for os at denne pointe ikke forsvandt i en skarp vinkling på, at Astrid nu sang til sin musik,” fortæller Agnete.

”Samarbejdet med Terrorbird fungerede rigtig godt. Frem for at fokusere på singlerne, som blev udgivet inden albumudgivelsen, fokuserede de på pladen som helhed. Terrorbird har base i USA, men de har også folk i England – og det var ret interessant at se, hvordan udvekslingen mellem de to territorier kan foregå, når det kommer til PR. Jeg fik lidt oplevelse af, at de britiske medier kiggede lidt til de amerikanske. Eller det var i hvert fald, da der kom nogle amerikanske anmeldelser, at de britiske medier også begyndte at røre på sig,” fortæller Agnete med et smil.

Amerikanske The Indy Review (link) anmeldte ’Great Doubt’ i rosende vendinger dagen inden pladens udgivelse den 26. januar 2024. På udgivelsesdagen udgav Pitchfork sin 7.7 anmeldelse (link) og den 2. februar kom The Guardians vurdering af pladen (link), hvori de fremhæver Astrid Sonnes talent for at fusionere klassiske og moderne elementer.

Vigtigheden i valg af venues

I forbindelse med eksportopholdet i London var det vigtigt at indsatsen spejlede den baggrund, Astrid Sonne kommer fra, for at give et præcist og nuanceret indblik i hendes virke, for både publikum og kommende potentielle samarbejdspartnere. I forhold til spillested faldt valget derfor på Corsica Studios, der normalt fungerer som en klub, men hvor Astrid Sonne indtog rummet med sin strygertrio.

”Det, at stedet som regel bruges som en klub, appellerede til os på grund af muligheden for at skabe kontrast mellem omgivelser og set up med strygertrio. Samtidig skabte stedet en mulighed for at høre de mere elektroniske elementer af musikken på et klubanlæg. På den måde kunne vi vise nogle af nuancerne i Astrids virke meget konkret.”

I London fungerer det på samme måde som i andre europæiske storbyer. Ethvert spillested har sin egen stil og tiltrækker en bestemt type mennesker, selvom der naturligvis er mange overlap. Men det handler aldrig kun om at vælge et venue i forhold til publikumskapacitet, det handler lige så meget om stemning, stil og hvilken slags mennesker, de har fat i. Men har man planer om at turnere i Storbritannien, er det ikke kun et spørgsmål om at vælge et passende spillested – det kan være et langt sejt træk:

”At arrangere Astrids første headline-turné i Storbritannien var en ret speciel udfordring. Der er publikum til de fleste genrer, fordi byerne er store, men på de mindre spillesteder er budgetterne så små, at hvis det er første gang man spiller, så får man måske en garanti på 100 pund i honorar, uden hverken transport eller logi dækket. Derfor kan det være virkelig svært at få til at løbe rundt, og det kan være en stor økonomisk risiko for især uafhængige kunstnere.”

”Jeg tror det handler rigtig meget om, at de små uafhængige spillesteder, som er vigtige for en kunstner som Astrid, sjældent får støtte fra fonde eller lignende, som vi kender det fra nogle spillesteder i foreksempel Danmark. Hele aftenens økonomi kommer an på, hvor mange der kommer til koncerten. Der er ikke nogen sikkerhed i form af en underskudsgaranti eller lignende,” forklarer Agnete, og fortsætter:

”Der findes også statsstøttede institutioner som for eksempel museer og lignende, men netop på grund af deres økonomiske grundlag har de ikke altid samme incitament for at promovere koncerterne, og det kan være svært at have fornemmelse af, hvilket publikum de har kontakt til.”

Intentionen med at spille headline-koncerter også udenfor London var netop at engagere miljøerne omkring spillestederne, for at opbygge et organisk publikum i Storbritannien og skabe et fundament for Astrid Sonnes fremadrettede virke der.

”Det har været virkelig værdifuldt for os at etablere de her møder med et bredere britisk publikum, også udenfor hovedstaden, da det skaber et stærkere fundament for kommende koncerter og udgivelser. Det er en investering, som ikke havde været mulig for os at gennemføre på samme niveau uden støtte fra MXD.”

EDITS-udgivelse kunne anvendes som kommunikationsværktøj

Udover at præsentere Astrid Sonnes virke bedst muligt gennem livekoncerter i meningsfulde, fysiske rammer, fortæller Agnete, at de også gerne ville fremhæve det kreative netværk, som Astrid er en del af, og som på mange måder påvirker hendes musik.

”Vi ville rigtig gerne finde en god måde at arbejde med det brede kreative netværk, som Astrid har opbygget over årene og i forbindelse med ’Great Doubt’. Derfor udgav vi forud for turnéen en udgave af albummet ved navn ’Great Doubt EDITS’, der bestod af versioner lavet af kunstnere, som på den ene eller den anden måde har en forbindelse til Astrids virke,” fortæller Agnete.

’Great Doubt EDITS’ udkom den 20. september, godt en måned før Astrid Sonnes tour nåede til Storbritannien. Pladen består af de samme numre som på det originale album, men her har de været i hænderne på andre kunstnere – danske såvel som udenlandske.

”Vi ville gerne vise, hvor mange forskellige prismer Astrids musik kan ses gennem. Det var en enormt spændende udgivelse at kuratere, og det var så fantastisk at høre, hvor forskellige bidragene endte med at være. Det virkede som en rigtig god måde at udfolde pladen endnu mere for både publikum og folk i musikbranchen, og påpege hvor bredt Astrids virke spænder. Derudover var timingen rigtig god i forhold til både turnéen og til at mindre pressen om, at albummet udkom i januar,” fortsætter hun.

’Great Doubt EDITS’ var da også fuld af blikfang. Bidragene kommer blandt andre fra den New York baserede superstjerne Blood Orange, der har en kritikerrost og mangefacetteret karriere bag sig, de London baserede kunstnere Conrad Pack og Lolina, Valentina Magaletti der er italiensk-britisk trommeslager, danske ML Buch, Fine, Molina og HVAD, og den norske duo Smerz.

Strategien virkede. I samarbejde med Terrorbird blev pladen delt med det internationale medielandskab, og udgivelsen mindede folk om den fantastiske plade, der var kommet i starten af året. Det kunne bl.a. ses på billetsalget på touren, hvor koncerterne i London, Manchester og Edinburgh var udsolgte, og det ligner også at have haft en betydelig effekt på Astrid Sonnes placeringer på de eftertragtede årslister.

Pitchfork placerede ’Great Doubt’ som nummer 9 ud af årets 50 bedste albums, hos Resident Advisors liste over er den nummer 4, hos Gorilla vs Bear’s liste er den nummer 18, og hos CRACK Magazine er den nummer 31. På Bandcamp Acid Tests unumerede liste figurerer pladen også og på PASTE’s liste over den 100 bedste albums i 2024 er den nummer 27. Hos samme medie er sangen ’Do you wanna’ nummer 20 ud af årets bedste 100 sange– foran sange af bl.a. Beyoncé, Kendrick Lamar og Charlie XCX – og samme sang var med på Washington Posts liste over de bedste sange fra 2024. Slutteligt placerede The Guardian ’Great Doubt EDITS’ som nummer 8 på deres liste over Best Contemporary Albums fra året der gik.

Eksportophold i London

Turnéen i Storbritannien kulminerede med koncerten på Corsica Studios i London. I forbindelse med dette arrangerede Astrid og Agnete møder med forskellige potentielle samarbejdspartnere, for at få det meste ud af eksportopholdet muligheder.

”Vi er i øjeblikket i gang med flere forskellige dialoger, som alle er spændende for Astrids virke på hver deres måde. En af de helt konkrete ting, som var vigtige for os at få på plads, og som vi engagerede under ugen i London, var en britisk advokat,” fortæller Agnete.

I Danmark taler man af og til om treenigheden af en manager, en bookingagent og et label. Når alle tre er på plads er kunstneren rimelig godt rustet til en professionel karriere. Men i England er det en fireenighed, hvor advokaten er en stor del af repræsentationen af artisten. Derfor findes der også mange advokater, der har stort kendskab til pladeselskaber, publishers og andre virksomheder, der kan være relevante for artisten. De kommer med deres eget netværk, og kan være med til at skabe kontakt til potentielle samarbejdspartnere.

”Herhjemme i Danmark har mange kunstnere og musikere adgang til en advokat gennem deres fagforening som for eksempel hos Dansk Artist Forbund eller Dansk Musiker Forbund. Det er et virkelig fint system, hvor man har adgang til juridisk rådgivning som kunstner, uden det behøver at koste så mange penge. I England er det en smule anderledes. Her vælges en advokat ofte som en del af holdet på lige fod med en manager, booking agent, label, publisher, etc., ” fortæller Agnete, og fortsætter:

”Det var vigtigt for opholdet, at Astrid mødtes med forskellige potentielle advokater. Selvom vedkommende selvfølgelig skal kunne samarbejde med kunstnerens manager og resten af holdet, så er forholdet i sidste ende mellem kunstneren selv og advokaten. Derfor var det vigtigt udpege en, som udviste god forståelse for Astrids virke som helhed, og som hun havde god kontakt til.”

Agnete havde forud for turen rakt ud til sit netværk af britiske musikprofessionelle for at undersøge, hvilke advokater der kunne være spændende at tale med for Astrid Sonne. Sammen mødtes de med forskellige kandidater, og endte med at vælge en, der både forstod hendes musikalske virke, og som virkede som en pålidelig og tilgængelig samarbejdspartner.

Fremtiden ser lys ud

Med en advokat som den nyeste tilføjelse til Astrid Sonnes hold, samt det sidste års aktivitet, der blev krystalliseret gennem efterårets turnéindsats, er der skabt et solidt fundament for Astrid Sonnes videre internationale udvikling.

”Selvom det ikke nødvendigvis er den hurtigste vej til udbredelse af ens musik i klassisk forstand, så er det vores oplevelse at resultatet af en opbygning som denne føles mere solid end hvis det var sket på et øjeblik. Dem, som er interesserede i det, Astrid laver, lader til virkelig at forstå hendes praksis som helhed, og ikke kun som fx sanger eller producer. Det er meget motiverende at have samtaler med mulige samarbejdspartnere på den baggrund. Det tager noget tid at opbygge den forståelse, men det er vores klare oplevelse, at det er det hele værd,” afslutter Agnete.

Om det næste vi ser fra Astrid Sonne bliver et album, et soundtrack til film eller teater, et kreativt samarbejde, en kunstinstallation eller en lydvandring, det er ikke til at sige endnu. Men det er sikkert og vist at det britiske marked er klar på mere fra den danske kunstner.

Tak til Agnete Hannibal Petri.