Sangskrivning til Japan – verdens næststørste musikmarked

J-pop rimer på K-pop – men adskiller sig i kravene til sangskrivere og producere

Af Henrik Friis

Jacob Ubizz har ikke bare været i Sydkorea i forbindelse med K-Pop songwriting camps – han har også været på J-Pop sessions i Tokyo, bl.a. arrangeret af MXD, NOMEX og Sony Music Publishing Japan. Så da MXD interviewede med ham og hans samarbejdspartner Cutfather om det asiatiske marked, var det helt naturligt at spørge ind til det J-Poppen og verdens næststørste musikmarked. Om ligheder og ikke mindst forskelle, hvis man vil begå sig som dansk sangkriver/produver i Solens Rige.

Det japanske musikmarked er verdens næststørste, og efter en årrække med et mere indadvendt, nationalt fokus virker det i de senere år, som om musikindustrien i Solens Rige igen er ved at åbne portene. Åbningerne er dog anderledes end i 80’erne og 90’erne, hvor Me & My, Dizzy Mizz Lizzy, Anne Dorte Michelsen og andre havde gyldne tider.

Jacob Ubizz har været på to J-pop-besøg i Tokyo – det ene med MXD og andre nordiske sangskrivere i december 2023 – og han mener absolut, at landet kan være interessant for danske sangskrivere og producere, hvis man fra start er indstillet på, at betingelserne er anderledes end i Sydkorea.

– Det er ikke så almindeligt at skrive til pitch. I Japan sidder du meget mere sammen med artisten/songwriteren i studiet og skriver musikken – og i mindre hold på 2-4 personer. Altså meget modsat af Korea, hvor det er songpluggerne og pladeselskabsfolkene, man fører dialogen med om musikken.

Musikken er også noget anderledes at skrive til, fortæller han: – Alle deres ord er virkelig lange: “Hej” hedder f.eks. konnichiwa (fire stavelser, red.), så japansk musik er ekstremt stakkeret, for at der overhovedet skal være plads til teksten. Så ja, der skal være mange toner, eller det kan også være “flade” melodier. Det kommer an på, hvad man skriver.

– Japan har også den her helt hyper-agtige popmusik, som man ikke hører andre steder. Noget virkelig hurtig punk – 180 BPM med pigepop-vokaler – og så klassiske stykker. Det er jo fantastisk, at man kan få så meget information ned i ét stykke musik: et heavy metal-stykke, så går den ned til jazz, så er der halvt tempo, så er der klaverakkorder – og techno til sidst. Det er næsten skizofrent. Der var også mange skift i K-pop før i tiden, men i sammenligning med J-pop er det mere vestligt nu.

Hvordan spiller du så sammen med det japanske udtryk?

– Jeg prøver egentlig bare at give det noget vestlig swagger, og så håber jeg, at der er nogen, der leder efter det. Jeg skal ikke ind og konkurrere med alt det der hyper-japanske pop-punk-heavymetal-klassisk, ha-ha. Det er der nok andre, der kan gøre meget bedre. Man skal også erkende, hvad man er god til – at lave et cool vestligt nummer. Og så håbe, at der er nogen, der bider på det.

Væsentlige kontakter
På MXD-campen fik han lavet “en virkelig god sang, som jeg har pitchet og stadig prøver at placere”. Og hos Sony Music Japan blev han præsenteret for topledelsen, head of international A&R og præsidenten. Virkelig vigtige kontakter, understreger han – ligesom Sony præsenterede ham for hans subpublisher, Fujipacific Music, så han kunne tage fat i dem, da han skulle til Asien i efteråret:

– Det, jeg deltog i, fungerede supergodt – alt spillede bare. Og så satte de også ting op, da jeg var der næste gang. Bl.a. betalte de studie, så jeg kunne skrive med deres writere. Så den intro var guld værd.

Ved besøg nummer to i Tokyo kom Jacob Ubizz til at sidde sammen med musikere, som enten er flyttet til Japan fra udlandet, eller japanere, som var internationalt gift, så den sprogbarriere, der kan være i Japan, var mindre. Og det synes han, der kom gode resultater ud af:

– Jeg har fået lovning på, at der er to sange, som nok skal komme ud. Jeg talte med den ene, som er halvt islænding/halvt japaner, og hun vil gerne udgive den ene sang her til foråret. Og jeg tror også, den anden er interesseret, så jeg krydser fingre.

Væsentlige forskelle
To væsentlige ting adskiller dog J-pop-markedet i forhold til K-pop:

Hvor det koreanske marked har åbnet sig meget udad, mener Jacob Ubizz’ kollega, Cutfather, at japanerne har mere fokus på hjemmemarkedet:

– Der er ikke så meget “world” i det. Og derfor er det heller ikke så hypet – for det bliver så lokalt. I modsætning til andre steder. Og man går jo efter de steder, hvor aktiviteten er. Der, hvor der er noget bevægelse i det. Målet må jo være at prøve at ramme noget, der går bredt og går ud i verden, synes Cutfather.

En anden faktor er, at japanerne fra start tager 50 procent af publishing-indtægterne:

– Det er artisternes management, der tager det – “oversættelse” kalder de det. I Korea tager de 12,5 % i oversættelse på en sang. Men i Japan kører de en helt hardcore model, og det har også afskrækket mange internationale folk. Og det er bare som en start – der er også et production fee, siger Cutfather, der ikke har været i Japan endnu, men som dog har fået et par cuts derovre. Og i øvrigt har markedet på radaren.

Hvorfor skal man så tage til Japan?

– Jamen, der er jo også penge i det her. Ikke så mange penge som i Korea, men stadig en indtægtsmulighed. Det er jo verdens næststørste musikmarked, og med stort fysisk salg. Så hitter man, er der mulighed for et godt resultat. Og så betyder det også noget, at man bliver endnu mere værdsat, når man kommer dertil som vestlig writer, end man gør i Korea. De behandler én rigtig pænt i Korea, men i Japan er det noget helt andet. Der er ikke så mange af os. Mit indtryk er, når jeg snakker med de japanske forlæggere, at der faktisk ikke kommer særligt mange writere forbi. Så det er mere specielt for dem. I Korea er alle jo hele tiden ovre for at fyre den af.

Transportudgifterne til Japan, lagt sammen med øvrige udgifter og de musikalske “fradrag”, gør, at Jacob Ubizz forsøger at lægge kommende Japan-besøg sammen med andre asiatiske destinationer. Bl.a. Korea:

– Jeg har dog mødt en masse gode mennesker derude: De klassiske sangskrivere, jeg har med at gøre, vil også gerne skrive til Korea – og det er der, jeg har mine forcer. Og så håber jeg, at deres publisher vil pitche det i Japan, siger Jacob Ubizz, der har én sang på hold i Japan med gruppen Twice – et band bestående af artister fra Japan, Sydkorea og Taiwan.