NOMEX Trade Mission to Japan 2026

Hvornår 16 - 19.11.2026
Søg inden 18.09.2026
Sted Tokyo, Japan
Projektleder Carolina Echeverri M.

Ansøg nu for at blive en del af Nomex Trade Mission til Tokyo, Japan, som finder sted mellem d. 17. – 19. november 2026 (med ankomst den 16. november), i samarbejde med vores kolleger fra Sverige og Norge, og arrangeret af Export Music Sweden.

Programmet for branchefolk i Tokyo omfatter virksomhedsbesøg, inspirerende keynotes samt andre muligheder for forretningsudvikling og netværk. Under sidste års besøg mødte vi virksomheder som Spotify, Youtube, Warner Music og deltog i keynote-præsentationer og Q&A-sessioner med blandt andre CTGA, Vegas PR, Music Tech Japan, Tower records og Federation of Music Producers Japan

Ligesom sidste år vil der parallelt med Trade Mission også blive afholdt en sangskrivercamp.

Praktisk information

NOMEX Trade Mission Officielle Program Datoer:
November 17-19th, 2026.

Lokation:
Tokyo, Japan.

Foreløbigt program:
Mandag, 16 November – Ankomst og velkomstmiddag
Tirsdag, 17 November – Trade Mission program
Onsdag, 18 November – Trade Mission program
Torsdag, 19 November – Trade Mission program og fælles afslutning med deltagerne fra Songwriter camp

OBS
Ligesom sidste år vil der parallelt med denne Trade Mission også blive afholdt en sangskrivercamp – læs og ansøg her.

Sådan deltager du

Handelsmissionen henvender sig til musikselskaber, der arbejder med publishing, management og label.

For at ansøge, bedes du udfylde denne formular inden ansøgningsfristen.

Deadline for ansøgning er d. 18. september 2026, kl. 23:59.  Ansøgninger modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

Der er plads til maksimalt 3 danskere, idet vi ønsker at rejse med en lille delegation, som giver plads til en god dialog med den japanske industri. Vi opfordrer både erfarne og nyere branchefolk til at ansøge, og vi byder ansøgninger velkommen fra alle kvalificerede personer inden for MXD’s område. De danske deltagere udvælges af MXDs direktør og et bestyrelsesmedlem.

Som bekræftet deltager i handelsmissionen er du berettiget til MXD’s rejsetilskud til Branchefolk jvf. vanlige vilkår.

NOMEX Handelsmission & Camp Adfærdskodeks

Som deltager i MXD og NOMEX’s aktiviteter accepterer du at følge vores adfærdskodeks. Afvigelse fra dette vil medføre øjeblikkelig udelukkelse fra delegationen, og rejse­støtte vil blive trukket tilbage. Chikane og krænkende adfærd hører ikke til i vores branche. Dette gælder både for aktiviteter i Danmark og i udlandet. Vores aktiviteter og arrangementer er fri for chikane og nedværdigende behandling.

Som repræsentanter for den danske musikbranche behandler vi alle, vi møder, med respekt. MXD-delegater er velforberedte og optræder professionelt og forretningsmæssigt ved virksomhedsbesøg, musikmesser, konferencer, seminarer, sangskrivningssessions og alle øvrige MXD-arrangementer.

Du deltager naturligvis i alle programpunkter, medmindre andet er aftalt, og møder selvfølgelig op til tiden. Vi opfordrer også til, at man hjælper og introducerer andre deltagere i gruppen til de internationale branchefolk – disse arrangementer er demokratiske rum muliggjort af offentlige midler.

Redigeret
21.08.2026