NFEA – Første masterclass gav en introduktion til jura i musikprofessionelle sammenhænge

Af Viktoria Skovhus

I sidste uge lød startskuddet til projektet NEW FEMALE ENTREPRENEURS ACCELERATOR. Her vil seks kvindelige managers og artister, der agerer management for sig selv, gennem det næste halve år få undervisning og omfattende indsigt i de mange forskelligartede områder, der vedrører dét at være manager.

Ved projektets første ud af syv månedlige masterclasses forløb over to dage, og det første emne var jura – et vigtigt og komplekst fagområde, der kan give de fleste musikprofessionelle hovedpine. Heldigvis stiftede deltagerne bekendtskab med to meget erfarne og kompetente oplægsholdere.

Holdet fik først besøg af danske Anja Pil Christoffersen, der både er jurist og co-founder af platformen Playback, hvor artister kan få hjælp til at navigere i junglen af jura inden for især royalties. Så er hun tilmed udøvende artist og kommer med en rigtig bred erfaring fra dén side af bordet også. I sit oplæg gennemgik Anya, hvordan rettighederne indenfor musikindustrien hænger sammen. En sang betragtes som et værk, hvor rettighedshaveren er ophavspersonen. Rettighederne kan overdrages til samarbejdspartnere, de kan arves, og de kan deles op – og som så meget andet jura, kan det være et kringlet system af forskellige regler, der skal fortolkes i forskellige retning, for egentlig at finde ud af, hvem der præcis har retten til hvad.

Derfor var en vigtig læring for deltagerne på NEW FEMALE ENTREPRENURS ACCELERATOR at rettighederne til musikalske værker faktisk ikke automatisk er der, når man har skrevet en sang. Det fungerer ikke ligesom med brand identiteter og logoer, hvor man kan få et lille copyright-mærkat på navnet. Som artist skal man manifestere sin ophavsret, hvilket man gør ved at bevise, at man virkelig er ophavspersonen. Det kan man for eksempel gøre ved at fremvise en tidlig demo af en sang eller ved at gemme nodepapirer sammen med teksten. Men der eksisterer ikke et officielt sted, man som artist kan gå hen, og kræve sin ophavsret. Ikke før man bliver opmærksom på, at nogle andre har forbrudt sig mod den – og det er her beviserne bliver vigtige, hvis man skal kunne vise, at nogle andre har brugt eller kopieret ens værk. Copyrighten bliver altså ikke manifesteret, før der opstår et problem, og så skal man have styr på sine beviser.

Der er naturligvis undtagelser for, hvornår man kan anklage nogen, for at have forbrudt sig mod ophavsretten. Man må for eksempel gerne citere tekst i en artikel, man må gerne bruge værker i private hjem, og man må gerne parodiere kunstnere. Man må også gerne lave et cover af en anden artists værk, men den indkomst, der måtte komme heraf, skal tilfalde ophavspersonen.

Holdet fik også besøg af advokaten Victoria Wood, der kom hele vejen fra London. Hun arbejder med artister hos firmaet Clintons og er ekspert i at overskue de mangle forskellige kontrakter, som man kan møde i musikbranchen. Sammen med holdet gennemgik Victoria en række eksempler på, hvordan sådanne kontrakter kan se ud, og hvad man skal være opmærksom på. Kontrakter mellem artister og for eksempel pladeselskaber, publishers og særligt managers kan se ud på mange forskellige måder, men der er flere ting man med fordel kan sikre sig er beskrevet.

En kontrakt er – sagt på en simpel måde – en udveksling mellem rettigheder og penge, og det er en beskrivelse af, hvilke aftaler der indgås. En god tommelfingerregel er at lægge mærke til hvor rettighederne egentlig går hen. Hvad giver man afkald på, når man underskriver, og eventuelt hvor længe? I hvor høj grad giver man afkald på sin ophavsret, hvis man overdrager dem til et pladeselskab? Har man for eksempel mulighed for at sige fra, hvis pladeselskabet vil sælge musikken videre til en tredjepart?

En anden vigtig læring for deltagerne var betydningen af at kende hele maskineriet i den virksomhed, som der skrives kontrakt med. Når indtjeningen på et værk skal deles, er det nemlig naturligvis overskuddet, der bliver delt – et overskud der bliver mindre, jo flere kræfter der skal hives ind udefra til for eksempel promotion, PR og anden synlighed i forbindelse med udgivelse og udbredelse af værket. Hvis der ikke er klare linjer omkring det i kontrakten, og i særdeleshed hvilken part der kontraktuelt er forpligtiget til at betale for den slags ydelser, kan man som artist få sig en træls overraskelse i form af en lavere indtjening end forventet.

Dette er blot et par eksempler på de mange nuancer, der gemmer sig i et musikprofessionelt samarbejde, og hvorfor det er vigtigt at være meget opmærksom, når man sidder med en kontrakt i hænderne.

Signe Krog, der også er kendt under kunstnernavnet Siné, deltager på NEW FEMALE ENTREPRENUERS ACCELLERATOR, hvor hun håber at få en god indføring i de forskellige sider af managementopgaven. I nedenstående lydbid kan du høre hende fortælle om projektets første masterclass, mødet med Anya og Victoria samt de andre deltagere i forløbet.