[Skal du med til Eurosonic 2018?] Fokus på Danske branchefolk

Udgivet
21.11.2017

Fokus på Danmark

Det bliver ikke kun de 22 danske bands, der sættes folus på under den kommende Eurosonic Festival. Danske musikbranchefolk, der besøger Europas største showcase-festival kan også drage fordel af det særlige fokus, som Eurosonic har valgt at sætte på dansk musik i 2018.

Branchefestivalen, der strækker sig over tre dage (d. 17. – 19. januar) i den hollandske by Groningen tiltrækker mere end 4.000 personer fra den internationale musikverden – heriblandt indkøbere fra musikselskaber (pladeselskaber, forlag, booking agenturer, managements etc.), spillesteder og op til 400 musikfestivaler. Der er altså rig mulighed for at få styrket netværket og finde nye samarbejdspartnere. Derudover vil der være forskellige netværksaktiviteter for danske branchefolk afholdt af MXD – Music Export Denmark under festivalen.

Bliv en del af MXD’s “Denmark Blooms at Eurosonic”

Alle danske branchepersoner, musikselskaber og -organisationer kan blive en del af det danske fokus. MXD har til formålet skabt en hjemmeside (besøg den her), der er omdrejningspunktet for MXD’s pressekampagner mod internationale medier og musikselskaber. Websiden opdateres løbende med info om de danske deltagere.

Ønsker du at blive inkluderet – send en mail til Anders@mxd.dk.

Eksportstøtte til danske branchefolk [Ansøgningsperiode 1-12. januar]

MXD yder “eksportstøtte til branchefolk” (dvs. eksportører af dansk musik) på vanlige vilkår. NB! Dog gælder følgende særlige betingelser i forhold til Eurosonic:

  • Orienter Anders Meisner: anders@mxd.dk hurtigst muligt, hvis du planlæger/overvejer at tage afsted. Herved kan vi inkludere dig i markedsføringen af de danske selskaber, som deltager i Denmark Blooms At Eurosonic (fx. listes de danske selskaber på vores kampagnewebsite). Herudover kan vi også sikre dig en plads i de forskellige netværksaktiviteter.
  • Ansøgningsperioden for eksportstøtte til branchefolk vedrørende Eurosonic 2018 er: d. 1.-12. januar 2018
  • Branchefolk, der har et band, som optræder på Eurosonic er garanteret “eksportstøtte til branchefolk” på forhånd.
  • MXD kan yde “eksportstøtte til branchefolk” til 2 personer fra samme selskab.

Søg støtte her.

Læs mere om “Denmark Blooms at Eurosonic” her.

Denmark Blooms At Eurosonic 2018 er muliggjort ved hjælp af støtte fra:

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik

Samarbejdsaftalen mellem Udenrigsministeriet og Kulturministeriet om Danmarks internationale kulturudveksling

 

 

Redigeret
21.11.2017