Forløbet NEW FEMALE ENTREPRENEURS ACCELERATOR er i fuld gang. Seks kvindelige managers og artister, der er managers for sig selv, får gennem syv måneder undervisning fra yderst kompetente kræfter fra ind- og udland. Hvor første masterclass handlede om jura i musikprofessionelle sammenhænge, gjaldt det i sidste uge publishing, sync og music supervision – vigtige områder at få indsigt i, når det handler om den omfattende managementopgave.
Masterclassens første oplægsholder var svenske Mona Aghai Berg, der med mere end 18 års erfaring i branchen delte gavmildt ud af sin viden. Hun sidder i svenske Musikförläggernes bestyrelse, har tidligere være administrerende direktør i RMV Publishing. For nylig har hun, sammen med London-baserede Robert Hanlon, grundlagt All About Music Sweden – et musikforlag og sangskriver management agentur, som også har initieret sammenslutningen SLÄS, der aktivt arbejder for at fremme kvindelige producere i musikbranchen.
Mona gennemgik opgaverne for en publisher (musikforlægger) og gav et indblik i feltet, der for mange musikprofessionelle måske kan virke overlappende med andre forgreninger af opgaver hos både pladeselskaber og sync-agenturer. Men en publisher arbejder specifikt på vegne af komponisterne. De håndterer rettighederne for kompositionerne og arbejder aktivt for udbredelsen af disse. De er provisionslønnede, ligesom man for eksempel kender det fra booking agenturer, og så har de ofte fokus på en bestemt genre. Til forskel fra pladeselskaber, så er der hos publisheren fokus på komponisten fremfor artisten, og de håndterer rettighederne til selve kompositionen, hvor pladeselskabet har master rettighederne – altså til selve optagelsen af kompositionen.
Mona gennemgik hvilken slags forskellige publishers, der findes derude, og gav gode indsigter i, hvordan man kan vælge dén, der passer bedst til sin artist. Publishing-arbejdet kan være en tung administrativ opgave, hvor det i høj grad handler om at indsamle royalties, og der er virksomheder, der udelukkende fokuserer på netop den administrative del. Men ligesom inden for label-verdenen, er der også både major og indie mærkater at sætte på publishing-virksomheder, og de kan hver især noget forskelligt. Hvor de store virksomheder har et større maskineri at sætte i gang, når det handler om udbredelsen af musikken, har man som artist og manager ofte et tættere samarbejde med de mindre aktører.
Som med så mange andre dele af musikindustrien kan det variere bredt, hvad forskellige publishing-virksomheder tilbyder. Administration vil altid være en stor del af opgaven – det at registrere kompositioner hos Koda og NCB, følge op på disse og kontrollere at den korrekte mængde royalities bliver udbetalt til rettighedshaverne er helt central. Der kan også være sub-publishers indvolveret, hvor man som manager skal være opmærksom på, at begge publishers tager hver sit cut af fortjenesten. Publisheren kan også hjælpe med at forhandle kontrakter for komponisten, og de kan hjælpe med at få komponisten til sessions og skrivecamps, samt give kreativ feedback på de forskellige kompositioner. Hvor en A&R på et pladeselskab er fokuseret omkring virket som artist, er der igen som A&R hos en publisher mere fokus på virket for en komponist.
Mona kom i sit oplæg også ind på sync delen, og lavede en glidende overgang til masterclassens næste oplægsholder: Jumi Akinfenwa fra London. Jumi er music supervisor hos Redfive, der er et full-service musikagentur, der hjælper klienter i film og TV-branchen med at sætte musik til deres billeder. En proces der både kræver en stor portion kreativitet, kendskab til forskellig musik og et godt overblik over rettigheder, territorier og budgetter. Og som Jumi fik tydeliggjort gennem sit oplæg: en hel masse tålmodighed og gode forhandlingsevner.
Jumi gennemgik hvordan sync og supervision faktisk foregår. Den kreative del, hvor supervisoren skal finde og foreslå musik til for eksempel en film, er i høj grad en kommunikativ opgave, som kan blive utroligt omfattende af forskellige årsager.
Nogle gange vil instruktøren allerede have fundet et nummer, de synes passer perfekt til scenen, men hvor man som supervisor kan få afslag på de rettigheder, man gerne vil have clearet for at kunne bruge sangen. Så må man finde en ny sang. Enten ved selv at researche og række ud til rettighedshaverne, eller ved at kontakte en række rettighedshavere – pladeselskaber for det meste – og fortælle hvad man leder efter.
I den dialog er det vigtigt at være tydelig om, hvilke territorier musikken skal cleares i, hvor længe musikken skal bruges, og hvad budgettet er. Jumi fremviste et eksempel på en mail, hvor det også blev tydeligt, at tanker omkring instrumentation, lyrik, tempo og meget andet, er yderst vigtige i hendes søgen på det perfekte nummer til en specifik scene. Som music supervisor skal man på en måde oversætte filminstruktørens sprog til ét, som musikernes og pladeselskabernes kan forstå. Men det er en balancegang, fortalte hun, for selvom pladeselskaberne skal have en idé om, hvilken slags musik der ledes efter, skal man ikke låse dem helt fast på, hvad det præcis skal være. Forskellige former for fortrolighedsaftaler kan også være udfordrende, når det handler om film og TV-serier, der måske ikke er offentliggjorte endnu.
Efter Jumis oplæg fik deltagerne på NFEA besøg af danske Emilie Skovgaard, der er music supervisor hos Nordisk Film Production. Hun gav et dansk perspektiv på opgaven og havde et hav af cases med, hvor deltagerne for alvor fik lov at se, hvordan man med musik kan skabe den helt særlige stemning, som en instruktør i film og TV-branchen leder efter.
Ligesom Jumi fortalte Emilie om, hvordan hun konkret finder musik, og hvordan hun afprøver forskellige sange til forskellige scener. Hun gennemgik også de udfordringer, som filmbranchen lige nu står overfor, og fortalte om hvordan det økonomiske system fungerer. Deltagerne fik lov til at se et budget for en hel spillefilm, hvor det også blev tydeligt, at eftersom supervisionsdelen primært foregår i nogle af de sidste faser af en filmproduktion, kan budgettet til dén del hurtigt svinde ind, hvis nogle af de tidligere faser viser sig at blive dyrere end forventet.
Alt i alt var det to dage med oplægsholdere, der både gav indsigter i, hvad deres arbejde består i, men også et helt unikt indblik i, hvordan de rent faktisk arbejder. Deltagerne på NFEA fik en god forståelse for, hvad både en publisher og en music supervisor egentlig kan bidrage med, når det kommer til håndtering af musikken.
Mai Soon Young Øvlisen, der både driver pladeselskabet Soon Recordings og optræder med det eksperimentelle band Meejah, er deltager i forløbet, og var særligt begejstret for at lære om både sync og publishing. På nedenstående lydbid kan du høre hende fortælle om, hvad hun var inspireret af, og hvad det satte gang i af tanker omkring hendes eget virke.
You must be logged in to post a comment.