[OPEN CALL] MOST WANTED BERLIN SHOWCASE

Udgivet
23.08.2022

Nyt samarbejde med showcase-festival i Berlin – fire acts efterlyses

Torsdag 10. november skal fire danske bands spille på Most Wanted festivalen Berlin. Showcase-festivalen er drevet af Berlin Music Commision og har eksisteret siden 2014. Det nye samarbejde med festivalen sker i sammenhæng med Neustart og som opfølgning til de 7 showcases, der blev afholdt på Badehaus i Berlin i juni. Det er ROSA – Dansk Rock Samråd og MXD, der har indgået det nye samarbejde med Most Wanted.

Fremstødet er således en del af NEUSTART, som er et fælles initiativ mellem dansk musiks fire genreorganisationer, Music Export Denmark (MXD) og Danmarks Ambassade i Berlin. Initiativets formål er at understøtte en ny begyndelse for musikkens mange scener og at styrke samarbejdet mellem dansk og tysk musik.

Læs mere om Most Wanted festivalen her.

Sådan ansøger du om at spille på Most Wanted festivalen

Som nævnt skal fire danske bands spille showcase. De danske bands bliver fordelt på fire forskellige venues på Kulturbrauerei i Berlin. Inden koncerterne vil der være netværksmuligheder for danske branchefolk, der repræsenterer de bands, der spiller på festivalen.

Koncerterne finder sted torsdag 10. november i Berlin, og bands udvælges af MXD’s bestyrelse i samarbejde med Most Wanted festivalen. De udvalgte artister/bands er garanteret støtte fra MXD på vanlige vilkår.

Deadline for ansøgninger: 2/9 kl. 12.00.

Søg om at komme i betragtning til at spille her.

Spørgsmål rettes til anders@mxd.dk

Redigeret
23.08.2022