På Huize Mass, samme spillested hvor ultra-hypede britiske Jake Bugg havde stået to dage forinden, var det fredag aften danske Lukas Graham, der var det helt store trækplaster. Det lykkedes med succes at imponere den europæiske musikbranche og et stort fremmødt publikum, som sang med på hittene.
Lukas Graham og gutterne leverede en meget sikker præstation og fik publikum til både at danse og synge med på deres hits. Et sæt på Eurosonic varer max. 45 minutter, og det korter i sagens forstand noget ned på antallet af numre. Det hindrede ikke Lukas Graham i at fortælle små anekdoter, eller præsentere bandets medlemmer i flere omgange, som vi også kender det fra hans koncerter herhjemme. At de har opbygget en stor liveerfaring gennem det sidste år, og er meget sammentømrede, er tydeligt at mærke.
Der er heller ingen grund til at ændre på en vellykket opskrift, særligt ikke når man skal præstere på nye jagtmarker. Lukas Graham har haft stor succes med hit-singlen ”Drunk in the Morning” i Tyskland, og succesen lader til at have smittet af i det hollandske også via YouTube og andre kanaler. Der blev i hvert fald lystigt både danset og sunget med på drikke-hittet, og også på ”Ordinary Things”
Der var generelt rigtig god publikumsrespons på et så godt som proppet Huize Maas, som er et af de største venues under Eurosonic med plads til ca. 500 mennesker.
Som tyske Andrea Rothaug fra Rock City Hamburg udbrød spontant efter showet: – His voice is amazing, it is so unbelievable!
God branche-respons
I det hele taget var der også god brancherespons på koncerten og mange henvendelser, som Lukas Grahams management nu skal følge op på – bl.a. i forbindelse med den Tysklands-turné, der indledes netop nu. Det gælder bl.a. de store festivaler Southside og Hurricane.
Se i øvrigt: Lukas Graham gav en akustisk version af “Drunk in the Morning” til hollandske FaceCulture. Se videoen her.
You must be logged in to post a comment.